Berlingske Business

32.500 kontanthjælpsmodtagere har ikke arbejdet i over otte år

Ansatte på jobcenter modtog trusler i telefonen
Foto:

Tallet er alarmerende højt og ikke acceptabelt, mener beskæftigelsesministeren. Han vil sanktionere mod de ledige, der siger nej til job.

32.500 personer, svarende til over hver tredje, der i november 2016 var på kontanthjælp, havde ikke arbejdet i mindst otte år ud af de foregående ni år. Det skriver Finans.

Det viser en analyse fra Beskæftigelsesministeriet baseret på data fra E-indkomst tilbage for indkomståret 2008, som er den længste periode, man kan spore oplysningerne.


I lyset af, at der de seneste år har været bedring i konjunkturerne, og stadig flere virksomheder melder om mangel på folk, er det en katastrofe, hvis de ikke kommer ind på arbejdsmarkedet, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).


Selve ydelsesniveauet skal ikke strammes, men efter nytår vil ministeren se på sanktionsmuligheder, der skal få kontanthjælpsmodtagere til at tage de anviste job. Hvis ikke, skal hammeren falde, hvilket den ikke gør i dag.


»Vi har dels ikke stillet de nødvendige krav til de ledige, og der har ikke været nogle sanktioner over for dem, hvis ikke de har taget imod et jobtilbud. Med over 80 sanktionsmuligheder er der behov for et mere enkelt system, så man hurtigere kan mærke konsekvenserne,« siger Troels Lund Poulsen til Finans.


Han peger samtidig på, at der skal gøres noget drastisk ved ikke-vestlige indvandrere, som udgør en uforholdsmæssigt stor andel af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere.


Hos Kommunernes Landsforening har formanden for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), svært ved at se, at der kan gøres meget mere her og nu, da der netop er årsager til, at mange langtidsledige er langtidsledige. Desuden er der de seneste år kommet mange i arbejde, og flere kunne komme ud, hvis arbejdet var der.


»Hvis virksomhederne var klar til at tage imod dem, skulle det ikke tage lang tid at sende dem ud,« siger han til Finans.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen