Berlingske Business
11:13Vismænd ser lyst på væksten i 2018

Beskæftigelsen falder for første gang siden foråret 2013

Der blev færre danske lønmodtagere i juli. Tilbagegangen er midlertidig, lyder vurdering.

København. I juli var antallet af lønmodtagere 1200 lavere end i juni. Det er det første fald i lønmodtagerbeskæftigelsen siden foråret 2013, oplyser Danmarks Statistik.

- Faldet skal tolkes med en vis varsomhed, idet usikkerheden vurderes som lidt større end normalt i sommermånederne, konkluderer Danmarks Statistik.

Makroøkonom i Sydbank Søren V. Kristensen kalder faldet for ganske bemærkelsesværdigt.

- For beskæftigelsen er faktisk vokset uafbrudt siden 2013 og er i gennemsnit steget med mere end 3500 i måneden i løbet af det seneste år.

- Med andre ord er det altså blandt andet her, at det økonomiske opsving for alvor skinner igennem. Derfor giver det også anledning til panderynker, at en af de mest solide opsvingsindikatorer nu hænger lidt i bremsen, skriver han i en kommentar.

Der er dog ikke anledning til "dybe panderynker", tilføjer han.

Cheføkonom i Dansk Erhverv, Steen Bocian, mener heller ikke, at faldet i beskæftigelsen bør give grund til panik. Det sker efter markant fremgang.

- Det er derfor også alt for tidligt at kalde det en vending på arbejdsmarkedet. Der var også sidste år en meget tydelig tendens til, at beskæftigelsestallet for juli var svagere end månederne omkring.

- Vores vurdering er derfor også, at når vi får tal for august og september, så vil de vise fremgang i beskæftigelsen, skriver han i en kommentar.

Danmarks Statistik fremhæver, at faldet i beskæftigelsen går hånd i hånd med en stigning i arbejdsløsheden i juli.

Bruttoledigheden steg med 4700 personer fra juni til juli. Ledighedsprocenten steg dermed til 4,5 procent efter at have ligget på 4,3 procent i seks måneder i træk.

Danmarks Statistik tager dog forbehold for ændring i datakilderne. Det giver formentligt et mere retvisende billede af ledigheden, men den nye måde at opgøre på giver altså et stort hop fra juni til juli, lød det tidligere på måneden.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen