Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Aktieårets tabere og vindere i 2016

Årets aktier
Fire danske selskaber står øverst på aktieanalytikernes rædselsliste for 2016. Novo Nordisk er i runde tal faldet 40 procent, og Novozymes, Coloplast og William Demant følger trop.

Investorerne har været utroligt forvænte de seneste år. Danske aktier er strøget til tops, fordi selskaber som Novo Nordisk, Novozymes, Coloplast og Chr. Hansen har leveret massiv indtjeningsvækst år efter år. Men i 2016 gik maskinen i stå, vurderer analytikere.

Fire danske selskaber står øverst på aktieanalytikernes rædselsliste for 2016. Novo Nordisk er i runde tal faldet 40 procent, og Novozymes, Coloplast og William Demant følger trop.

»Generelt har det været et skidt aktieår,« vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank.

Og analytikerne Claus Paaske Larsen fra Danske Bank og Per Hansen fra Nordnet stemmer i: Det danske aktiemarked har skuffet investorerne.

»Når Novo Nordisk går ned med 40 procent, så har investorerne altså ondt i maven,« siger Per Hansen.

Business man, touching computer tablet with 2017 number

Berlingske Business har bedt de tre analytikere pege på, hvem, de mener, er årets største vindere og tabere i aktieåret 2016 – og heldigvis er der også lysende stjerner imellem.

Genmab og Mærsk er de store vindere

I den positive ende af indekset kan især to aktier give analytikerne smil på læben.

»Genmab og A.P. Møller – Mærsk B-aktien topper,« siger Claus Paaske Larsen.

De to aktier har i slutningen af året kæmpet om toplaceringen i det danske eliteindeks. Genmab sad længe med førertrøjen, men i midten af december overhalede Mærsk Genmab som årets mest stigende aktie i C20 Cap-indekset efter Mærsks kapitalmarkedsdag. B-aktien er steget 24,8 procent i løbet af 2016, og lægger man et udbytte på 300 kr. til, som selskabet udbetalte i april, løber årets samlede afkast op i 28,1 procent. Genmab-aktien er til sammenligning steget 25,1 procent.

Genmab logo PR-foto Genmab A/S

Alligevel er det Genmab, der især imponerer analytikerne.

»Genmab har igen været en fremragende aktie. Blandt andet fordi Genmab har leveret nogle meget overbevisende resultater og data på nye produkter. På den måde skiller Genmab sig ud fra resten af indekset og er blevet en historie for sig selv,« siger Per Hansen.

FLSmidth, DSV og »Kåre Schulz-effekten«

På de næste pladser finder vi FLSmidth, DSV og Lundbeck. Lad os begynde med sidstnævnte. Lundbeck har nemlig fået det, analytikerne kalder »Kåre Schulz-effekten«, og det kræver vist en nærmere forklaring.

»Siden Kåre Schulz kom til Lundbeck, er Lundbeck som forvandlet. Han har fuldstændig fået en søvnig virksomhed ude fra Valby vækket,« forklarer Per Hansen og fortsætter:

»Kåre Schulz har på 18 måneder gjort, hvad tidligere topchefer de seneste 16-18 år ikke har formået – nemlig fået Lundbeck tilbage på sporet. Han har brugt masser af ressourcer på alt det, der er store forventninger til. Og alt det andet skal Lundbeck simpelthen ikke lave,« siger han.

A.P. Møller - Mærsk skuffer i andet kvartal Mærsk Olie Lav ol

Lundbeck-aktien er steget 20,6 procent i 2016.

Og så tilbage til de to andre – for Lundbeck, Mærsk og Genmab er ikke de eneste aktier, der har præsteret. Efter at FLSmidth-aktien har ligget i fryseboksen de senere år, satte resultatet af det amerikanske valg igen fut i ingenørkoncernen.

»FLSmidth handler i dag aktien 20 procent højere, end selskabet gjorde ved årets start,« siger Jacob Pedersen, der også fremhæver DSV som en af de aktier, der er trådt i karakter i år.

DSV-aktien er steget 15,9 procent.

Karsten Lauritzen

Danskernes aktiekæledægge er årets store nedtur

Den 28. oktober – eller den »blodrøde fredag, som medierne døbte dagen – står formentlig skarpt i investorernes hukommelse. Her kom Novo Nordisk med regnskab og sænkede i den forbindelse forventningerne til både 2016 og 2017.

De finansielle markeder viser sjældent nogen nåde, fremhæver Per Hansen fra Nordnet. Og det fik Novo Nordisk at mærke, da aktien på en enkelt handelsdag faldt 15 procent.

»Novo Nordisk har lavet to meget store nedjusteringer i 2016. Det skal jeg love for kan mærkes på aktien. Selskabet har givet aktieinvestorerne et afkast, som er – ja forfærdeligt,« siger analytikeren.

Nyt flagskibsprodukt trækker Novo Nordisk frem

Generelt blev 2016 et horribelt år for Danmarks store aktiekæledægge. Aktien er raslet ned med rundt regnet 40 procent. Og når Novo Nordisk får så gedigne tæsk, ryster det hele C20 Cap-indekset, mener Jacob Pedersen fra Sydbank.

»Novo udgør omkring en sjettedel af værdien i indekset, så det er svært for de andre selskaber at kompensere for Novos udvikling. Novo Nordisk er den C20-aktie, der er faldet mest. Så der er slet ingen tvivl om, at Novo er årets helt store taber,« siger han.

Novozymes, Coloplast og Chr. Hansen følger trop

Udover Novo Nordisk, som indtager en klar bundplacering, fremhæver analytikerne Novozymes, Coloplast og Chr. Hansen som tabere i C20.

»Fællesnævneren for Novo Nordisk, Novozymes og Coloplast har været, at de har skuffet på indtjeningsforventningerne. Kombineret med en meget høj prisfastsættelse er det det værst tænkelige. Det bliver simpelthen ikke værre,« siger Per Hansen.

wdh

De tre selskaber er nogle af de danske aktier, der tidligere har leveret topklasseresultater med meget lav risiko.

Men også William Demant hører med i bunden, fremhæver Claus Paaske Larsen, der er senioranalytiker i Danske Bank.

»Det er alle tunge kvalitetsselskaber, som de seneste år har præget toppen af indekset, når årets præstationer skulle gøres op. Men i år har et par af de nævnte selskaber kunnet mærke, at der ikke er råd til fejl, når man har en relativ høj prissætning. Novozymes er det klareste eksempel,« fremhæver han.

Mellem taberne og vinderne stjæler DONG og Nets fokus

Børsnoteringerne af DONG og Nets trak overskrifter i løbet af året. På hver deres måde, vel at mærke.

Første gang 9. juni, da DONG bragede ind på fondsbørsen. Efter fem minutters handel steg kursen med knap ti procentpoint. Åbningskursen var 235 kroner per aktie, og værdien af selskabet var sat til 98,2 milliarder, men med stigningen på ti procentpoint blev DONG med ét godt 9,8 milliarder kroner mere værd.

»DONGs børsnotering var på mange måder en succes,« siger Per Hansen og uddyber:

»DONG var højt prisfastsat – det vidste alle – men DONG kunne noget, som så mange andre forsyningsselskaber ikke kunne, nemlig være uafhængig af fossile brændstoffer.«

Billede

Mens DONG gav et fornuftigt afkast fra begyndelsen, så det noget anderledes ud for Nets, fremhæver analytikerne. 23. september overraskede Nets alle, da selskabet blev børsnoteret på rekordtid. Men allerede efter halvanden time tog børsnoteringen en kedelig drejning, da aktien faldt under udbudskursen på 150 kr.

Siden børsnoteringerne er Nets-aktien faldet 17,4 procent, mens DONG-aktien er steget 13,4.

nets

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen