Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Bestikkelsessagen: Politiet på jagt efter Atea-gaver

Pix: Atea
Atea skal ifølge retsdokumenterne have givet gaverne til personer, der i deres ansættelse har haft »beslutningskompetence angående køb af IT-anskaffelser eller IT-ydelser eller har haft mulighed for at påvirke beslutningstagere desangående«, som der står. (Foto: Thomas Vilhelm/Scanpix 2016) Foto:

Da politiet under en storstilet aktion i sidste uge slog til på en stribe privatadresser, var formålet at lede efter gaver, som IT-virksomheden Atea angiveligt skulle have foræret til offentligt ansatte hos syv forskellige myndigheder som led i formodet bestikkelse.

Politiet vidste præcis, hvad de gik efter, da de tirsdag morgen i sidste uge slog til på 26 privatadresser tilhørende offentligt ansatte hos blandt andet Rigspolitiet og Anklagemyndigheden.

Politiet var på jagt efter gaver, som Atea formodes at have foræret de ansatte i forbindelse med de forskellige myndigheders IT-indkøb eller »som led i en løbende interesse fra Ateas side«, altså kundepleje.

Det fremgår af retsdokumenter, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Politiet ledte blandt andet efter bevismateriale som mobiltelefoner, iPads, TV og andet IT-udstyr, som de offentligt ansatte uberettiget skulle have fået gratis eller til stærkt reduceret pris af Atea til privat brug i strid med reglerne for gaver til offentligt ansatte. Grundreglen er ellers klar. Som udgangspunkt bør offentligt ansatte slet ikke modtage gaver fra borgere og virksomheder i forbindelse med deres arbejde.

RB PLUS FAKTA: Herfra kommer de anholdte i stor bestikkelsessag

Atea skal ifølge retsdokumenterne have givet gaverne til personer, der i deres ansættelse har haft »beslutningskompetence angående køb af IT-anskaffelser eller IT-ydelser eller har haft mulighed for at påvirke beslutningstagere desangående«, som der står.

Politiet oplyste i sidste uge, at værdien af gaverne har været på mellem 4.000 og 50.000 kroner.

Intern korrespondance

Politiets mistanke om, at der kunne findes udstyr på offentligt ansattes privatadresser, er underbygget af blandt andet intern korrespondance og bogføring i Atea, fremgår det af retsdokumenterne.

Som Berlingske tidligere har skrevet, ransagede politiet i juni sidste år blandt andet Ateas hovedsæde, herunder bogføringssystemet.

Det var i juni sidste år, at bestikkelsesagen begyndte at rulle, og politiet for første gang fortalte om den opsigtsvækkende sag om formodet bestikkelse af offentligt ansatte i blandt andet Region Sjælland, Kriminalforsorgen og hos Rigspolitiet.

I den forbindelse blev 13 personer sigtet for at have ydet eller modtaget bestikkelse, herunder en ekstra­vagant 400.000 kroner dyr tur til Dubai samt rejser til USA. Bestikkelsen skal være foregået gennem otte år i perioden 2007 til 2015.

Politigården i København.

I alt 45 sigtede

Med den seneste udvikling i sidste uge er sagen om Ateas mulige bestikkelse af offentligt ansatte udvidet til – ud over Region Sjælland, Kriminalforsorgen og Rigspolitiet – at omfatte ansatte ved en stribe andre offentlige myndigheder: Udenrigsministeriet, Anklagemyndigheden, Københavns Kommune, DSB, Forsvarets Efterretningstjeneste samt Forsvaret.

Sidstnævnte efterforskes af auditørkorpset, som er den militære anklagemyndighed.

Politiet og auditørkorpset sigtede i sidste uge i alt 32 offentligt ansatte, så det samlede antal sigtede i sagen er oppe på 45 sigtede, hvilket indikerer, at der kan være tale om omfattende og systematisk bestikkelse.

Atea ønsker ikke at kommentere indholdet af retsdokumenterne eller svare på yderligere spørgsmål om sagen.

Blandt de sigtede er også topchefen for Atea Danmark, Morten Felding, som i juni sidste år blev sigtet for at have undladt at gribe ind over for, at virksomheden »uberettiget forærede medarbejdere ved Region Sjælland en rejse til Dubai til en værdi af et endnu ukendt beløb alt for at formå Region Sjælland til at opretholde den forretningsmæssige forbindelse med Atea«, som der står i sigtelsen.

Skandaleramt it-firma hjælper politiet i bestikkelsessag

Dubai-turen var i øvrigt godkendt af Morten Felding, men ifølge Atea skete det på falske forudsætninger. Det var dog imod Ateas egne etiske retningslinjer at give så store gaver til forretningsforbindelser.

Morten Felding blev sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 122, som omhandler aktiv bestikkelse. De offentligt ansatte er sigtet efter straffelovens paragraf 144, som omhandler passiv bestikkelse. Strafferammen er i begge tilfælde fængsel indtil seks år.

Atea var med til at sætte politiet på sporet

Det var i øvrigt Morten Felding selv, som sidste år var med til at sætte politiet på sporet af sagen. Efter at Atea havde tabt et udbud i Region Sjælland til konkurrenten 3A-IT, kontaktede han IT-direktør i Region Sjælland, Per Buchwaldt, og fortalte om en række uregelmæssigheder, han havde opdaget.

Morten Felding var bekymret for, at regionens udbud af en trecifret millionkontrakt af IT-udstyr var blevet skræddersyet til Ateas konkurrent, som havde vundet tilbuddet for næsen af Atea i begyndelsen af maj. Morten Feldings oplysninger fik Per Buchwaldt til at gå til politiet.

Atea har gennem hele forløbet placeret ansvaret hos nogle få tidligere ledende Atea-medarbejdere.

pix-Region Sjælland

En af disse, Peter Trans, stod frem sidste sommer, efter at han var blevet løsladt fra varetægtsfængsling i bestikkelsessagen. Han gik i rette med Ateas udlægning af sagen. Peter Trans er tidligere koncerndirektør i Atea, men forlod selskabet i 2014 og er en af flere medejere af 3A-IT.

Bagmandspolitiet oplyste i sidste uge, at det fortsætter sin efterforskning af sagen og i den kommende tid vil vurdere, om der er grundlag for at rejse tiltale mod de sigtede.

Men der kan – som politiet understregede i sidste uge – også komme oplysninger frem blandt andet fra de mistænkte, der betyder, at sigtelserne ikke kan opretholdes.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen