Berlingske Business

Virksomheder bliver boende i forskerparker

Mange iværksættere bliver i forskerparkerne. Men vokser firmaet sig for stort, kan den få en problematisk stor rolle i forskerparkens økonomi, advarer formand.

Forskerparkerne rundt om i landet er etableret for at være en service-spækket kravlegård for nye, innovative virksomheder, indtil virksomhederne kan stå på egne ben, men mange steder tager den proces over fem år, viser en rundringning til forskerparkerne.

I forskerparkerne Symbion Science Park i København og Novi i Aalborg ligger andelen af over fem år gamle virksomheder på cirka 50 procent. Andre steder er den lavere ­ i Incuba Science Park i Århus på 27 procent og i forskerparken CAT i Risø på 13 procent. Men over en bred kam har de danske forskerparker en pæn del virksomheder, som har passeret de første famlende fem år, og det ligner det billede, som fremstod i en evaluering af forskerparkerne tilbage i 2000, hvor forskerparkerne blev vurderet til at have en høj anciennitet og dermed også et relativt lavt flow af nyetablerede virksomheder sammenlignet med udlandet.

- Manglende incitament til at fraflytte forskerparken kan betyde, at der er begrænsede muligheder for nystartede virksomheder for at etablere sig i parken, eftersom parkerne generelt har en meget høj belægningsprocent, stod der blandt andet i rapporten dengang.

Idéernes kravlegård fostrer stærke virksomheder

Legebørnene der havnede i jakkesæt-klassen

Billigt og behageligt

Formanden for Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark (FOIN), Lars Stigel, glæder sig over, at mange af forskerparkernes kvadratmeter er også i dag er lejet ud. De mange virksomheder med over fem år på bagen udgør heller ikke på nuværende tidspunkt noget problem, mener han, men understreger, at målet med forskerparkerne er en udflytning, når virksomheden har nået en vis størrelse:

- Det er ikke tanken, at en virksomhed skal vokse sig så stor, at den lægger beslag på 40 procent af en forskerparks areal. Hvis det sker, kan forskerparken jo også stå i en sårbar situation med mange tomme kvadratmeter, når virksomheden en dag flytter. En virksomhed er også for stor, når den begynder at lukke sig inde og ikke have nogen interaktion med de andre virksomheder, men kun bor i parken, fordi der er billigt og behageligt, siger Lars Stigel.

Videnskabsminister Helge Sander (V) forklarer, at Videnskabsministeriet i visse tilfælde har stillet krav til udlejerprofilen hos de forskerparker, som ministeriet har ydet lån til. Copenhagen Biotech Science Park er bundet op på, at alle lejemål skal være tidsbestemte, og at lejerne skal drive innovativ, forskningsbaseret virksomhed. Og på IT-Universitets 5. sal gælder det, at mindst 500 kvadratmeter af lejemålet skal anvendes til iværksættereksperimentarium og start-up-virksomheder.

- Dog må man jo altid være opmærksom på konjunkturerne. Hvis der er ledige lejemål i en forskerpark, er det bedre, at vidensintensive, udviklingsorienterede virksomheder kan bo her, end at de står tomme og venter på nye iværksættervirksomheder, siger Helge Sander.

Forbudt at producere

Nogle af de danske forskerparker har taget initiativer til at forebygge de mangeårige lejekontrakter, hvor virksomhederne til sidst er mere etablerede end iværksættere. I forskerparken CAT i Risø skriver de kun lejekontrakter med virksomhederne for fem år af gangen, og på Science DTUs afdeling i Lyngby er der etableret et 19.500 kvadratmeter stort inkubationscenter, hvor produktion er forbudt.

- Lyngby er kun for iværksætterne. De to mænd, der nærmest kan bo i to kosteskabe i starten, og som bare gerne vil arbejde på deres idé. Så snart virksomheden er blevet lidt større og skal til at producere, kan de så flytte til vores anden del af forskerparken, som ligger i Hørsholm. De må ikke begynde at producere noget, mens de er i Lyngby. Succeskriteriet er, at de skal hurtigt ud igen, siger kommunikationsmedarbejder i DTU Science, Gitte Skibstrup Nikolajsen.

Idéernes kravlegård fostrer stærke virksomheder

Legebørnene der havnede i jakkesæt-klassen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen