Berlingske Business
17:42

Behersket optimisme

Mens 2001 blev et positivt år for mange selvstændige, er usikkerheden fremherskende ved indgangen til 2000. Kun 27 pct.

af de selvstændigt erhvervsdrivende forventer, at økonomien bliver bedre i år, mens 13 pct. regner med dårligere

økonomi. 60 pct. forventer, at økonomien forbliver uændret.


Det viser en medlemsundersøgelse, som

A-kassen for Selvstændigt Erhvervsdrivende, ASE, har foretaget i november 2001.


Ifølge ASE er det første

gang siden 1998, at så få selvstændige har haft positive forventninger til økonomien i det kommende år.

Samtidig forventer flere end tidligere en direkte forværring af økonomien i år.


- De selvstændige er

afventende i øjeblikket. Der er tale om en behersket tro på fremtiden, siger Jesper Bøge, direktør i ASE.


-

Den økonomiske afmatning slår igennem, og selvom terrorangrebet den 11. september sidste år var et stort chok for

mange, så er det kun en lille del af forklaringen. For sidste år var der allerede inden 11. september tegn på, at

den økonomiske udvikling var aftagende, tilføjer Jesper Bøge.



Færre nyansættelser

Det underbygges

af, at hele 84 pct. af ASEs medlemmer ikke mener, at terrorangrebene i USA har haft nogen indflydelse på deres virksomheds økonomi,

mens to pct. vurderer, at der har været tale om positive effekter, bl.a. i form af større efterspørgsel efter

bestemte produkter.


14 pct. angiver, at begivenhederne 11. september har haft direkte negativ indflydelse på deres virksomhed.


Den

beherskede optimisme blandt de selvstændige slår igennem, når det gælder beskæftigelsen.


Kun otte

pct. forventer, at de kommer til at ansætte flere medarbejdere i år, mens ni pct. forventer faldende beskæftigelse.

Det er første gang siden 1992, at flere ASE-medlemmer forventer at afskedige fremfor at ansætte medarbejdere. Sidste

år ansatte 14 pct. af de selvstændige flere medarbejdere, mens beskæftigelsen blandt 11 pct. af de selvstændige faldt.


Transporterhvervene

og håndværksbranchen er de brancher, der ser mest pessimistisk på beskæftigelsessituationen i 2002. I transportbranchen forventer

15 pct. og i håndværksbranchen 12 pct. at måtte vinke farvel til medarbejdere i år.


Endnu er afmatningen

ikke slået direkte igennem på de selvstændiges egne ledighedstal, heller ikke selvom antallet af tvangsauktioner

er begyndt at vokse.


- Foreløbig ser ledigheden ikke ud til at være større, end den plejer på nuværende

tidspunkt. Ved årsskiftet er der altid en forholdsvis stor tilgang af ledige i ASE, fordi vores medlemmer typisk vælger

at lukke deres virksomhed eller gå på efterløn i forbindelse med afslutningen af et årsregnskab, fortæller

Jesper Bøge.



Sværere at finde job

Men flere medlemmer er tilsyneladende begyndt at overveje muligheden for at

skulle på dagpenge.


- Vi har haft lidt mere at lave i november og december, især fordi flere henvender sig med forespørgsler

om dagpenge, uden at det indtil videre har givet sig udslag i flere ledige, siger Jesper Bøge.


Hidtil har antallet af

ledige hos ASE ligget stabilt omkring 4.000 til 5.000, og det økonomiske opsving har især givet sig udslag i, at de ledige hurtigt

er kommet ud af dagpengesystemet, enten ved igen at starte egen virksomhed, eller fordi det har været nemt at finde et arbejde.


-

I øjeblikket slår afmatningen nok tydeligst igennem ved, at det er blevet lidt sværere for vores medlemmer at finde

ny beskæftigelse med det samme, vurderer Jesper Bøge.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen