Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Boligmarkedet bugner med penge - og få boliger at bruge dem på

SKAFTE RUMLE - 201801022349223
Køberne brænder flere penge af på boligmarkedet end i mange år. Men der bliver længere og længere mellem de ledige lejligheder. Free/Skafte Rumle

Der bruges flere penge på bolighandler i Danmark, selv om købere har færre og færre boliger at vælge mellem.

København. Bevæger man sig ud på boligmarkedet, vil man finde færre boliger i udbud end tidligere. Til gengæld skifter flere og flere penge hænder i handlen med boliger.

Det viser tal fra henholdsvis Boliga.dk og Boligsiden.dk.

I alt skiftede 174 milliarder kroner hænder mellem købere og sælgere af boliger i 2017, skriver Boligsiden.dk.

Det svarer til, at der hver time hele året rundt blev overført 19 millioner kroner i en bolighandel.

Mængden af penge i bevægelse på boligmarkedet vokser dermed støt sammenlignet med tidligere år.

For fem år siden blev der brugt halvt så mange penge på boligkøb, skriver Boligsiden.

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz peger på, at de voksende beløb næppe skyldes dybere lommer hos køberne men nok nærmere lavere renter - altså prisen på at låne penge.

Og så er prisfesten ved at flytte fra centrum af de store byer og ud i landet.

- I flere af de større byer er priserne begyndt at flade ud. Men fordi prisniveauet i forvejen er højt, og formentlig forbliver sådan, er salget flyttet længere væk fra centrum, siger hun og nævner Ringsted og Slagelse som eksempler.

Alene i juni skiftede 17,3 milliarder kroner hænder i forbindelse med handler af danske boliger.

Begynder man det nye år med at lede efter en ny bolig, er der længere mellem åbent hus-arrangementerne end i mange år, skriver Boliga.dk.

Måler man antallet af boliger i udbud ved årets start, har 2018 det laveste niveau i 11 år. Og der er særligt langt mellem ejerlejlighederne, hvor til-salg-skiltene er de færreste nogensinde målt.

Tidligere har tal fra Nykredit vist, at selv om flere boliger sættes til salg, kan udbuddet godt skrumpe imens. Det skyldes, at boligerne generelt er til salg i kortere tid end tidligere, inden en køber fjerner boligen fra markedet.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen