Berlingske Business
08:33Nordea sænker konkurrents kursmål

Bagmandspoliti tiltaler tidligere ansat i Skat for millionsvindel

SKAT
Foto:

68-årig mand benægter anklager om bedrageri for 37,4 millioner kroner og om bestikkelse.

Bagmandspolitiet rejser nu tiltale mod en tidligere ansat i SKAT og en dansker bosat i USA. De to er anklaget for i fællesskab at have begået groft bedrageri for 37,4 millioner kroner i en sag om refusion af udbytteskat. Den tidligere ansatte i SKAT er også tiltalt for embedsmisbrug og modtagelse af bestikkelse for to millioner kroner.

»Straffesagen er et af resultaterne af den omfattende efterforskning, som har stået på, siden SKAT anmeldte sagen om formodet svindel med refusion af udbytteskat for nu mere end 12 milliarder kroner. Det er af stor betydning at få klarlagt, om der er grundlag for at gøre et strafferetligt ansvar gældende mod de to tiltalte. Der er tale om mulig svindel med offentlige midler for et meget stort beløb,« udtaler statsadvokat Morten Niels Jakobsen fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – i daglig tale bagmandspolitiet.

SKAT Skats

Tiltalen omhandler i alt 14 tilfælde, hvor et udenlandsk firma i 2007 uberettiget fik refusion af dansk udbytteskat. Den tiltalte dansker bosat i USA ejer firmaet, som efter anklageskriftet har givet urigtige oplysninger til SKAT, og som den daværende medarbejder i SKAT godkendte som ansvarlig sagsbehandler.

»Den pågældende skattemedarbejder er tiltalt for at have modtaget bestikkelse mere end fyrre gange til et samlet beløb af mere end 2 millioner kroner, hvilket gør denne straffesag meget alvorlig og meget speciel,« siger Morten Niels Jakobsen fra SØIK.

Anklagemyndigheden vil nedlægge påstand om fængselsstraf, hvis de to tiltalte bliver kendt skyldig. Straffesagen vil blive ført ved Retten i Glostrup. Det er endnu ikke besluttet, hvornår straffesagen kan begynde. Der er tidligere nedlagt navneforbud i forhold til den tiltalte, der er bosat i USA.

Samråd om udnyttelse af registreringsafgift

Den 68-årige tidligere ansatte i SKAT benægter anklagerne.

»Han nægter sig skyldig,« siger den nu tiltaltes forsvarer, advokat Lars Henriksen, ifølge Ritzau.

Den 68-årige mand er varetægtsfængslet og har været det siden slutningen af maj, da han blev anholdt i hjemmet i Helsingborg i Sverige.

Forholdet skete ifølge Ritzau i 2007, da pengene forlod statskassen og via en bank i Litauen endte i en caribisk østat, hvorefter beløbet til sidst havnede hos den bekendte i den amerikanske delstat Georgia.

Personer fængslet i sag om udbytteskat for 37 millioner

Den tidligere ansatte i SKAT har tidligere stået frem i et DR-program om den store sag om udbytteskat, hvor firmaer ifølge Bagmandspolitiet har svindlet med udbytteskat for 12,3 milliarder kroner fra 2012 til 2015.

Her fortalte han, hvordan han havde siddet alene i Skat med det praktiske ansvar for at godkende ansøgninger om udbetaling af udbytteskat.

Hos Bagmandspolitiet fortsætter arbejdet med at opklare sagerne om økonomisk kriminalitet i udbytteskattesagen.

Det er foreløbigt lykkedes den såkaldte Sporingsgruppe i SØIK at få beslaglagt i alt cirka 2,7 milliarder kroner på blandt andet udenlandske bankkonti i sagen.

Skatskat

Bagmandspolitiet oplyser, at en række efterforskningsspor fortsat er åbne i både Danmark og udlandet og blandt andet omfatter komplicerede selskabskonstruktioner. Efterforskningen skar i samarbejde med myndigheder i en række andre lande.

»Skattesagen er på alle måder kompleks med professionelle og internationale aktører, der ser ud til at have benyttet sig af et meget gennemtænkt set-up. Jeg vil gerne understrege, at vi hos SØIK sammen med vores udenlandske samarbejdspartnere gør vores yderste for at undersøge, om der er grundlag for et strafferetligt ansvar i forhold til personer eller selskaber, der har været involveret i denne særdeles vanskelige sag. Og ikke mindst forsøger vi at få så mange penge som overhovedet muligt tilbage til den danske statskasse. Det er, som jeg tidligere har understreget, en særdeles vanskelig opgave,« siger Morten Niels Jakobsen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen