Berlingske Business

Apple lader forældre fjernstyre børns skærmtid med app

barn
Børn og ipad Foto:

Ny app giver forældre mulighed for at sætte tidsbegrænsninger for, hvornår børnenes apps og funktioner virker.

Forældre får fremover bedre mulighed for at holde styr på børnenes tid foran mobil og iPad.

Det fortæller en talsperson ved Apple's årlige udviklerkonference WWDC i San Jose i USA. På konferencen, der varer indtil fredag, afslører techfirmaet en lang række nyheder.

En af de store afsløringer i år er en ny app, som Apple har udviklet. Den giver brugerne overblik over, hvor lang tid der bruges foran mobilen, og hvad tiden bruges på.

»Skærmtid giver dig både indsigt i og kontrol over, hvordan du bruger din tid,« siger Craig Federighi, der er Apple's underdirektør for softwareudvikling.

Det skal give mobilbrugere indsigt i, hvad telefonen bruges til og hvornår.

Desuden kan der sættes tidsbegrænsninger på enkelte apps eller funktioner, og forældre kan via forældrekontrol se og styre, hvad børnene bruger skærmtiden på.

Hvis man i overblikket kan se, at størstedelen af ens skærmtid ved mobilen anvendes på Facebook, kan man sætte en grænse for, hvor lang tid der må bruges.

»Når du har nået grænsen, ser du ikke længere app'en, men en besked der siger: Det er tid til at komme videre«, siger Craig Federighi.

Er der sat forældrekontrol til, kan forældre sætte tidsgrænserne, og de får også meldinger på deres telefoner, når skærmtiden næsten er nået.

Ud over den nye app får hele Apples mobilstyresystem, iOS, en større overhaling.

I iOS12, som vi nu er nået til, åbner kameraet eksempelvis 70 procent hurtigere.

Desuden kommer app'en »Measure«, som med hjælp fra kameraet eksempelvis kan måle størrelsen på en rejsekuffert eller et billede.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen