Berlingske Business
17:42

Bak op om det nye dyrevelfærdsmærke

30BUSEspen-Egede-Rasmussen-.jpg
Direktør Esben Egede Rasmussen i Fødevarestyrrelsen, Cand.scient.pol, og tidligere direktør i Fiskeridirektoratet.

Giv nu forbrugeren en chance for at træffe et godt og oplyst valg.

Dyrevelfærd har været godt og kulørt stof i medierne i den seneste tid. Anledningen er Miljø- og Fødevareministeriets initiativ til et nyt dyrevelfærdsmærke, der kan hjælpe forbrugerne til at vælge produkter med bedre dyrevelfærd. Der er blevet sagt meget – både rigtigt og forkert. Det giver god grund for mig og Fødevarestyrelsen, der har det faglige ansvar for mærket og dets indhold, til at perspektivere diskussionen.

Med dyrevelfærdsmærket ønsker vi at forbedre dyrevelfærden. I første omgang for svin. Men forhåbentlig vil det nye mærke vise sig at være det redskab, vi har manglet for, at markedet og forbrugerne for alvor kommer til at efterspørge forbedret dyrevelfærd for alle dyrearter. Alle er enige om målet.

Vi har i Danmark en lang tradition for god og ordentlig dyrevelfærd. Den første danske dyreværnslov blev vedtaget for 100 år siden og er siden udviklet på mange områder. Nu er dyrevelfærd ingen eksakt videnskab, og forståelsen for hvad, der er god dyrevelfærd, rykkes over tid og kan være forskellig fra person til person. Men fagligt set er det indiskutabelt, at dyrevelfærdsmærket – også med én stjerne – giver grisene bedre velfærd med løsdrift for søer, hele haler, halm og plads i forhold til de krav, der stilles i lovgivningen. Det oplyser mærket om. Det er transparens.

Derfor er det faktuelt forkert, når det hævdes, at dyrevelfærdsmærkets krav til forveksling ligner eksisterende lovkrav eller almindelig praksis.

Kritikere af dyrevelfærdsmærket argumenterer også for, at man i stedet bør satse på økologi, som vi har haft succes med. Miljø- og Fødevareministeriet støtter på talrige områder den økologiske udvikling, men desværre er successen begrænset, når vi taler om kødproduktion og ikke mindst svinekød. Den økologiske svinekødsproduktion udgør under en procent af den samlede danske svineproduktion. Derfor vil det være et stort fremskridt, hvis det konventionelle svinekød, der sælges i supermarkederne i dag, bliver bragt op på bare et-stjernet niveau.

Når vi nu alle gerne vil have bedre dyrevelfærd, hvorfor går mærket så ikke bare efter de højeste krav, spørger kritikerne af mærket, som for eksempel vil have, at kun ren økologi bør kunne opnå at få et dyrevelfærdsmærke. Svaret er enkelt: I stedet for at sidde med lukkede øjne i sit elfenbenstårn og lege med utopier må vi forholde os til virkeligheden. Og ude i virkeligheden er den dårlige nyhed, at bedre dyrevelfærd koster penge. Den gode nyhed er, at forbrugerne efterspørger bedre dyrevelfærd, og er parat til at betale lidt mere – men ikke meget mere. Hvis man derfor har en ægte interesse i at forbedre dyrevelfærden for mange grise, er man nødt til at finde en løsning, hvor dyrevelfærden er bedre og prisen overkommelig.

Der skal selvfølgelig være mulighed for at have et højt ambitionsniveau. Både for virksomheder og forbrugere. Hvis man kun vil sælge eller købe den ypperste dyrevelfærd, så kan man reservere sin køledisk eller sit køleskab til trestjernede produkter. Men hvis vi laver et alt eller intet mærke, er der ikke mange grise, der får glæde af det. De mest ambitiøse i markedet taler om at nå en andel for økologiske madvarer på 15 procent. Det betyder altså, at hvis selv økologisk kød, der i dag udgør en langt mindre del af det økologiske marked, når denne målsætning, så vil 85 procent af svinekødet fortsat være produceret konventionelt og uden de krav, der er for at få en stjerne for god dyrevelfærd; frie søer, krølle på halen, mere plads og kortere transporttider.

Jeg kan ærgre mig over, at det bedste bliver det godes fjende. Jeg vil derfor invitere til, at kritikerne tilslutter sig samarbejdet om dyrevelfærdsmærket. Jeg vil opfordre til, at man trods den ophedede debat anerkender, at dyrevelfærdsmærket betyder reel forbedring af dyrevelfærden.

Mærket bliver frivilligt, og hvis man gerne vil være den bedste leverandør af dyrevelfærd, så kan man markedsføre sig med at være den, der kun sælger produkter, der lever op til trestjernede krav. Det nye dyrevelfærdsmærke rummer alle muligheder, både for at være ambitiøs og for at skille sig ud i markedet.

I Danmark er vi stolte af vores restauranter med Michelin-stjerner, og der er en hård men sund konkurrence om at have flest stjerner og om fagligt at kunne udmærke sig. Logikken omkring dyrevelfærdsmærket er den samme. At få den første stjerne er vanskeligt, men inden for rækkevidde. De næste trin kræver ekstra hårdt arbejde, dygtighed og investeringer. Pointen er, at man kan se stjernerne og man får lyst til at række ud efter dem.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen