Berlingske Business

Arven efter finanskrisen

kongskov
Foto:

Finanskrisen fortoner sig i bakspejlet, men effekterne af krisen, der rystede verdens finansielle markeder og trak læssevis af banker og virksomheder i konkurs, er stadig overraskende tydelige. Analysen af sundhedstilstanden blandt danske virksomheder, som revisorernes brancheforening FSR og kreditvurderingsinstituttet Experian står bag, viser et nedslående resultat for alle, der troede, at dansk erhvervsliv endelig var ude af krisen.

Når hvert tiende selskab lever på bankernes nåde, må man konkludere, at krisen slet, slet ikke er ovre. Tidligere troede man, at det kun var udvalgte brancher som eksempelvis landbruget, der stadig slæber sig frem på albuerne tynget af alt for stor gæld, og hvor bankerne tøver med at trække stikket og lade dem gå konkurs. Men analysen viser, at det er et meget bredere og udbredt fænomen på tværs af brancher og størrelser af virksomheder.

q

Den viser, at oprydningen efter finanskrisen, som siden udviklede sig til en gældskrise og så en finansieringskrise, slet ikke er ovre. I hvert fald er der en stor gruppe virksomheder, som får kunstigt åndedræt, fordi bankerne tøver med at trække stikket og tage tabet.

Er det godt eller skidt?

Nogle vil sige, at det da er fint, at banken holder hånden under en virksomhed. At det er godt, at den får opbakning i en svær tid, og at banken ikke bare slukker for respiratoren og kræver gælden indfriet med døden til følge.

Andre vil med nogen ret sige det modsatte.

At det er usundt, at urentable virksomheder lever livet på gravens rand. Kunne man tænke sig, at det ville være bedre at få ryddet op, trække plasteret af i et hurtigt ryk frem for at trække pinen ud og tro på, at det nok løser sig selv?

Så hvorfor tøver bankerne med at tage skridtet og lade de levende-døde virksomheder fortsætte frem for at lade dem gå konkurs?

Fordi de ikke vil tage tabet på konkursen ind på deres egne bøger. Bankledelserne har formentlig ventet på bedre tider og ventet på, at væksten vendte tilbage i det danske samfund, så de næsten døde selskaber måske kunne overleve, begynde at tjene penge og dermed nedbringe gælden til bankerne. I stedet har det vist sig, at den nye virkelighed efter krisen snarere er en meget, meget langsom bedring af økonomien.

penge

Konklusionen er, at dansk erhvervsliv er knækket over, ikke bare i et A- og B-hold, hvor de store og de stærke tjener flere penge end nogensinde før, og der er en B-gruppe, der så har sværere ved at få finansiering til vækst, men at der også er opstået et C-hold, som stik mod alle naturlove slæber sig frem på afgrundens rand uden nogen udsigt til at tjene penge og slippe ud af tung bankgæld.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen