Berlingske Business

Bankchefer har fået noget at tænke over

Amagerbankenstop politianmeldt - 1
11 personer fra ledelsen i den krakkede Amagerbanken er politianmeldt. Foto:

Bankers kredithåndværk kan faktisk være dårligere, end politiet tillader. Måske endda så dårligt, at man kommer i fængsel for det. Det er sagen om Amagerbanken en påmindelse om, siger juraprofessor.

Sagen mod Amagerbankens ledelse kan blive skelsættende for finanssektoren. Det bliver nemlig første gang, Bagmandspolitiet direkte skal tage stilling til, om en banks konkrete kredithåndværk har været dårligere, end loven tillader.

Og det er en sag, som bør give anledning til overvejelse rundt om i direktionskontorer og bestyrelsesværelser, uanset om Bagmandspolitiet ender med at rejse tiltale eller ej.

»Andre bankbestyrelsesmedlemmer og direktører bør tænke »Gulp! Kan jeg også komme i fedtefadet?«,« siger professor i jura Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet.

»Derfor er det vigtigt at få prøvet sagen, hvis anklagemyndigheden mener, at den holder.«

Politianmeldelsen fra Finanstilsynet er ikke offentlig, og endnu i går havde de anmeldte personer ikke selv set anmeldelsen. Men det står klart, at Finanstilsynet især vil have Bagmandspolitiet til at se på nogle store valutaudlån, som Amagerbanken lod tre ejendomsinvestorer optage; ikke så meget fordi lånene blev bevilget, men fordi kreditterne ikke blev lukket ned, da lånevalutaerne schweizerfranc og yen begyndte at stige i kurs.

Ledelsen skal forhindre tab

Det sker med udgangspunkt i en særlig bestemmelse for bankledelser, som påbyder dem at handle for at begrænse tab.

»Det er en bestemmelse, som er ret unik for den finansielle sektor. Man har ikke andre bestemmelser i lovgivningen, som pålægger bestyrelsesmedlemmer eller ledelser at gribe ind over for tab eller risiko for tab,« forklarer Lars Bo Langsted.

»Bestemmelsen har man, fordi man i den finansielle sektor opererer med andre menneskers penge i modsætning til andre typer virksomheder, der har produktion eller yder service. Lige præcis risikoen for tab er central for banker.«

I den konkrete sag lod Amagerbanken i 2009 tre investeringskunder omlægge lån for halvanden milliard kroner i en stor investeringsejendom, Østerfælled Torv, fra kroner til schweizerfranc og yen, så der var ikke tale om egentlig valutaspekulation, sådan som sagen ellers ofte beskrives.

Omlægningen, der teknisk blev gennemført som en swap, skaffede investorerne meget lavere rentesatser, og det var helt nødvendigt for dem, hvis de skulle have ejendommen til at løbe rundt.

Men siden steg og steg valutakurserne, og dermed voksede gælden. Da banken endelig fik lukket valutalånene i slutningen af juni 2010, var kundernes tab vokset så meget, at banken måtte tage en nedskrivning på 394 millioner kroner. Investorerne advarede flere gange Amagerbanken om problemet, men hverken direktion eller bestyrelse greb ind. Og det er det sidste, som er det værste for Finanstilsynet.

Derfor prøver tilsynet nu at få Bagmandspolitiet til at bruge en 20 år gammel lovbestemmelse, som siger, at: »Undlader et medlem af en finansiel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder ...«

Det er denne bestemmelse, paragraf 373 stk. 6 i Lov om Finansiel Virksomhed, som bør give anledning til eftertanke i sektoren, mener Lars Bo Langsted.

Også strafbart

»En lære, som alle må have draget nu, er, at kreditopfølgning er vigtig. Den krise, vi har haft, skyldtes i alle tilfælde mere eller mindre problemer med kredithåndværket. Og på en måde sætter man det på spidsen, hvis man rejser en tiltale her: Ikke alene risikerer du at køre din bank i sænk, hvis dit kredithåndværk er dårligt, og ikke alene pådrager du dig et erstatningsansvar; nej, det kan søreme også være strafbart,« siger han.

At politianmeldelsen er så konkret og peger på bestemte lån til bestemte kunder hænger formentlig sammen med, at det ikke gik så godt med den noget mere omfattende politianmeldelse, som Finanstilsynet foretog mod ledelsen i Roskilde Bank.

I april sidste år afviste Bagmandspolitiet at rejse sigtelse, og chefen for Bagmandspolitiet, statsadvokat Jens Madsen, forklarede, at der kræves større præcision i straffesager end i erstatningsager.

»Her er der meget større krav om præcision, og om at der skal være tale om konkrete handlinger foretaget af personer i banken. Der har vi ikke kunnet finde det tilstrækkelige bevis,« sagde han til Ritzau.

Hvis sagen ender med en sigtelse, kan den dog sagtens blive mere alvorlig, for Bagmandspolitiet har ret til at se, om andre love, også Straffeloven, er overtrådt. Og det kan de sagtens være

Finanstilsynets politianmeldelse tager nemlig udgangspunkt i den advokatundersøgelse af Amagerbankens krak, som Ehrvervs- og Vækstministeriet fik udarbejdet sidste år, og den pegede på, at også straffeloven kan være overtrådt i forbindelse med valutalånene. Straffelovens paragraf 299 rammer den, som »ved tilsidesættelse af sin pligt« påfører andre »et betydeligt formuetab«. Strafferammen er halvandet års fængsel.

Mareridtet

For et år siden lykkedes det i øvrigt oprydningsselskabet Finansiel Stabilitet at sælge Østerfælled-ejendommen til 1,1 milliarder kroner, hvorved Amagerbanken tabte yderligere godt 400 millioner kroner.

»Vi må sige, at en historisk mareridtssag nu lægges bag os,« sagde den daværende direktør for resterne af Amagerbanken, Steen Hove, til FinansWatch. For hans forgængere i bankens ledelse begynder mareridtssagen måske først nu.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen