Berlingske Business

120 milliarder: Danmarks overskud svulmer

pix-danske pengesedler
Danske kroner i pengesedler. Foto:

Danmark tjener penge på at handle og lave andre transaktioner med udlandet på hele enestående vis. Kun to andre lande i EU har større overskud end os, viser nye tal.

De danske overskud på betalingsbalancens løbende poster fortsætter med at svulme op. I hele 2014 summede plusset sig således til meget tæt ved 120 milliarder kroner. Det er næsten på højde med året før og dermed er de aktuelle overskud nu de største, der nogensinde er set herhjemme siden 1966, og altså i 48 år.

Danmark har tilmed nu hele fem år i træk haft et overskud på mere end 100 milliarder kroner årligt.

Det danske overskud svarer til tæt ved 6,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP) og er et af de absolut største blandt alle de 27 EU-lande, kun overgået af Tyskland med 7,7 procent og Holland med 6,5 procent.

Det er den store og stigende danske eksport, som sidste år satte rekord, der sammen med en forholdsvis sløv import, trækker de store overskud i hus.

»Dansk eksport steg sidste år til 1.031 milliarder kroner, hvilket er 8,7 milliarder kroner mere end året før. Også hvis det gøre op i faste priser, hvor inflationen trækkes fra, så er eksporten nu større end nogensinde,« siger Frederik I. Pedersen, der er chefkonsulent i AE-rådet.

Han peger på, at Danmark gennem hele sidste år tjente 227.500 kroner hver eneste minut på at handle og lave andre økonomiske transaktioner med udlandet. Det svarer til 328 millioner kroner hver eneste dag året rundt.

containerskib

Siden 2007, hvor det private forbrug satte rekord, er lånelysten nærmest eksploderet, og der opstod mangel på arbejdskraft, er betalingsbalancens løbende poster forbedret med hele 96,6 milliarder kroner.

Der er især handlen med industrivarer, der trækker forbedringen. På dette område var der et underskud på 38 milliarder kroner i 2007, hvor der nu er et overskud på 32 milliarder. Der er altså på dette ene område tale om en forbedring på 70 milliarder kroner. Men formueindkomst i form af renter, udbytter med videre fra vores store udlandsformue, som nærmer sig 800 milliarder kroner med raske skridt, bidrager også stort og nu med 38 milliarder kroner til det samlede overskud på tæt ved 120 milliarder kroner.

De seneste års store overskud på betalingsbalancen spiller også en afgørende rolle i den igangværende kronekrise, vurderer Peter Bojsen Jakobsen, der er makroøkonom hos Sydbank.

pix-eu

»Det store overskud betyder nemlig, at et tilsvarende stort beløb skal investeres i udlandet, hvis ikke der skal komme et pres for en stærkere kronekurs. Så ud over ren spekulation, så er de store overskud på betalingsbalancen også en af årsagerne til det massive pres på fastkurspolitikken,« siger han.

Selv hvis der kom mere fart på investeringerne i dansk erhvervsliv, og importen af investeringsvarer derfor ville stige stort, så ville Danmark have meget store overskud på betalingsbalancen, fremhæver Frederik I. Pedersen.

»En mere normal import af investeringsgoder ville kun reducere overskuddet på betalingsbalancen med 20 til 30 milliarder kroner,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen