Berlingske Business

Ansatte vil i stigende grad efteruddannes

Efter reglerne for efteruddannelse er blevet ændret, vil flere smede, industrioperatører og andre industriansatte tilbage på skolebænken, viser ny analyse.

I år har flere end dobbelt så mange ansatte i industrien fået godkendt deres ansøgning om efteruddannelse sammenlignet med sidste år. Således er 6.769 ansøgninger om efteruddannelse blevet godkendt i første halvdel af 2013. Det viser en ny analyse, som bygger på tal fra Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF), ifølge Ugebrevet A4.

»Vi oplever en stigende interesse blandt ufaglærte og faglærte for at komme på kursus. Og arbejdsgiverne vil godt spille med. I mange virksomheder er der en erkendelse af, at man i løbet af krisen har fået et efterslæb på efteruddannelse, som der skal gøres noget ved,« siger direktør for uddannelsescentret AMU-Vest Torben Pedersen til Ugebrevet A4.

Årsagen til den stigende interesse skal findes i, at det ikke længere er et krav, at de faglærte bruger deres to ugers efteruddannelse hvert år, ligesom medarbejderne heller ikke længere selv skal lægge store beløb ud for kurserne, mener formanden for IKUF og Dansk Metal, Claus Jensen.

»Nogle sikkerhedskurser for at kunne arbejde offshore på Nordsøen koster omkring 15.000 kroner. Det er mange penge for en lønmodtager at have ude at svømme,« siger han.

IKUF, der har eksisteret i fire år, støtter årligt de mange arbejdere, der gerne vil efteruddannes. Og udbredelsen af netop denne hjælp kan ifølge Ugebrevet A4 også begrunde den store interesse for at tage kurser, mens man er i arbejde.

Men selvom at flere end dobbelt så mange medarbejdere i hovedsageligt industrien, men også hos Post Danmark og på slagterier, gerne vil ud og tilegne sig nye kompetencer, er det stadig langt fra alle. IKUF oplyser således til Ugebrevet A4, at omkring 225.000 ansatte har mulighed for at søge støtte hos IKUF til at komme tilbage på skolebænken.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen