Berlingske Business

Arla skal spare tre milliarder kroner

Arla skal spare efter massivt
Ifølge administrerende direktør Peder Tuborgh er der helt sikkert færre medarbejdere i Arla om tre år. Scanpix/Henning Bagger/arkiv

Mejerikoncernen omsatte for op mod 80 milliarder kroner sidste år. Nu skal Arla spare tre milliarder kroner.

København. Mejerikoncernen Arla står over for den største sparerunde i selskabets historie.

Inden udgangen af 2020 skal virksomheden spare tre milliarder kroner, oplyser Arla i en pressemeddelelse.

Sparerunden kommer efter en periode, hvor mejerikoncernen har været voldsomt presset på konkurrenceevnen og på faldende valutakurser.

Derudover har Arla været ude af stand til at holde trit med sin vigtigste konkurrent, den hollandske mejerisværvægter Royal FrieslandCampina, RCF, som præsterer markant højere indtjening end Arla.

Selv kalder mejerikoncernen nedskæringerne for et "transformationsprogram" ved navn Calcium, der skal "styrke" virksomheden.

Og det er helt sikkert, at sparerunden vil resultere i fyringer, fortæller Arlas administrerende direktør, Peder Tuborgh, til Børsen.

Han ønsker dog ikke at sætte tal på, hvor mange af de 19.000 medarbejdere, der skal afskediges.

- Men det er helt sikkert, at vi er færre i Arla om tre år, siger den 54-årige topchef.

Spareplanen har været nøje planlagt siden efteråret, fremgår det af pressemeddelelsen. I midten af marts blev den fremlagt internt i Arla.

Nogenlunde samtidig kom det frem, at der med sparerunden skal skæres voldsomt i al møde- og rejseaktivitet, markedsføring samt udviklings- og konsulentudgifter.

Derudover indføres der et ansættelsesstop, som indebærer, at kun de mest kritiske stillinger genbesættes.

- De seneste måneder er presset på vores indtjening øget. Det har skabt en brændende platform, som gør, at vi må fremskynde og forstærke en række sparetiltag, fortalte Peder Tuborgh i marts.

Sidste år omsatte Arla for op mod 80 milliarder.

Ud af de samlede besparelser forventer Arla, at cirka 2,2 milliarder kroner bliver sendt tilbage til Arlas ejere via mælkeprisen, mens de øvrige besparelser bliver reinvesteret i Arla.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen