Berlingske Business

Blå blok vil aflive offentlige ejendomsvurderinger

Blå blok vil aflive offentlige ejendomsvurderinger - 1
Partierne i blå blok ærgrer sig over, at problemet med de offentlige ejendomsvurderinger ikke blev løst med et forslag, som faldt til jorden for et par år siden, fordi S og SF skiftede mening efter valget. Foto:

Det er kritisabelt, at regeringen ikke har gjort op med ejendomsvurderingerne, lyder det fra de borgerlige partier, som helt vil lægge de offentlige vurderinger i graven. Skatteministeren åbner for væsentlige ændringer.

De offentlige ejendomsvurderinger, der er grundlaget for de danske ejendomsskatter, kan snart være fortid. Både Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti fastslår nu, at de vil afskaffe de offentlige ejendomsvurderinger, og skatteminister Holger K. Nielsen (SF) åbner samtidig for en ændring.

Skatteministeren fastslår i et skriftligt svar til Berlingske Business, at han vil overveje nye beregningsmodeller for værdien af danskernes boliger.

»Jeg udelukker på nuværende tidspunkt ikke bestemte løsninger. Det kan både være ting som nye IT-systemer, bedre data om danskernes boliger eller samarbejde med andre aktører på ejendomsområdet, og det er også muligt, at vi simpelthen skal have ændret loven på det her felt,« skriver Holger K. Nielsen.

Flere borgerlige skatteordførere går imidlertid skridtet videre og vil nu stikke hovederne sammen for at formulere et nyt forslag, der skal gøre det af med de nuværende offentlige ejendomsvurderinger.

»Vi har et tungt, administrativt system, som oven i købet tager fejl i tre ud af fire tilfælde. Rigsrevisionens kritik understreger yderligere behovet for at gøre det her på et enklere grundlag,« siger Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær.

Omtrent samme melding kommer fra Venstre og de Konservative, der begge vil vende op og ned på måden, beskatning af ejendomme foregår på.

Hos Venstre og Dansk Folkeparti ønsker man at tage udgangspunkt i et forslag fra 2011, som gik ud på at fastfryse ejendommenes nuværende værdi omregnet til 2002-priser på grund af skattestoppet. Ideen var at opstille nogle automatiske mekanismer, som tager højde for kvadratmeterpris i området ved nye ejendomme og tilbygninger i stedet for at bruge ressourcer på manuelt at vurdere prisen hvert andet år.

Dybt kritisabelt

Da forslaget blev stillet for et par år siden, var der i begyndelsen opbakning fra alle partier med undtagelse af de Radikale og Enhedslisten. Vejen var dermed banet for at gøre op med metoden, men da forslaget blev genfremsat i november samme år med en ny regering, havde S og SF dog trukket deres opbakning tilbage og dermed flertallet for at lave systemet om.

Tirsdag kom Rigsrevisionen så med en sønderlemmende kritik af måden, som Skat har håndteret den offentlige ejendomsvurdering på. Ved tre ud af fire ejendomme var vurderingen skudt ved siden af handelsprisen i 2011, og Rigsrevisionen konkluderer i sin beretning, at »Skatteministeriet har forvaltet området for ejendomsvurdering meget kritisabelt vel vidende, at området længe har været problemfyldt«.

Nu retter blå blok kritik mod regeringen for at have ladet stå til for længe.

»Det er dybt kritisabelt, at regeringen havde en folketingsbeslutning, som kunne have løst de her problemer, men så sprang fra og siden bare har ladet stå til og ikke er kommet med andre løsninger,« siger Dennis Flydtkjær.

Han bakkes op af de Konservatives skatte-ordfører, Brian Mikkelsen.

»Det er ærgerligt, at der ikke er sket noget på området. Jeg synes, Rigsrevisionens beretning og de mange mennesker, der er kommet i klemme, viser, at det er et kæmpeproblem, at de offentlige vurderinger ikke er blevet fjernet. Her kunne man virkelig have undgået, at folk var kommet i klemme og have sikret boligejerne mere tryghed,« siger han med henvisning til det tidligere forslag om at gøre op med vurderingerne.

Også Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, mener, det er »påfaldende, at S og SF før valget mente, det var en god idé at gøre det her, men efter et valg vil fastholde systemet«.

Skatteordfører hos Socialdemokraterne, Thomas Jensen, konstaterer, at partiet stemte forslaget ned i november 2011, men har ikke ønsket at forholde sig yderligere til spørgsmålet.

Sager kunne have være undgået

Hos den liberale tænketank CEPOS langer man ud efter politikerne for ikke at have gjort op med det mangelfulde vurderings-arbejde.

»Fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv burde man have truffet et entydigt politisk valg om at afskaffe ejendomsvurderingerne helt og dermed undgå de forkerte afgørelser. Eller alternativt ved at opruste på området og dermed sikre en ordentlig forvaltning og rigtige afgørelser,« siger Henriette Kinnunen, erhvervsjuridisk seniorkonsulent i CEPOS.

Hun vurderer ikke, det er usandsynligt, at man kunne have forhindret nogle af de sager, Rigsrevisionen har udtalt kritik af, hvis det daværende forslag var blevet til virkelighed.

»De værste af de sager, som er kommet frem, kunne måske have været undgået, hvis man havde gjort noget dengang. Det er i hvert fald svært at undgå, når man ikke gør noget,« siger hun.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen