Berlingske Business

Bagmandspolitiet beslaglægger 1,7 mia. kr. på udenlandske bankkonti

søik
Foto:

Efterforskning af den særlige skattesag om mulig svindel med udbytteskat fører nu til omfattende beslaglæggelser.

Der ser nu ud til at komme et stort gennembrud i den særlige skattesag, hvor den danske statskasse er blevet unddraget 6,2 milliarder kroner i forbindelse med refusion af udbytteskat.

Svindlen foregik ved, at et netværk af selskaber i udlandet søgte om at få udbetalt udbytteskat på baggrund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket dokumentation.

Statsadvokat Morten Niels Jakobsen, der er chef for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – også kaldet Bagmandspolitiet – oplyser i hvert fald, at de har beslaglagt 1,7 milliarder kroner i denne sag.

09BUSSKAT-Fredensborg_4.jpg

»Vi har gennem meget komplicerede manøvrer fulgt pengesporet gennem flere europæiske lande og har nu fået beslaglagt cirka 1,7 milliarder danske kroner. Vi har fået danske retskendelser på, at pengene skal beslaglægges, og vi samarbejder nu med udenlandske myndigheder om at få pengene tilbage i den danske statskasse igen. Det kan sagtens blive op ad bakke, men vi har nu sikret at disse midler ikke bare kan forsvinde, hvis de viser sig at stamme fra kriminalitet,« siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen.

Han peger på, at en del af de tilbageholdte penge efter internationale regler om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet kan tilfalde det land, hvor værdierne er blevet fundet.

Fem medarbejdere i Skat stod bag milliardudbetalinger

Ved koordinerede aktioner i England blev der tirsdag ransaget og beslaglagt muligt bevismateriale med forbindelse til i alt 12 selskaber. Bagmandspolitiet har i den forbindelse haft et tæt samarbejde med de såkaldte retshåndhævende myndigheder i England.

Statsadvokaten ønsker af hensyn til den videre efterforskning endnu ikke at oplyse, hvilke andre lande SØIK konkret har samarbejdet med.

Statsadvokaten oplyser, at der tillige er andre konti og indeståender, der i øjeblikket er underkastet efterforskning. Statsadvokaten kan derfor ikke udelukke, at der vil blive beslaglagt yderligere midler i den kommende tid.

Skat beskyldes for at opkræve penge ulovligt

Han ønsker af hensyn til muligheden for at sikre pengene – og få gjort et eventuelt strafferetligt ansvar gældende – ikke at fortælle nærmere om, hvilke lande, personkreds, banker eller selskaber, der er en del af det samlede sagskompleks.

»Vi er endnu langt fra mål i denne sag, som vi endnu ikke kender det fulde omfang af. Men vi har nu et lille håb om, at ikke alle pengene er tabt for altid. Vi gør i hvert fald, hvad vi kan, for at efterspore de her værdier, hvor meget tyder på, at pengene ikke rettelig hører hjemme på de her udenlandske konti, men i den danske statskasse,« siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen.

Skat indgav i august anmeldelse om formodet økonomisk kriminalitet i størrelsesordenen 6,2 milliarder kroner. Siden har SØIK intenst efterforsket sagen med hjælp fra danske og udenlandske myndigheder. Der er fortsat ingen anholdte eller tiltalte i sagen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen