Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Big data får millionerne til at rulle i Glyngøre

Billede
Foderautomatproducenten Skov A/S er first mover, når det gælder digitalisering i branchen. Foto: Casper Jacobsen

Skov A/S, der fremstiller fodersystemer og ventilation til kyllinge- og svinefarme, gør klar til at forudse fremtiden i staldene med big data.

Glyngøre-virksomheden Skov A/S er én af de danske virksomheder, erhvervs- og vækst minister Troels Lund Poulsen (V) vil have flere af. Nemlig en virksomhed, der forstå at udnytte digitalisering til en konkurrencefordel og skabe vækst og arbejdspladser.

Virksomheden, der har sit udspring i en stor, lokal kyllingefarm, har i årtier fremstillet avancerede fodersystemer og ventilation til kyllinge- og svinestalde.

Virksomhedens udviklere har altid haft en tradition for at indsamle data systematisk til brug i den videre udvikling af produkterne.

For godt ti år siden gik det imidlertid op for virksomhedens ledelse, at de data, udviklingsafdelingen havde indsamlet, havde værdi for kunden og kunne bruges til at udvikle en produktportefølje og egentlig serviceforretning oven på det traditionelle salg af foderanlæg og ventilation.

BM Thomas Larsen foran Christiansborg.

Alle produkter er koblet på nettet

»Vi er en virksomhed, som historisk set er gode til plastic, elektronik og komponenter. Men for godt ti år siden fik vi en stor ordre i Østen på at levere udstyr til godt 500 kyllinge­stalde. Kunden var specifikt interesseret i muligheden for at få visualiseret data, så han centralt kunne overvåge produktionen. Det fik vores øjne op for, at her var en forretningsmulighed, vi var nødt til at være opmærksomme på,« fortæller udviklingschef i Skov A/S, Jørgen Mogensen.

Det førte til en massiv satsning på området, og virksomheden, der ligger i udkanten af det lille fiskerleje Glyngøre, ansatte en stab af software-udviklere.

»Vi har altid hentet data hjem fra vores produkter for at få læring tilbage, men det har været i en form, der ikke rigtigt er brugbar for kunderne. Vi valgte at satse på at udvikle brugervenlige løsninger, og indførte også fra 2010, at alle vores produkter skulle være koblet op til internettet. Det var inden, man begyndte at tale om Internet of Things,« siger Jørgen Mogensen.

Niels B

Præcisering af produktionen

At Skov var så tidligt ude, har betydet, at virksomheden i dag er first mover på nogle områder, selv om nogle konkurrenter også kan levere noget, der ligner.

Kunderne, der ofte er store koncerner i udlandet, der ejer både farmene, slagterierne og dele af detailbutikkerne, bruger i dag især adgangen til data til at overvåge produktionen, sammenligne farmenes performance og sikre, at produktiviteten er i top og dødeligheden blandt dyrene i bund.

Satsningen på digitalisering har været en god forretning for Skov A/S. Alene sidste år øgede virksomheden sin omsætning med 24 procent til 530 millioner kroner, mens oversskuddet voksede med 77 procent til 62 millioner kroner. Samtidig investerer virksomheden, der har 320 ansatte, i øjeblikket i en udvidelse i Glyngøre.

30BUSBUSINESS-185635.jpg

Men digitaliseringen stopper ikke her. Skov A/S samarbejder i dag med blandt andre Teknologisk Institut og Aalborg Universitet om næste skridt op ad den digitale stige.

»Vores næste mål er at kunne forudse fremtiden ude i kyllinge- og svinefarmene. Det tager omkring 40 dage, fra en kylling er udruget, til den er klar til at blive slagtet. Hvis vi på baggrund af al den data, vi har indsamlet, allerede på dag 20 kan forudsige, hvad kyllingerne vejer på dag 40, kan slagteriet få besked om, at der er 60.000 kyllinger med en bestemt vægt klar til slagtning den dag. Og hvis Bilka for eksempel har besluttet, at de på et bestemt tidspunkt vil køre en kampagne for kyllingebrystfiletter på 200 gram, vil vi med vores data kunne forudsige, at kyllingerne for eksempel skal slagtes tre dage tidligere for, at brystfiletterne får lige præcis den vægt,« siger Jørgen Mogensen.

Næste skridt på vejen for Skov bliver derfor at trække statistikere og matematikere til Glyngøre, så de kan hjælpe med at udvikle den nye service.

pix-EU-tast

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen