Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Andelsforeninger »gambler« med højrisikable lån: »Det er en tikkende bombe«

Andelsforening
Arkivfoto. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Bonjour og velkommen til dit overblik over dagens vigtigste erhvervsnyheder.

I dag ser vi nærmere på det franske præsidentvalg, hvor resultaterne fra søndagens første valgrunde har skabt stor lettelse på de finansielle markeder. Derudover skal vi forbi en dansk energikæmpe, som må lide et milliardtab på Stofa.

Først lægger vi dog ud med en advarsel fra en række af landets første boligøkonomer.

1
Eksperter: Nye andelsforeninger har farlige lån

Boligpriserne er strøget så højt til vejrs, at andelsforeninger bliver stiftet på lån, der kan sende dem mod konkurs.

Lånene er billige lige nu, men om 9 eller 10 år kan de særlige F9- og F-lån eksplodere i høje renter. Alligevel bliver flere andelsforeninger stiftet med de risikable lån. Det får nu flere boligøkonomer til at råbe vagt i gevær, skriver Politiken.

Boligøkonomerne frygter, at udviklingen kan udløse nye konkurser blandt nystiftede foreninger magen til den bølge, der de seneste år har lukket flere foreninger på grund af blandt andet de risikable swap-lån.

Skat på vej retur til 730.000 boligejere

Seniorøkonom i Boligøkonomisk Videnscenter Marc Lund Andersen forklarer, at F9- og F10 har en række af de samme karakteristika som swap-lånet.

»Har vi ikke lært noget som helst af swap-krisen? Det er mig simpelthen ubegribeligt«, siger Marc Lund Andersen til Politiken.

Også Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) advarer imod de risikable lån.

»Det er en tikkende bombe under mange af de her stiftelser, at man udskyder alting i 10 år«, siger direktør Jan Hansen.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Investorer drager et lettelsens suk efter fransk valg

Efter søndagens valg i Frankrig kan investorer foreløbigt ånde lettet op. Sådan lyder vurderingen fra flere danske økonomer, efter centrumkandidaten Emmanuel Macron og højrefløjslederen Marine Le Pen er gået videre til valgets anden og afgørende runde 7. maj.

»Investorerne har frygtet, at Le Pen vil vinde præsidentvalget, da hun har lagt op til at trække Frankrig ud af EU og eurosamarbejdet. Risikoen for det skrækscenarie er ikke fuldstændig elimineret med dagens resultat, men sandsynligheden er nu meget lille,« lyder det fra Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, i en kommentar.

FRANCE2017-VOT

Når investorerne kan ånde lettet op, skyldes det, at sandsynligheden for, at Macron bliver Frankrigs næste præsident, er ganske stor. Tendensen er nemlig, at franske vælgere typisk stemmer imod yderfløjskandidater uanset modstanderen i anden runde. Det giver ifølge målingerne Macron to tredjedele af stemmerne mod en tredjedel til Le Pen, selvom de fik nogenlunde samme antal stemmer i første runde.

Resultatet af søndagens afstemning skabte allerede ro på finansmarkederne søndag aften, hvor euroen blev styrket markant i den globale valutahandel. I dag venter Danske Bank, at de europæiske aktier vil stige, og at de franske renter falde.

3

Enig kommission: Sløjf energistøtten

Vi hopper videre til dagens tophistorie i Berlingske Business, hvor den regeringsnedsatte Energikommission lægger op til nogle grundlæggende livtag med de seneste generationers energipolitik.

Niels

I alt præsenterer kommissionen i dag seks konkrete anbefalinger og 22 underanbefalinger, og her er det centralt, at Danmark skal elektrificeres, så el træder i stedet for biomasse, olie og gas i varmesektoren, mens elbiler overtager fra forbrændingsmotorer i transportsektoren.

»Det er drevet ud fra, at vi ikke kan nå 2050-målene, hvis ikke vi får el ind i transport og varme,« siger formand for Energikommissionen og Danfoss-topchef, Niels B. Christiansen.

4

Jysk energikæmpe lider milliardtab på Stofa

Vigende indtjening og negative forventninger til fremtiden koster den kundeejede energikoncern energiselskab SE et milliardbeløb, skriver Børsen. Energikoncernen købte i 2012 Stofa for 1,9 mia. kroner, men nu nedskriver koncernen værdien af TV-giganten med 1,3 mia. kr.

»Jeg mener stadig, at købet af Stofa var det rigtige at gøre, og vi er klar til at satse endnu mere på området,« siger SE-topchef Niels Duedahl.

Den betragtning er alle dog langtfra enig i.

»De sidste ca. fem års »opkøbseventyr« uden for SEs kerneforretning har efterhånden kostet os tæt på 2 mia. kroner. Det svarer til omkring 6000 kroner for hver andelshaver. Havde vi derimod placeret pengene, som mange af vore kollegaer i branchen, kunne det i stedet have givet et betydeligt plus eller lavere tariffer for andelshaverne,« lyder det i et skriftligt svar fra bestyrelsesmedlem Bent Stubkjær til Børsen.

5

Dansk kræftlæge fyrer kursraket af i Sverige

Og så til historien om den danske kræftlæge Peter Buhl Jensen, der har fyret godt op under den svenske børs med biotekselskabet Oncology Venture, der vil genoplive kuldsejlede kræftmidler. På under to år er Oncology Ventures aktiekurs steget omkring 450 procent, og dermed har det danske selskab nået en markedsværdi på mere end 330 mio. kroner.

24BUSPortraet-af-Peter-Buhl.jpg

»Vi har omkring 800 private svenske aktionærer, så det er ikke tusindvis endnu, men vi er meget tilfredse. I Sverige findes der simpelthen en infrastruktur, som bare fungerer. I gamle dage, når vi skulle rejse penge i TopoTarget, så var det Danske Bank, mahogni og alt det der. Sådan er det slet ikke i Sverige. Det er mere sådan en Lars Larsen-agtig købmandstankegang, der ligger bag,« siger Peter Buhl Jensen. Hele artiklen kan læses her.

Det sker i dag

  • Legetøjskoncernen Hasbro kommer kl. 12.30 med regnskab for første kvartal.
  • Kl. 12.55 kommer Coca-Cola med regnskab for første kvartal 2017.
  • Federal Reserve-chef Neel Kashkari holder tale i Los Angeles kl. 17.30.

Det sker på markederne

Søndagens resultat af det første runde af de franske præsidentvalg har kastet en opløftende stemning af sig på de fleste asiatiske aktiemarkeder - bortset fra i Kina, hvor pilen peger nedad i mandagens handel, skriver Ritzau Finans.

  • Nikkei 225 i Japan: +1,2 pct.
  • BSE i Indien: +0,5 pct.
  • Shanghai Composite i Kina: +1,6 pct.
  • Amerikanske aktiefutures: +0,7 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen