Berlingske Business

Ansvaret for skattesvindel for milliarder peger opad

Ansvaret for skattesvindel for
Politiken har fået aktindsigt i dokumenter, som viser, at Skatteministeriets departementschef, Jens Brøchner, løbende blev orienteret om faren for svindel. Arkivfoto. Foto:

Skatteministeriets top blev advaret om huller, der gjorde tyveri for milliarder muligt, viser nye oplysninger.

Hidtil er toppen af Skatteministeriet blevet friholdt i skandalen om svindel med udbytteskat for 12,3 milliarder kroner.

Men en stor del af ansvaret for Danmarks største skattetyveri kan ende med at blive placeret hos netop den øverste ledelse i ministeriet. Det skriver Politiken.

Avisen har fået aktindsigt i dokumenter, som viser, at Skatteministeriets departementschef, Jens Brøchner, løbende blev orienteret om faren for svindel.

Desuden viser aktindsigten, at en afdelingschef tæt på departementschefen - Andreas Berggreen - i 2014 fik ansvaret for at holde øje med, om hullerne i systemet blev lukket.

Alligevel blev tyveriet af adskillige milliarder kroner først opdaget, da udenlandske kilder advarede Skat om, at noget var galt.

Det lykkedes således svindlere at lænse statskassen for adskillige milliarder kroner ved at udnytte svagheder, som ifølge Politiken var kendte.

I en kommentar til avisen skriver Jens Brøchner:

- Jeg kan ikke genkende billedet af, at jeg skulle have været advaret talrige gange. Hvis der havde været lamper, som blinkede, havde man jo grebet ind med det samme.

Fredag enedes et flertal i Folketinget om, at der skal gennemføres en uvildig advokatundersøgelse af sagen. Undersøgelsen skal vurdere, "om og i hvilket omfang der er sket fejl og forsømmelser i Skat og Skatteministeriet".

Både Skats egne revisorer, Rigsrevisionen og Kammeradvokaten har tidligere gransket udbyttesagen. Men der er endnu ikke placeret et entydigt ansvar.

Den kommende advokatundersøgelse vil også sætte fokus på departementschef Jens Brøchner og hans højre hånd, afdelingschef Andreas Berggreen. Og det er på tide, mener skatteadvokat Torben Bagge.

Han er desuden lektor i offentlig ret ved Aarhus Universitet.

- Jeg har hele tiden undret mig over, at der ikke har været ret meget fokus på departementet og de øverst ansvarlige embedsmænd, for her blev man jo orienteret om denne sag af systemets egne revisorer helt tilbage i 2010, siger Torben Bagge til Politiken.

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen