Berlingske Business

40 kogte æg hos jysk bager kan rumme gift fra æggeskandale

NETHERLANDS-HEALTH-FOOD - 2017
Æg testes i et laboratorium i Holland i kølvandet på en europæisk æggeskandale. Millioner af æg er trukket tilbage fra butikshylder i Holland, Tyskland, Belgien, Schweiz og Sverige. Scanpix/Piroschka Van De Wouw

Kogte æg leveret til en jysk bager, der laver sandwich, kan være del af europæisk æggeskandale.

40 kogte, pillede æg, der kan være forurenet med et giftigt insektmiddel, er fundet hos en jysk bager. Det oplyser Fødevarestyrelsen ifølge DR Nyheder.

De muligvis giftforurenede æg er en del af en større europæisk fødevareskandale.

- Fødevarestyrelsen har tirsdag aften fået en melding om, at et lillebitte parti kogte, pillede æg er leveret til en dansk virksomhed, siger Nikolas Hove, beredskabschef i Fødevarestyrelsen, til DR.

- Her til morgen (onsdag, red.) har Fødevarestyrelsen været på tilsyn hos virksomheden, som blandt andet laver sandwich. Der har vi sikret os, at de æg, der er leveret, er blevet blokeret og vil blive returneret til den leverandør, der har leveret dem, tilføjer han.

27BUS20170623-141455-1-0945.jpg

Millioner af æg er trukket tilbage fra butikshylder i Holland, Tyskland, Belgien, Schweiz og Sverige.

Det er sket på grund af fare for, at de kan være inficeret med giftstoffet fipronil. Stoffet er potentielt skadeligt for mennesker.

- Butikken har handlet helt, som den skulle. De har modtaget en besked fra den her leverandør i går (tirsdag, red.) og har derfor ikke anvendt de her æg til deres produkter, siger beredskabschefen til DR.

Giftstoffet fipronil bruges mod lus, lopper og mider. Men EU-regler forbyder brug af det direkte på dyr, der skal ende på middagsbordet.

Fødevarestyrelsen oplyste mandag, at danske forbrugere trygt kan fortsætte med at købe æg i de danske butikker.

- For det første er det stort set kun danske æg, der sælges i danske butikker.

23BUSPix2-Meny-i-Naerum-094.jpg

- For det andet er der, efter en uges efterforskning i de to medlemslande samt oplysninger fra EU-Kommissionen, ikke solgt æg fra de berørte besætninger til Danmark, lød det fra styrelsen mandag.

Tirsdag viste det sig altså ikke at holde helt stik. Og Fødevarestyrelsen siger nu, at man ikke kan udelukke flere tilfælde.

- Det er en meget stor skandale på europæisk plan, og den efterforskes stadig.

- Det betyder, at vi ikke kan udelukke, at der kan dukke andre æg eller produkter lavet af æg op, der kan være forurenet med fipronil, siger Nikolas Hove til Ritzau.

/ritzau/

Torsdag

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen