Berlingske Business

369 mio. solgte cigaretter: Salget af cigaretter steg i 2017

RB PLUS Markant fald i unges røg og druk
Der blev drukket mindre alkohol i 2017 i Danmark. Men der blev solgt flere cigaretter, viser nye tal. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix) Foto:

Der blev drukket mindre alkohol i 2017 i Danmark. Men der blev solgt flere cigaretter, viser nye tal.

På trods af kampagner og en bred viden om de sundhedsskadelige effekter steg salget af cigaretter i Danmark sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge tallene steg salget af cigaretter med 369 millioner styk til 6133 millioner. Det er en stigning på 6,2 procent. Kigger man på salget per indbygger steg det med 5,6 procent til 1065 cigaretter.

Det er en mærkbar stigning og bringer antallet af solgte cigaretter per borger tilbage til niveauet fra 2013.

Salget af cigaretter per indbygger toppede i 1982 på 1570 styk om året. Efter et fald gennem 1990'erne til omkring 1200 steg det igen fra årtusindskiftet og nåede kort før finanskrisen 1516 styk.

Herefter faldt salget mærkbart til 994 cigaretter per indbygger i 2014.

Ved statistikkens start i 1955 blev der solgt 856 cigaretter per indbygger, et tal der dog på få år steg kraftigt til små 1100 blot fem år senere.

Mens antallet af solgte cigaretter altså er steget, så er antallet af solgte cigarer og cigarillos faldet i 2017.

»Salget af cigarer og cigarillos faldt derimod fra 66 millioner styk i 2016 til 56 millioner styk i 2017 - et fald på 15 procent,« skriver Danmarks Statistik.

Salget af alkohol faldt tilgengæld sidste år, hvor der blev solgt 7,7 liter ren alkohol per borger.

»Øl og vin var de mest almindelige typer alkohol, der blev købt i 2017, idet de udgjorde knap 82 procent af det samlede salg af alkohol i Danmark. Det svarer til 6,2 liter ren alkohol per indbygger.«

»Spiritussalget udgjorde knapt 18 procent af det samlede salg, med 1,4 liter ren alkohol per indbygger. Alkoholsodavand stod for godt 1 procent af salget,« skriver Danmarks Statistik.

Mængden af solgt alkohol per indbygger toppede - som salget af cigaretter - i starten af 1980'erne med 10,4 liter.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen