Berlingske Business

Aktionærer løber fra Brøndby efter nederlag

srtrt
Foto:

Aktierne i Brøndby IF får et hak i tuden efter mandagens nederlag til FC Midtjylland.

Aktierne i Brøndby IF falder kraftigt, efter at fodboldklubben mandag tabte til FC Midtjylland på hjemmebane. Med nederlaget åbnede kampen om førstepladsen i Superligaen sig igen.

Fra start faldt aktierne med små 20 procent. Efter et kvarters handel har investorerne dog besindet sig lidt, og aktien ligger 14 procent nede.

Det er reaktionen på, at det danske fodboldmesterskab - og lukrative europæiske fodboldkampe - nu er langt fra så sikre, som de var før hjemmekampen mod FC Midtjylland.

Guldduellanterne er nu placeret side om side med 79 point med to kampe tilbage. Brøndby fører dog ligaen på en bedre målscore.

Og FC Midtjyllands træner brugte straks anledningen til at lægge pres på Brøndby.

- Hvis jeg sad i den anden lejr, så ville jeg tænke: Puha, vi havde bagt til en mesterskabsfest, og nu er konkurrenten à point.

- Det må være hårdt for Brøndby at gå ind til de to sidste kampe, mens vi glæder os, selv om vi har et megasvært program, sagde FC Midtjyllands træner, Jess Thorup, efter kampen.

Med tirsdag morgens fald har Brøndby tabt omkring 100 millioner kroner i markedsværdi.

Aktionærerne kan dog stadig være godt tilfredse. Efter flere år med svingende resultater og voldsomme underskud har Brøndby klaret sig sportsligt fremragende i indeværende sæson.

Klubben har allerede sikret sig pokalen, og mesterskabet er fortsat en stor mulighed.

Sidste år bød på et underskud på 24,8 millioner kroner. For 2018 venter Brøndby, at det er reduceret til et sted mellem minus ni millioner og et plus på en million.

For at det skal lykkes, skal Brøndby slutte blandt de tre bedste og sælge spillere for 25 millioner kroner over sommeren.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen