Berlingske Business

Amerikansk reality-kæmpe rammer Danmark: Prisen på streamingtjenester under pres

WORLDDANCE
Hayu er NBC's streaimingtjeneste, der netop er lanceret i Danmark. Et trækplaster for NBC er Jennifer Lopez (tv.), der er dommer i programmet "World of Dance". Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen

Velkommen til kvindernes kampdag. Her kan vi konstatere, at flere virksomheder søger efter kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Vi skal samtidig sige farvel til en af dansk erhvervslivs tungeste, der nu trækker sig tilbage. Vi skal også berøre den lurende handelskrig, som Donald Trump har antændt. Men vi begynder med hård konkurrence på streamingmarkedet i Danmark.

1
Billigere streamning på vej til danskerne

Vil danskerne se en film eller TV-serie er der efterhånden masser af online streamingtjenester med et hav af indhold. Og nu dukker en ny spiller op med endnu lavere priser end de andre.

Netflix, HBO Nordic, DR, Viaplay, TV2 Play, Amazon Prime og nu også Hayu og Eurosport Player

For få dage siden gik den amerikanske mediekæmpe NBC Universal ind i Danmark med streamingtjenesten, Hayu, som satser på reality-tv til en pris på 49 kr./mdr. Det skriver Finans.dk.

I dag går Discovery Networks Danmark i luften med en ny streamingtjeneste, Eurosport Player, og i 2019 vil Disney lancere sin egen tjeneste, ligesom Apple og Facebook er også på vej ind på markedet. Begge med investeringer i originalt indhold på ca. 1 mia. dollar i 2018. Konkurrencen er nu så hård, at et de vil komme under prispres de kommende år.

»Det virker uundgåeligt, at prisniveauet for streamingtjenester bliver presset, når flere udenlandske udbydere går ind i Danmark, og konkurrencen om medieforbrugerne bliver intensiveret. Vi får et meget konkurrencepræget marked, som vi kender det fra tv-markedet,« vurderer insight director i mediebureauet IUM, Thomas Hefting, der netop har lavet en stor analyse af det danske marked. Læs mere på Finans.dk.

Hayus indhold består i høj grad af reality-TV, hvor de mest populære programmer blandt andet er »Keeping up with the Kardashians«, »the Real Housewives« og »World of Dance«.

Business.dk anbefaler:

Professionelle kvinder flygter fra mandsdominerede virksomheder

Hvidvasksager preller af: Danske Bank er stadig nordisk kæledægge hos de store kunder

Hilton rykker ind i Nordeas domicil på Christianshavn

2

Headhuntere oplever stor rift om kvindelige bestyrelsesmedlemmer

Selv om andelen af kvinder i danske børsnoterede virksomheder kun vokser med sneglefart, er der stor og stigende efterspørgsel på kvindelige kandidater til bestyrelsesposter. Det viser en rundringning foretaget af Berlingske Business til headhuntere på det danske marked.

Grunden til den øgede efterspørgsel på kvindelige bestyrelsesmedlemmer skyldes blandt andet den fem år gamle lov om, at virksomheder skal sætte måltal for kvindeandelen i bestyrelsen.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

3

En Mærsk-ansat er død efter skibsbrand - fire savnes fortsat

En thailandsk Mærsk-ansat er omkommet, efter at der tirsdag opstod brand i et af lastrummene på skibet Maersk Honam, der er ejet af containerrederiet Maersk Line. Det meddelte Maersk Line sent onsdag.

23 besætningsmedlemmer blev evakueret fra skibet tirsdag, efter at det ikke lykkedes dem at slukke branden på skibet, og det er en af de personer, der nu er død efter skader fra branden. Fire besætningsmedlemmer er fortsat savnede, fortæller Maersk Line.

4

Canada og Mexico kan slippe for amerikansk ståltold

Det Hvide Hus siger, at Mexico og Canada og andre måske kan blive undtaget for nye toldsatser på stål og aluminium. Udmeldingen kommer samtidig med, at Canadas premierminister, Justin Trudeau, meddeler, at han har talt i telefon med USA's præsident, Donald Trump, om handel og told.

»Trump gjorde det klart, at han har fokus på at sikre fremskridt i Nafta-forhandlingerne, og hvis han kan få en god handelsaftale, så er der ingen grund til told på stål og aluminium i forhold til Canada,« siger Trudeau.

Kilder i den amerikanske regering siger til Washington Post, at Trump planlægger at friholde Canada og Mexico for den nye told i 30 dage.
Der var ubekræftede forlydender om, at Trump måske allerede torsdag vil indføre tolden på stål og aluminium.

5

Niels Due Jensen takker af

En epoke i den midtjyske pumpekoncern Grundfos slutter torsdag. Grundfos’ mangeårige koncernchef og bestyrelsesformand, Niels Due Jensen, benytter sin 75 års fødselsdag til at trække sig tilbage som formand for bestyrelsen i Poul Due Jensens Fond, som ejer aktiemajoriteten i Grundfos.

At Niels Due Jensen vælger at forlade Grundfos nu, kommer ikke som den store overraskelse. Han har tidligere meldt ud, at målet var at blive siddende som arbejdende bestyrelsesformand i ejerfonden, til han fyldte 75 år. Samtidig har han været gennem alvorlig sygdom og er fortsat mærket af det. Læs hele portrættet her.

Bliv klogere på dine egen privatøkonomi med podcasten Dine Penge

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

3 ting som investorerne bør holde øje med torsdag

Chefstrateg Philip Jagd fra Nordea har hjulpet med at udpege tre ting, som er værd at holde øje med i dag:

  • Højest på investorernes radar i dag bliver udmeldingerne fra Mario Draghio og den europæiske centralbank på dagens rentemøde. Markedet forventer, at ECB fjerner sin sidebemærkning om at være villig til at justere sine opkøb højere. Det forventes altså at ECB drejer roret 1 grad nærmere et endeligt stop af opkøb i 2019. Gives der klarere vink om afslutningen af opkøbsprogrammet, eventuelt tidligere allerede til september, så vil renterne køre op. Omvendt, hvis ECB udtrykker bekymring for euroens styrke, der kan kompromittere vækst eller inflationsbilledet, så vil renterne køre ned.
  • Kinesiske handelstal overraskede positivt her til morgen med knap usd 10 mia. og givet den amerikanske handelsbalance skuffede i går or blot få dage siden og er forværret synligt det seneste år under Trump, så kan det tiltrække nye handels-tweets fra Trump, der kan afspore lettelsen i markedet. Handelsforvridningerne er vand på Trumps mølle om behov for en mere fair handel ift. Kina og derfor kan Kina meget vel ende med at blive stort set eneste land, der rammes af skærpede stål/alu told.
  • I forlængelse af handelsrisikoen, så sagde Trumps chefrådgiver, Gary Cohn, sin stilling op i går. Der er intet meldt ud om kandidater til at afløse ham, men når de udmeldinger kommer, så vil de blive studeret nært. Med udsigt til øget fokus på de amerikanske handelsforhold, vil en eventuel udpegning af en person, der er fortaler for handelsbegrænsende tiltag kunne genvække markedets frygt for protektionisme. Så hold øge med ansættelsesambitionerne fra Det Hvide Hus.

Det sker i dag;

07:00 Boliger til salg i februar
13:45 Den Europæiske Centralbank holder rentemøde.
14:00 Scandinavian Tobacco Group og G4S kommer med regnskab for 2017.

Markederne lige nu:

Nikkei 225 +0,3
Topix +0,1
Hongkongs Hang Seng +1,4
China Shanghai Composite +0,4
China CSI 300 +0,8
Taiwan Taiex +0,7
Sydkoreas Kospi +0,3
Indiens BSE Sensex +0,2
Singapores STI +0,7
Sydney ASX 200 +0,7

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen