Berlingske Business
07:49Her giver Danske Bank de nordiske banker baghjul

Amerikansk økonomi på doping

Underskuddet på den amerikanske betalingsbalance buldrer af sted. Første dag i det nye år kan amerikanerne vågne op til bevidstheden om, at 2004 gav et rekordstort minus på 680 mia. dollars svarende til næsten 2.400 dollars pr. indbygger.

Et gigantunderskud, der svarer til 5,8 pct. af USA''s samlede økonomi. Det er først gang i nyere tid, at underskuddet overstiger fire pct. af landets samlede økonomi, og alle spådomme går på, at bunden langt fra er nået endnu. År 2005 vil byde på nye negative rekorder.

Ganske enkelt fordi amerikanerne bruger langt flere penge end de tjener. Det giver et minus på bankkontoen, der kun kan finansieres ved at tage lån i udlandet. Og det er lige netop, hvad amerikanerne har gjort, og det er endda sket i en grad, så USA i dag er verdens største skyldner med en udlandsgæld svarende til næsten 25 pct. af landets samlede produktion.

Det har fået flere eksperter til at bemærke, at den amerikanske økonomi er på doping, og det bidende spørgsmål er, hvad der sker, når regningen skal betales.

Asiatisk hjælp

Er det blot et isoleret amerikansk problem, der skyldes fråds og overforbrug, eller skal de bekymrende miner frem på vegne af hele verdensøkonomien. Normalt ville underskud i stil med de amerikanske medføre en kraftig svækkelse af det enkelte lands valuta, lægge en dæmper på den økonomiske vækst og resultere i stigende renter.

Den amerikanske dollar er faldet, men væksten i USA har været robust, og renterne er stadig uhyre lave. Ganske enkelt fordi amerikanerne indtil videre ikke har haft nogen problemer med at få finansieret deres store underskud.

Gennem de senere år er det først og fremmest sket via hjælp fra flere asiatiske centralbanker, der har været flinke til at købe amerikanske obligationer.

Men skal amerikanerne have rettet op på deres ubalance over for udlandet, er det nødvendigt, at der på den ene eller anden måde sker en opbremsning i økonomien.

- Da USA på mange måder er det økonomiske omdrejningspunkt i verden, vil en periode med lav vækst i USA ikke kunne undgå at have markante negative konsekvenser, skriver Jyske Bank i sin seneste analyse af den internationale økonomi.

Højeste vækst i tyve år

Ingen er i tvivl om, at det solide amerikanske underskud et langt stykke hen ad vejen er kommet som følge af den økonomiske politik under præsident George W. Bush.

For snart tre år siden tonede Bush frem på tv-skærmene og lovede solide skattelettelser til amerikanerne. En slags Bushonomi, der ville give de amerikanske forbrugere flere penge mellem hænderne for på den måde at sætte skub i økonomien.

Resultaterne er ikke udeblevet, og med USA som den største motor er væksten i den internationale økonomi i år kommet op på 4,5 pct. Det er ifølge Danske Bank den højeste i tyve år.

Udover den negative betalingsbalancen har prisen været et stort underskud på de amerikanske statsfinanser. Det har fået mange til at bemærke, at der er kommet et tvillinge-underskud i den amerikanske økonomi.

To mulige løsninger

For at rette op på udviklingen har de rige landes samarbejdsorganisation i form af OECD set på to mulige løsninger.

En styrkelse af de amerikanske virksomhedernes konkurrenceevne via en svækkelse af dollaren. OECD mener, at et dyk i dollarkursen på 25 pct. vil være nok til at forbedre den amerikanske udenrigshandel. Prisen for den medicin vil først og fremmest blive betalt af japanerne.

En kraftig stramning af finanspolitikken i USA svarende til seks pct. af landets samlede produktion over seks år. I forhold til den første løsning vil det give en langt hårdere opbremsning af væksten i USA.

Hvordan den økonomiske politik præcist vil blive grebet an i USA i de kommende år, er naturligt nok uvist endnu. Officielt begynder Bush først sin anden præsidentperiode midt i januar.

Men Jyske Bank bemærker, at uanset hvilke vej, der vælges, kan det ikke undgå at få konsekvenser for resten af verden. Amerikanerne er nødt til at få reduceret deres import, og det kan næsten kun ske ved en lavere vækst. Det kildne punkt er, om den økonomiske drivkraft fra resten af verden er stærkt nok til at opveje afkølingen i USA.

Det vil for Eurolands vedkommende kræve, at væksten også kan drives af en indenlandske efterspørgsel og ikke kun eksport. Med en tysk økonomi i dvale er der ikke umiddelbart noget, som tyder på, at den udvikling kan komme i gang inden for de nærmeste år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen