Berlingske Business

Amagerbankens ledelse slipper billigt

pix_ brændstrup
Jørgen Brændstrup (i midten) Foto:

I den tsunami af beskyldninger, der har været rejst mod Amagerbankens ledelse, er der kun hold i et fåtal, viser Erhvervs- og Vækstsministeriets advokatundersøgelse fra april 2012.

Siden problemerne begyndte at tårne sig op i Amagerbanken efter finanskrisen, har bankens ledelse været udsat for et stormvejr af beskyldninger om ulovligheder, dårlig ledelse og uregelmæssigheder. Onsdag kom det frem, at Finanstilsynet har meldt elleve tidligere direktions- og bestyrelsesmedlemmer til politiet for at have ydet uforsvarlige valutalån på knap 400 millioner kroner. Men i virkeligheden slipper bankledelsen billigt i forhold til de mange beskyldninger, der er regnet ned over især tidligere bestyrelsesformand N.E. Nielsen og tidligere bankdirektør Jørgen Brændstrup.

I april sidste år offentliggjorde Erhvervs- og Vækstministeriet en advokatundersøgelse, der endevendte nogle af de mange minusser i karakterbogen, som Amagerbankens ledelse havde fået i offentligheden. Jørgen Brændstrups gyldne faldskærm til 12 millioner kroner, flere års ejerskab af en underskudsgivende industrivirksomhed på Amager, lån til storkunder til tvivlsomme aktiekøb i Molslinien, et mangelfuldt prospekt, som lokkede eksmilliardæren Karsten Ree til at spendere en stor del af formuen på banken, samt lommepengene til eksbokseren Hans-Henrik Palm, som efter sin forretnings sammenbrud blev boende i luksusvillaen i Hellerup.

Betaling for at finde investor

Advokat Jens Christensen har gennemgået disse og andre beskyldninger og kun fundet få ansvarspådragende forhold, herunder omtalte valutalån, som har medført et tab på næsten 400 millioner kroner for banken, og den berømte låneaftale med erhvervsmanden Per Siesbye som hjalp med at finde bankens nye storinvestor Karsten Ree i 2010.

Det lykkedes som bekendt, og Siesbye skulle så have en procent i honorar. I stedet for at betale Siesbye forslog banken ham at købe en ejendom til ni millioner kroner. Banken tilbød også en kredit-ramme på ni millioner kroner til køb af nye obligationer i Amagerbanken. Denne aftale, mener advokat Jens Christensen, er i strid med loven, og forholdet er meldt til politiet af Finanstilsynet.

Jens Christensen kritiserer derudover flere af Amagerbankens års- eller delårsrapporter for at være mangelfulde og fejlagtige. Han er blandt andet kritisk over for delårsrapporten for første halvår 2009, hvor han vurderer, at banken har værdisat bankens udlån næsten en halv milliard kroner for højt, hvilket betyder, at egenkapital og driftsresultat blev væsentligt overvurderet.

Advokaten foreslog i rapporten fra sidste år, at dette forhold undersøges nærmere. Finanstilsynet ønsker imidlertid ikke at oplyse, om denne eller andre undersøgelser af Amagerbanken er undervejs, ligesom tilsynet heller ikke vil oplyse, om der venter Amagerbankens tidligere ledelse flere politianmeldelser.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen