Berlingske Business

Arbejdsgivere er sluppet billigt med barselsfond

Arbejdsgiverne brokker sig ikke over den nye barselsfond, for de ved, at de er sluppet billigt. Alle andre barselsfonde giver langt

mere - og derfor er arbejdsgiverne tilfredse med, at de ikke skal punge ud med mere.



Så kategorisk udlægger centerleder

for Center for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitetscenter Karen Sjørup den nye barselsfond, der er aftalt

mellem LO og DA. Prisen er på 785 kroner om året per medarbejder. Eller cirka 400 mio. kr samlet for de 29.000 private

virksomheder.



Hun er derfor overbevist om der, at der ikke er mange arbejdsgivere, der vil melde sig ud af arbejdsgiverfællesskabet

i protest mod, at nu skal de mandsdominerede fag også betale til de fag, hvor kvinderne regerer.



I forhold til det offentlige,

hvor der gives fuld løn i 34 uger og på enkelte virksomheder som f.eks. Novo Nordisk med fuld løn under hele barslen,

blegner den nye barselsfond. I LO/DA-aftalen er der 20 uger på fuld løn og seks uger ekstra med et lønloft på

125 kroner.



Karen Sjørup mener også, at reaktionen fra arbejdsgiverne efter mæglingsforliget viser, at arbejdsgiverne

ved, at de er sluppet billigt.



- Arbejdsgivernes sagde: Så fik de da lidt lunser, mens lønmodtagerne mente, at de

havde nedbrudt Berlinmuren. Der er en interessant forskel i opfattelsen af det her, fastslår hun.

Hver sørge

for sit

Administrerende direktør i Tekniq, Installatørernes Organisation, Niels Jørgen Hansen, mener dog, at der

er nogle medlemmer, der helst vil være foruden de udgifter, den nye barselsfond giver dem. Det gælder selvfølgelig

især fag, hvor der stort set kun er mænd ansat.



- Holdningen er lidt, at hver virksomhed må sørge for

sine egne på godt og ondt. Er man som virksomhed belastet af sygdom, er der heller ingen kompensation for det, siger han.



Niels

Jørgen Hansen tør derfor ikke garantere, at der ikke er virksomheder, der melder sig ud, fordi de finder det urimeligt,

at de skal betale til kvindefag, hvor mange skal på barsel.



- Så vi skal da over for nogle virksomheder gøre

en pædagogisk indsats for at forklare dem, at barselsfonden faktisk er fornuftig. De skal indse, at barslen er en stor udgift

for den enkelte virksomhed, og at det ikke er rimeligt, at man kun udligner i den enkelte branche. Man bliver nødt til at have

forståelse for, hvor dyrt det vil være for kvindefagene at have deres egen barselsfond, siger han.



Til det siger

Karen Sjørup:



- I Sverige, hvor der er en central barselsfond, har kritikken på mandearbejdspladserne kun været

der, før ordningen kom. Når barselsfonden først er der og fungerer, kan alle se, at det er en selvfølge,

at barsel er alles anliggende.

Mænd på banen

Meningerne er også delte om , hvorvidt den nye barselsfond

kan få flere mænd til at tage barselsorlov. Blandt Tekniqs medlemmer har man noteret en stigende andel af fædre,

der tager orlov. Derfor er Niels Jørgen Hansen sikker på, at der vil være flere mænd, der tager de sidste

seks uger af orloven.



- Det hører med til overvejelserne, da vi som arbejdsgivere gik med til barselsfonden, at den forskel,

der i dag er på udgifter til barsel i de tradionelle kvinde- og mandefag vil blive mindre. Mændene vil tage mere andel

i orlov, konstaterer han.



Men den tror Karen Sjørup ikke på.



- Mændene vil typisk tage den sidste del

af orloven, og det er altså i de seks sidste uger, de vil komme på banen. Men her er et loft på 125 kroner i time,

og det vil så være et for voldsomt indtægtstab for manden, påpeger hun.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen