Berlingske Business

Apple-aktien i julenedtur: Analytikere mister troen på iPhone X

APPLE-IPHONE/
Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen,

Dit daglige nyhedsoverblik er tilbage fra juleferie. I dag skal vi høre om en sjælden skuffelse fra Apple. Og så skal vi lede efter Lars Seiers bitcoin på bunden af en pool i Marbella. Velkommen til.

1
Analytikere mister troen på iPhone X

Den nye iPhone X koster omtrent 10.000 kr. Men det er den slet ikke værd, mener mange forbrugere. Det får nu en række store analysehuse til at nedjustere forventninger til salget af iPhone X drastisk, skriver Bloomberg.

Analytikerne i Sinolink Securities Co. forventer nu eksempelvis, at der vil blive solgt 35 millioner iPhone X i første kvartal af 2018 - 10 millioner færre end tidligere forventet.

De nedskruede forventninger fik i går Apple-aktien til at falde 2,5 pct. på det amerikanske marked.

Apple havde ellers håbet, at iPhone X kunne blive succesen, der kunne sende Apples markedsværdi op på 1 billion dollar - i dag er markedsværdien på 750 milliarder. Men iPhone X indeholder ikke tilstrækkelige teknologiske fremskridt til at kunne retfærdiggøre den høje pris, vurderer flere analytikere nu.

2

Dansk spiritus i berusende himmelfart

For år tilbage var det nok de færreste, der forbandt Danmark med produktion af whisky i verdensklasse eller spåede en international prisregn over danskproduceret gin og rom.

Men de seneste fem år har dansk spiritus været på en imponerende vækstrejse, hvor kunderne har revet varerne ned fra hylderne hos småproducenterne. Fra 2012 til 2017 er bruttoresultatet vokset fra knap 20 millioner kroner til knap 55 millioner kroner, viser en gennemgang af ti af de største småproducenter af spiritus, som Berlingske Business Research har foretaget.

En af succeserne - Stauning Whisky - har kronisk udsolgt:

»Vi har ikke haft et egentligt julesalg forstået på den måde, at alt er udsolgt – hele tiden,« siger Alex Munch, medstifter af selskabet, der for to år siden fik en investering på 100 millioner kroner fra spritgiganten Diageo (Johnnie Walker, Captain Morgan og Smirnoff).

Læs mere om de store spritsucceser i Berlingske Business (kræver abonnement).

Business anbefaler

Hør også podcasten »Dine penge« om privatøkonomi:

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

3

Seier tabte sine bitcoin i en pool i Spanien

Tidligere på året scorede Saxo Bank-milliardæren Lars Seier Christensen kassen på at sælge alle sine bitcoins. Men han kunne være blevet endnu rigere, hvis ikke han havde mistet sin første bitcoin-investering til en swimmingpool i Marbella, skriver Børsen.

Da han for år tilbage besøgte milliardærvennen Jan Struve i Spanien, røg Seiers telefon i vandet. Og på telefonen havde opbevarende han sine bitcoin i en såkaldt wallet - en digital pung. Og da han hverken havde taget backup eller skrevet koderne ned, var de mange bitcoin tabt.

»Jeg havde blot købt for et par hundrede tusind kr., men jeg kan godt regne ud, at de havde været sjovere at have i dag,« siger han til Børsen.

I dag handles bitcoin til mere end 16.000 dollar, og Seiers mistede investering ville i dag have haft en værdi på et tocifret millionbeløb.

4

»I de byer, der er en Matas, skal der også være en Phonetrade«

Brødrene Jacob og Simon Møller, der har tjent en formue på det succesfulde mobilspil Subway Surfers, har besluttet at smide en del af deres gevinst i en satsning på brugte mobiltelefoner. Det skriver Børsen.

Brødrene har købt sig til halvdelen af virksomheden Phonetrade, der reparerer og sælger brugte iphones.

»Phonetrade skal være landsdækkende. I de byer, der er en Matas, skal der også være en Phonetrade. Jeg er lige ved at være fristet til at sige, at i de byer, hvor Normal er, der skal være en Phonetrade,« siger Jacob Møller.

I dag har Phonetrade fire butikker – tre i København og en i Aalborg.

Det sker på markederne

De asiatiske aktier kravler en anelse højere onsdag morgen, hvor især stigende industrimetal- og oliepriser trækker markederne op.

  • Nikkei 225: +0,1 pct.

  • Hongkongs Hang Seng: +0,2 pct.

  • China Shanghai Composite: -0,3 pct.

  • Sydkoreas Kospi: +0,2 pct.

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen