Berlingske Business

Årets CFO: Styrmand Carlsen i DFDS

Torben Carlsen er kåret til årets CFO anno 2017. Som finansdirektør i DFDS har han i tæt parløb med topchefen revitaliseret et støvet rederi til en betydende europæisk spiller inden for shipping og logistik. Svendestykket har været købet af Norfolkline fra A.P. Møller – Mærsk, hvor han har stået for integrationen og – hvad mange taler om, men færre formår – løftet afkastet fra fire til 18 procent. Et løft, der ifølge Torben Carlsen har noget at gøre med pølseboder.

DFDS’ finansielle styrmand, Torben Carlsen, har hang til engelske vendinger. Sådan er det også, når han forklarer, hvorfor han sagde ja til jobbet, da kaptajnen – administrerende direktør Niels Smedegaard – forhørte sig, om han ville være interesseret i posten som finansdirektør i DFDS.

Især fristede det, da Smedegaard lindede lidt på overvejelserne om, at DFDS overvejede at købe Norfolkline af A.P. Møller – Mærsk.

»Det var lige down my alley,« siger Torben Carlsen med et skævt smil.

Et blik på Torben Carlsens CV gør bemærkningen åbenbar, for her har salg, opkøb, integration og drift af selskaber i Danmark, Europa og USA været den røde tråd.

Artiklen fortsætter under billedet
10BBMTorben-Carlsen-CFO-D#6.jpg
BMFORSKUD - Portræt af Torben Carlsen, CFO hos DFDS, som modtager Berlingske Business CFO-pris.

Dengang for otte år siden sundede Torben Carlsen sig oven på at være blevet »stemt væk fra øen«, som han på bedste reality show-manér omtaler afslutningen på sit arbejdsår hos kapitalfonden Odin.

Egentlig var han slet ikke sikker på, at han igen skulle være en del af det, han kalder corporate life. Men udfordringen pirrede alligevel Torben Carlsen, selv om DFDS’ støvede tilstand og image stemte ham til eftertanke.

Hvis det endte med mere end et gemytligt gensyn, ville det være fjerde gang, at Torben Carlsen og Niels Smedegaard skulle arbejde sammen.

Han nikkede ja til at møde DFDS’ formand, Bent Østergaard, og tog siden jobbet.

 "Kvinder på toppen" i Gorrissen Federspiel Axel Towers.

Svendestykket

Den første store opgave var milliardkøbet af Norfolkline fra A.P. Møller – Mærsk Gruppen. En ikke helt ligetil opgave, fordi DFDS skulle lånefinansiere handelen og derfor ville få en voldsomt gearet balance.

DFDS havde allerede på det tidspunkt afgivet et vejledende bud til Mærsk, men der blev nu udarbejdet et nyt bud med udgangspunkt i den økonomiske virkelighed efter finanskrisen.

Imod sædvane fik DFDS ingen reaktion på buddet. Derfor ringede Torben Carlsen til skibsreder og topchef for Maersk Tankers Søren Skou for at høre, hvordan det gik.

Søren Skou havde godt set buddet, men konstaterede, at der ikke var sket andet, end at DFDS havde sat prisen ned og ikke havde finansieringen på plads. Det betød vel, at DFDS ikke længere havde råd til at købe Norfolkline. Derfor havde han ikke ringet tilbage.

Artiklen fortsætter under billedet
10BBMTorben-Carlsen-CFO-#12.jpg
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Men der kom skred i forhandlingerne, hvor A.P. Møller - Mærsk i nogle år var stor­aktionær i DFDS. Torben Carlsen stod i spidsen for integrationen af Norfolkline i DFDS, så der blev opnået de planlagte syn­ergier ved fusionen. Og netop det svendestykke vægter, i forhold til at Torben Carlsen i år er kåret til »årets CFO«.

Et anden grund til kåringen er Torben Carlsens fokus på afkast i DFDS. Faktisk er det under hans taktstok lykkedes at løfte afkastet af DFDS’ investerede kapital fra fire til 18 procent, siden han i 2012 lancerede målet om ti procents afkast på den investerede kapital.

DFDS blev opdelt i 83 selvstændige profitcentre, som fik ansvaret for at levere et afkast på ti procent.

Torben Carlsen

Populært blev de 83 profitcentre kaldt »hot dog stands« for at illustrere, at det lokale ledelsesteam skulle betragte det som deres egen »pølsebod«, hvor de havde fokus på omsætning, omkostninger og den investerede kapital. Alle skulle udarbejde en plan for, hvordan de i løbet af tre år minimum kunne opnå et afkast på ti procent. Og for at øge presset på hele virksomheden offentliggjorde DFDS sit mål.

Investorer og analytikere var noget tvivlende. Ti procent var ikke realistisk i shipping, lød det.

Torben Carlsen smiler bredt: »I dag er vi oppe på 18 procent.«

FRANCE-TRANSPORT-MARITIME-MY FERRY LINK

Juryen bag »årets CFO« fremhæver desuden Torben Carlsens kommunikative evner i forhold til aktiemarkedet. Her har har argumenteret for, at DFDS ikke skal prissættes som et traditionelt rederi med de medfølgende konjunktursvingninger, men som en infrastruktur-aktie, hvor selskabets »broer blot er flydende.«

Sidst, men ikke mindst vægter det i kåringen, at DFDS har fokus på digitalisering, og at DFDS i 2016 leverede sit bedste resultat nogen sinde i et år, hvor Brexit ellers lagde pres på selskabet.

Artiklen fortsætter under billedet
10BBMTorben-Carlsen-CFO-D#9.jpg
BMFORSKUD - Portræt af Torben Carlsen, CFO hos DFDS, som modtager Berlingske Business CFO-pris.

Rødderne

Bag de ordnede konti og strukturer gemmer der sig en fortælling om en knægt, der er født i Hjørring og vokset op i Viborg. Faderen var skoleinspektør, og moderen sygeplejerske.

Efter gymnasiet drev Torben Carlsen lidt rundt. Han tog til Norge for at lære at stå på ski og tjente til opholdet ved at arbejde på hotel. Hjemme igen var han med til at lægge naturgasledninger ned i Jylland og arbejdede også en overgang hos Grundfos, inden han tog til Jugoslavien og Østrig, hvor han var skiguide og ski­instruktør.

»Den erfaring, jeg fik – ikke mindst som ufaglært arbejder – har hjulpet mig efterfølgende til, at jeg fint kan begå mig på alle niveauer.«

Handelshøjskolen i Aarhus var rammen om studieårene, hvor han studerede økonomi og sprog. Ifølge DFDS-direktøren »et lidt pudsigt valg«, fordi han var »vældigt dygtig til matematik og til det kvantitative«. Rationalet var, at det var en god ide at udvikle det, han var mindre god til.

Han trivedes med valget, ikke mindst fordi hans medstuderende også havde prøvet lidt forskelligt, inden de satte sig på skolebænken. Undervejs korrigerede han sit studievalg, fordi udenrigshandel og marketing ikke havde den samme tiltrækning som finansiering. Han ville være sikker på, at han fik en stærk profil på det økonomiske og finansielle område, fordi han ret hurtigt blev sig bevidst, at han ville beskæftige sig med finans i fremtiden.

Artiklen fortsætter under billedet
10BBMTorben-Carlsen-CFO-D#8.jpg
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Første job hos Smedegaard

Allerede mens Torben Carlsen skrev sin hovedopgave, var han begyndt at arbejde hos Phønix Contractors i Vejen. Dengang troede han, at han skulle blive boende i Aarhus, men efter et års tid lokkede en annonce med et job som finansmedarbejder hos SAS Service Partner i København. Det var første gang, han blev ansat af DFDS’ nuværende topchef, Niels Smedegaard.

»Jeg tror, jeg var hans første ansatte,« fortæller Torben Carlsen.

Det var også her, at han for første gang kom til at beskæftige sig med køb og salg af virksomheder, bl.a. salget af SAS Service Partners restaurantdel til Kompas. Og senere blev selskabets flykøkkener afhændet til det schweiziske cateringselskab Gate Gourmet.

23BUS20170818-133921-3-1125.jpg

29-årige Torben Carlsen – yngste mand på holdet – blev også tilbudt job i Schweiz. Godt hjulpet af SAS Service Partners administrerende direktør, Ivar Samrén, og Niels Smedegaard, der fik overbevist folkene i Schweiz om, at de også skulle tage unge Carlsen med, selv om han organisatorisk befandt sig på et noget lavt niveau i virksomheden.

Det nye job levede ikke helt op til Torben Carlsens forventninger, og derfor fristede det, da han blev tilbudt et job i Frankrig. Lidt i vildrede var han dog, så han kontaktede sin mentor, Ivar Samrén, som sad i bestyrelsen for Gate Gourmet. Og sådan har det ofte været siden, når Torben Carlsen har stået ved en skillevej.

DFDS aktier

Han bad unge Carlsen vente lidt. Efter et par dage ringede Philippe Bruggisser, der siden blev topchef i Swissair, og tilbød ham job i sin daværende organisation, Swissair Associated Companies, som rummede en række selskaber, der enten skulle udvikles til at være nummer et eller to i verden eller sælges fra. Netop den opgave blev Torben Carlsens.

Da Philippe Bruggisser blev topchef for Swissair, vendte Carlsen tilbage til Gate Gourmet, hvor Niels Smedegaard i mellemtiden var blevet CFO, og han ansatte nu Carlsen som deputy CFO og head of corporate finance.

DENMARK OPCW SYRIA CHEMICAL WEAPONS

I de år pendlede Torben Carlsen og hans hustru, Pernille, frem og tilbage mellem København og Zürich. Pernille Carlsen arbejdede hos medicinalgiganten Eli Lilly. Da de fik deres første barn, blev de enige om at bo i Danmark, fordi Schweiz ikke bød på optimale rammer for en børnefamilie, hvor begge ægtefæller arbejdede.

Ved et bryllup foreslog en af gommens venner Torben Carlsen, at han skulle ringe til Viggo Nedergaard, der var ved at etablere kapitalfonden Polaris. Det gjorde han, og i jobbet hos Polaris var Torben Carlsen bl.a. med til at købe belysningsfirmaet Louis Poulsen af fondsbørsen. En opgave, der krævede en vis snilde og konduite for at få ejerfamilierne bag selskabet til at enes.

»Jeg tror, Louis Poulsen var den sidste transaktion i Danmark, hvor alle sælgerne blev samlet i et rum og fik pengene på en check.«

Artiklen fortsætter under billedet
10BBMTorben-Carlsen-CFO-D#2.jpg
BMFORSKUD - Portræt af Torben Carlsen, CFO hos DFDS, som modtager Berlingske Business CFO-pris.

Belejring og amerikanske fristelser

Ved årtusindeskiftet var der igen bud efter Carlsen fra cateringbranchen. Denne gang både fra USA og Schweiz. Fra USA var det Gate Gourmets amerikanske chef, George Alvord, og fra Schweiz Niels Smedegaard. Et par uger senere ringede Henning Boysen, der var topchef for Gate Gourmet. Alle tilbød ham jobbet som CFO for deres nye selskab e-gatematrix i Atlanta, der skulle være cateringbranchens internetmarkedsplads og have en startomsætning på 600 mio. dollar.

Selvfølgelig var han smigret over henvendelserne, men imod vejede familiebeslutningen om, at det hang bedre sammen med børn at bo i Danmark. Han var også stjerneglad for sit job hos Polaris.

Billede

Men han nævnede alligevel til sidst jobmuligheden for hustruen Pernille, der på det tidspunkt sad i den danske ledelsesgruppe hos den amerikanskejede medicinalkoncern Eli Lilly. Hun syntes, han skulle høre mere om jobbet.

»Det var en drøm at komme til at bo i USA. Dotcom-bølgen var på sit højeste, og selvfølgelig fascinerede det også, at selskabet kunne blive milliarder værd.«

Parret tog til Atlanta i USA. Hustruen tog orlov, og de fik endnu en datter. Undervejs tog Pernille Carlsen også en MBA. Niels Smedegaard blev i øvrigt administrerende direktør for selskabet og flyttede familien til USA.

Det hierarkiske Amerika

På arbejdsfronten bød USA på nye ledelsesudfordringer. Ifølge Torben Carlsen ligner Schweiz i en vis grad Danmark.

»Oplevelsen ved at flytte til Schweiz er nok den samme, som udlændinge har, når de kommer til Danmark. Det er svært at komme i kontakt med schweizerne. Akkurat som mange udlændinge oplever det, når de kommer til Danmark. Vores omgangskreds blev derfor andre danske familier eller andre udlændinge. Det var lidt mere formelt og lidt mere hierarkisk at arbejde der end i Danmark, men ikke dramatisk forskelligt.«

Derimod er det amerikanske samfund langt mere hierarkisk, siger Torben Carl­sen. Han husker stadig, da de kørte rundt med den lokale ejendomsmægler og kiggede på hus. Og ejendomsmægleren spurgte, hvilket lånebevis de havde fået, fordi det ville gøre ham i stand til at vise dem til det helt rigtige kvarter og det helt rette hus sammen med ligesindede.

FRANCE-TRANSPORT-MARITIME-MY FERRY LINK

Det undrede ejendomsmægleren, at familien Carlsen ikke var interesseret i at gå til lånebevisets maksimum, og endnu mere, at de sendte deres børn i den lokale folkeskole i stedet for i privatskole.

»Han kørte os rundt og viste os, hvor folk, der tjente henholdsvis 60.000, 100.000 og 150.000 dollar, boede. Her var husene og bilerne i hvert kvarter af samme størrelse. Amerika er ganske materielt. Karikeret: får du en lønforhøjelse i USA, så skifter du din leasede bil ud til en lidt større, så du stadig bruger hele din løn.«

»Og på arbejdet var jeg en autoritet alene i kraft af min titel. Det tog tid at få mine medarbejdere til at forstå, at jeg betragtede os som et team, og mine amerikanske medarbejdere skulle også vænne sig til, at virksomheden var en delvis skandinavisk ledet virksomhed.«

»Amerikanerne er flittige, dygtige og ambitiøse. Nogle siger, at danskerne er mere produktive, men effektivitet kan bare ikke slå nogen, der kommer klokken syv og går klokken seks. De får meget udrettet, og de holder to ugers ferie. Det amerikanske arbejdsmarked er ekstremt fleksibelt.«

GERMANY DENMARK SHIPPING

Arbejdsmæssigt var det spændende at være med til at bygge virksomheden op, men der gik ikke lang tid, før der trak kulsorte skyer op i arbejdshorisonten. Swissair, der havde garanteret aftalen med selskaberne bag e-gatematrix, gik fallit.

Det var et hårdt salg. I fire måneder sad Torben Carlsen og hans team på et advokatkontor dag og nat syv dage om ugen og forhandlede. Det endte godt, men det blev en anderledes opgave. Efterhånden fik selskabet nye kunder i Australien, Sydafrika, Schweiz, Japan og New Zealand. Torben Carlsen steg sideløbende i graderne og blev først COO og siden administrerende direktør. Undervejs var han også i Zürich, fordi Ivar Samrén trak på hans viden, da Gate Gourmet skulle sælges.

Årene i USA lakkede mod enden, da det amerikanske selskab skulle flytte til Washington. Torben Carlsen stod atter ved en skillevej. Pernille Carlsen ville tilbage på arbejdsmarkedet. Familien tog tilbage til Danmark.

Hvorfor var det din karriere, og ikke din kones, der var fokus på i så mange år?

»Da vi tog til USA, var det naturligt, selv om min kone faktisk allerede var blevet tilbudt job i USA hos Eli Lilly. Pernille var på barsel med vores andet barn, der blev født, kort tid efter vi flyttede til USA. Det var fælles beslutninger, hvor vi fandt en god balance, hvor der var tid til børnene og familien.«

»Et halvt år efter vi var hjemme igen, begyndte hun hos Novo Nordisk, hvor hun i dag er vice president.«

Billede

Makkerparret

I DFDS halter det stadig med at få kvinder i front.

»Det er højt på agendaen,« kommer det rapt fra Torben Carlsen. »Men der er ikke så mange kvinder længere nede i geleddet i shippingbranchen,« siger han.

Indimellem joker han med HR-direktøren om, at det nok er enten på CFO-posten eller på HR-posten, at DFDS finder sit første kvindelige direktionsmedlem.

»Det er os, de er ude efter,« siger Torben Carlsen med et glimt i øjet.

Makkerskabet med Niels Smedegaard tilskriver han, at de to har respekt for hinandens kompetencer, og at de intuitivt forstår hinanden.

»Niels er meget klar i sin kommunikation. Jeg er driftssikker og får gennemført, hvad der skal gennemføres, så vi jordnært får skabt værdi.«

»Da jeg var direktør i USA, sagde en kollega engang til mig, at jeg var a machine. Det var jeg sådan set ret stolt af og fortalte min kone det. Men min kone spurgte: Er du sikker på, at det var en ros, Torben?« fortæller han og ler.

Det kan han også sagtens med de resultater, han indtil videre har skabt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen