Berlingske Business

Analytikere: Nationalbanken har vundet kampen om kronen

Nationalbanken offentliggjorde tirsdag eftermiddag tallene for valutareserven i marts måned, der viste et minimalt valutaopkøb på 100 millioner kroner, så valutareserven nu lyder på 737,1 mia. kroner.

Den næsten uændrede valutareserve skal ses i forhold til det rekordhøje valutaopkøb i februar, hvor Nationalbanken intervenerede for rekordhøje 172,9 mia. kroner.


Det sender et klokkeklart signal, mener flere analytikere; kampen om kronen er overstået, og Nationalbanken står tilbage som vinder.


- Selv om Nationalbanken har trukket sig sejrrigt ud af kampen om kronen, forventer vi ikke, at en renteforhøjelse er nært forestående. Det på trods af, at kronesvækkelsen har nået et niveau, der tidligere har fået Nationalbanken på banen med støtteopkøb af danske kroner og en renteforhøjelse, skriver Nykredits chefanalytiker, Tore Stramer, i en kommentar.


Ifølge Stramer vil Nationalbanken bruge den seneste kronesvækkelse, som er den svageste i forhold til euroen siden 2001, til at vise, at kampen om kronen er vundet. Forventningen om en udeblivende renteforhøjelse vil derfor statuere et eksempel over for de investorer, som ikke troede på kronen eller måske ligefrem spekulerede mod kronen, da det resulterer i et økonomisk tab for dem, så længe kronen handles på de nuværende svage niveauer, påpeger Tore Stramer.


Nordeas senioranalytiker, Jan Størup Nielsen, er enig med Tore Stramer i, at en renteforhøjelse har lange udsigter.

- Vi vurderer, at den første danske renteforhøjelse fortsat har lange udsigter, og at Nationalbanken først vil genoptage udstedelsen af statsobligationer, inden de forhøjer renten. Dette argument understøttes også af, at Nationalbanken i midten af marts gennemførte en kraftig udvidelse af foliorammerne, som mindskede omkostningerne for den finansielle sektor ved den negative rente på indskudsbeviser.


- Set i det lys venter vi først, at Nationalbanken først hen imod slutningen af året vil gennemføre en selvstændig dansk renteforhøjelse, skriver han i en kommentar.


Prisen på én euro er tirsdag 7,47 kroner, hvilket er det laveste niveau siden 2001.


/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen