Berlingske Business
10:53Endnu en kinesisk børsnotering slår benene væk under Wall Street

ATP skaber millionbesparelser i den offentlige sektor

Billede
Vi er særligt glade for, at der ikke har været en modsætning mellem produktivitetsforbedringerne og kunde- og medarbejdertilfredshed,« understreger ATPs direktør, Carsten Stendevad. (Foto: Thomas Lekfeldt)

ATP, der er mest kendt for at forvalte danskernes tillægs­pensioner, har i løbet af år skabt en helt ny forretning. På kort tid har ATP overtaget opgaver fra staten og kommuner, som modsvarer 2.100 årsværk.

Hvad har Statens Administration, Arbejdsskadestyrelsen, Pensionsstyrelsen og Ud- be­taling Danmark tilfælles?

De har alle fået ATP – Arbejdsmarkedets Tillægspension – som arbejdsgiver.

I det stille og uden for offentlighedens søgelys er ATP blevet leverandør til den offentlige sektor, som medfører, at ATP bliver arbejdsgiver for flere tusinde ansatte, der tidligere hørte til direkte under staten og kommunerne.

Efter en succesrig overtagelse af Udbetaling Danmark har ATP nu også indgået aftaler med Arbejdsskadestyrelsen og Statens Administration. Det er henholdsvis 400 og 70 årsværk, der flyttes ud af staten og ind under ATPs vinger.

Billede

I løbet af få år er ATP forvandlet til en langt større koncern målt på antal ansatte. Fra 2012 til 2016 er antallet af ansatte steget fra 900 til 2.700 medarbejdere, og opgaverne for det offentlige Danmark, der er samlet under ATP Administration, udgør nu en milliardomsætning

Ros til overflytning

I tørre tal vil ATP overtage ca. 2.100 årsværk, og ser vi på velfærdsydelser, står ATP i dag bag to tredjedele af alle udbetalinger, bl.a. til folkepension, barselspenge, førtidspension, børnecheck og boligstøtte.

Det offentliges overdragelse af Udbetaling Danmark er blevet en businesscase, som er blevet bemærket af Rigsrevisionen, som i maj 2016 har rost overflytningen for at leve op til målsætningerne om både markante omkostningsbesparelser og markant forbedret kundeoplevelse.

Det begyndte, da den daværende VK-regering og Kommunernes Landsforening i 2011 indgik en aftale om etablering af Udbetaling Danmark med ATP som administrator. Udbetaling Danmark fik overdraget fem kommunale opgaver

Siden er endnu flere opgaver flyttet over, så ATP nu står for udbetaling af velfærdsydelser for 200 mia. kroner om året til 2,3 mio. borgere.

Ifølge aftalen skulle ATP sikre omkostningsbesparelser på 300 mio. kroner årligt, og det er opnået samtidig med, at der er sket en stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunderne.

ATP

Da ATPs administrationsforretning drives på omkostningsdækket basis, betyder det, at alle disse besparelser føres tilbage til kommunerne.

Inden 2019 vil ATP have gennemført yderligere besparelser på 150 mio. kroner. Det betyder, at de samlede udgifter i Udbetaling Danmark er blevet halveret i forhold til dengang, da opgaven lå spredt i kommunerne.

Ingen grønthøstermetode

»Effektiviseringerne er ikke sket ved at køre en grønthøster ned gennem organisationen eller ved at stå med et stopur og en pisk. I Udbetaling Danmark havde vi den fordel, at vi kunne samle alle opgaverne fra 98 kommuner til fem centre og derefter bruge al fokus på at optimere driften og ensrette arbejdsgange i tæt samarbejde med kommunerne,« siger ATP-direktør Carsten Stendevad.

Ifølge Stendevad handler det om at skille arbejdsgange ad og samle det på en måde, der er mere effektiv, og så anvende digitalisering og automatisering, så borgerne bliver så selvhjulpne som muligt.

»Da vi overtog opgaven, søgte vi inspiration i alle kommunerne. Ved at samle opgaven centralt kunne vi så forsøge at overføre de bedste løsninger til alle,« siger han.

»Det har været en stor organisatorisk rejse for ATP, hvor vi heldigvis har kunnet trække på vores eksisterende medarbejdere og på mange nye medarbejdere fra både det offentlige og den private sektor. Ikke alt er gået efter planen, ikke alt er gået snorlige, og vi har rettet til hist og her. Vi er meget ydmyge om de udfordringer, vi står overfor nu, hvor vi skal overtage de nye opgaver i Arbejdsskadestyrelsen og Statens Administration.«

BM

Når Udbetaling Danmark er blevet en succes, skyldes det ifølge Carsten Stende­vad, at overdragelsen er sket i et stærkt samarbejde med både kommunerne og med de organisationer, som varetager interessen for særligt udsatte borgergrupper. Det gælder for eksempel Ældre Sagen og handicaporganisationerne.

»Uden kommunernes konstruktive medvirken var Udbetaling Danmark ikke blevet en succes,« siger han.

Målrettet offentlig-privat samarbejde

Stendevad understreger, at ATP får stillet forskellige opgaver, når de overtager administrationsopgaver fra det offentlige. I Udbetaling Danmark var opgaven et besparelseskrav på 300 mio. kroner i driften. Når det gælder Arbejdsskadestyrelsen, handler det ikke om omkostningsreduk­tioner, men om udflytning af arbejdspladser, som det er besluttet af regeringen.

Dele af Arbejdsskadestyrelsen skal over tid flyttes til henholdsvis Hillerød, Vordingborg og Haderslev.

Carsten Stendevad glæder sig over, at overflytningen af offentlige stillinger til ATP er gennemført relativt gnidningsfrit, og han ser Udbetaling Danmark-casen som et fint eksempel på værdien af offentlig-privat samarbejde.

»ATP er en slags tredjepart. Vi er hverken offentlig eller privat sektor, men en selvejende institution ledet af arbejdsmarkedets parter. Vi yder en service for det offentlige og forsøger at trække på de bedste driftserfaringer fra både det offentlige og det private. Vi har ingen politisk dagsorden. Vores opgave i ATP Pension har alle dage været at få højst muligt afkast af borgernes pensionsindbetaling og holde omkostningerne så lave som muligt,« siger han.

BELGIUM EU CANCER CAUSING CHEMICALS

Ni gange billigere end globale selskaber

Ifølge ATP drives selskabet ni gange billigere end gennemsnittet for sammenlignelige globale pensionsselskaber, og de administrative omkostninger pr. medlem er i dag 16 procent billigere end i 2012.

»Det er vigtigt for os, at vi ikke gennemfører omkostningsbesparelser med en grønthøster, men har fokus på nye, smartere måder at arbejde på,« siger Stendevad.

Det betyder, at ATP skal have fuldt fokus på driften. Arbejdsprocesserne skal være enkle og effektive, men som Stendevad siger det: »Med respekt for at vi har at gøre med vigtige ordninger, som mange borgere afhænger af.«

Han glæder sig over, at Udbetaling Danmark netop har formået at øge produktiviteten med 40 procent og samtidig øge tilfredsheden blandt kunderne.

»Vi er særligt glade for, at der ikke har været en modsætning mellem produktivitetsforbedringerne og kunde- og medarbejdertilfredshed,« siger Carsten Stendevad med den tilføjelse, at det kun kan lade sig gøre, fordi effektiviseringerne i høj grad har haft fokus på digitalisering og automatisering:

»De fleste borgere vil faktisk helst ordne det selv og bare have den ydelse, de er berettiget til. Hvis vi kan skrive nogle gode, forståelige breve, have gode selvbetjeningsløsninger og sørge for, at udbetalingerne er korrekte og kommer til tiden, så borgerne ikke behøver ringe til os, øger vi både borgernes tilfredshed og vores effektivitet,« siger Stendevad.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen