Berlingske Business
14:37NNIT sænker forventninger efter indgåelse af forlig i voldgiftssag

Benspænd ved grænserne truer dansk vækst

MIDEAST-CRISIS/SYRIA-AID
Arkivfoto: En af Linaks store kampe forgår i G20-landet Tyrkiet, hvor toldmyndighederne i november sidste år indførte nye krav til dokumentationen på Linaks produkter. Foto:

Verdens største økonomier gemmer sig i stigende grad bag handelshindringer. Det skader beskæftigelsen i Danmark.

Restriktioner på den frie handel vokser voldsomt blandt verdens største økonomier, de såkaldte G20-lande. Så sent som onsdag fastslog EU-Kommissionen, at den hurtigst muligt ønsker at styrke det såkaldte handelsforsvar, der består af værktøjer, der kan tages i brug, hvis der er tegn på urimelig konkurrence fra tredjelande.

»Kommissionen har gjort alt, hvad man kunne under nuværende lovgivning. Men det er ikke nok,« sagde Jyrki Katainen, der er EU-Kommissionens næstformand.

Men de mange nye restriktioner gør ondt på virksomheder, der lever af at eksportere varer – også de europæiske.

En af dem er Linak, en dansk milliardvirksomhed med flere end 2.000 ansatte i 35 lande. Als-virksomheden, der eksporterer danske aktuatorer – styringsenheder – og anden elektronik til markeder over hele verden, er en af de tunge spillere i dansk erhvervsliv.

Men som andre danske eksportvirksomheder møder Linak stadig flere handelsbarrierer i disse år. Siden finanskrisen er antallet af handelsrestriktioner eksploderet globalt, og alene blandt G20-landene er der indført 1.583 nye handelsbarrierer siden 2008 – af dem er blot 387 blevet rullet tilbage igen.

For danske virksomheder betyder det akutte problemer, der smitter af på bundlinjen og dermed på dansk vækst.

SWITZERLAND-WTO-ECONOMY-TRADE

Stoppet af tyrkiske toldere

En af Linaks store kampe forgår i G20-landet Tyrkiet, hvor toldmyndighederne i november sidste år indførte nye krav til dokumentationen på Linaks produkter.

De nye og pludselige krav betyder helt konkret, at containere og paller for syvcifrede beløb har stået parkeret hos det tyrkiske toldvæsen i op til et år uden at kunne blive transporteret ind i landet til kunderne, forklarer Thorkild K. Nielsen, der er international chef for Linak.

»Vores kunder har selvfølgelig en vis forståelse for, at det ikke er vores skyld. Men vi sælger til producenter, og når de ikke får deres varer, kan de ikke overholde deres forpligtelser. Derfor prøver de selvfølgelig at finde andre løsninger, og det betyder jo, at vi taber forretning på det her,« siger Thorkild K. Nielsen.

Danske Linak er langtfra den eneste virksomhed, der bliver ramt af, at flere lande i de senere år har valgt at skærme sig af mod verdensmarkedet gennem handelsrestriktioner. Ifølge en rapport, som verdenshandelsorganisationen WTO offentliggjorde i juni, er der alene fra oktober 2015 til maj i år gennemført 145 nye handelsrestriktioner i G20-landene.

Det svarer til 21 nye handelsbarrierer om måneden og er den største stigning, siden WTO begyndte at følge udviklingen i 2009.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Eksport skaber 735.000 arbejdspladser

Interesseorganisationen Dansk Industri kalder tendensen »rigtig bekymrende.«

Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri, forklarer, at Danmark som en lille og åben økonomi er et af de lande, der bliver ramt hårdest af forøgelsen af handelsrestriktioner:

»Der er cirka 735.000 private arbejdspladser i Danmark, som bliver skabt af eksporten. Så når det bliver sværere at eksportere, er det skidt for de private virksomheder og dermed også skidt for dansk økonomi og beskæftigelse,« siger Peter Thagesen.

En del af handelsbarriererne er indført som følge af sanktioner mod Rusland i kølvandet på landets annektering af den Ukrainske halvø Krim.

Men WTOs rapport viser, at handelsrestriktioner bliver implementeret i en lang række lande, og størstedelen af restriktionerne udgøres af såkaldte anti-dumping-regler, der har til formål at beskytte nationale markeder mod international konkurrence.

Eksempelvis har USA pålagt amerikanske virksomheder at bruge amerikansk stål, mens der også stilles lokaliseringskrav til vandanlægsprojekter, der ifølge Peter Thagesen favoriserer lokale producenter.

»Der nogle tendenser i spil i øjeblikket, der går i den forkerte retning; hvad enten man ser på Brexit eller den amerikanske præsident valgkamp. Alle steder er der stærke kræfter, der taler imod fri handel,« siger Peter Thagesen.

EUROZONE-GREECE/

Restriktioner truer væksten

Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, kalder det »paradoksalt,« at G20-landene, der har forpligtet sig til ikke at pålægge restriktioner på den fri handel efter finanskrisen, ­alligevel har gjort netop det.

Han vurderer, at de mange handelsrestriktioner er en del af forklaringen på, at den globale handelsvolumen har udviklet sig svagt i de senere år og i øjeblikket stagnerer med vækstrater på lidt over to procent – det laveste niveau siden finanskrisen.

»Generelt er det restriktioner, med hvilke landene forsøger at beskytte deres egen produktion. Det er restriktioner på den frie handel, som ellers er en væsentlig faktor i den høj økonomiske vækst og hurtig spredning af nye teknologier, der er afgørende for, hvordan produktiviteten udvikler sig,« siger Helge J. Pedersen.

landbug

På trods af de protektionistiske toner fra den politiske debat i Europa og USA, og de mange nye handelsrestriktioner siden finanskrisen, er der dog også lyspunkter, hvis man er tilhænger af fri handel, siger Helge J. Pedersen.

I øjeblikket er forhandlingerne om Transatlantic Trade and Investment Partnership – en udvidet frihandelsaftale mellem EU og USA – ved at være nået i mål.

»Det bliver rigtig spændende at se, om den aftale bliver ratificeret også. Hvis den gør, er det jo virkelig banebrydende, at man kan få en stor frihandelsaftale forhandlet igennem mellem EU og USA i en periode, hvor vi ser de her mere nationalistiske tendenser i rigtig mange lande,« siger Nordea-cheføkonomen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen