Berlingske Business

Tolstrup tilbage til ølflasken

Tolstrup tilbage til ølflasken - 1
Foto:

Efter to år i spidsen for vennen Niels Thorborgs L’Easy-forretning, vender 48-årige Jørn Tolstrup Rohde tilbage til et topjob hos bryggerigiganten Carlsberg.

Større plus på bundlinjen, bedre cash flow og vækst i toplinjen på et nordeuropæisk marked, der i øjeblikket er kendetegnet ved stilstand.

Sådan lyder opgaven for Jørn Tolstrup, når han midt i august tiltræder jobbet som ny chef – eller Senior Vice President – for Carlsberg i Nordeuropa og ved samme lejlighed bliver indlemmet i den danske bryggerikoncerns topledelse.

Carlsberg er langt fra ubetrådt land for den 48-årige fynbo. I januar 2004 blev han hentet til Carlsberg fra et job som adm. direktør chipskoncernen Kims for at stå i spidsen for Carlsbergs såkaldte »Commercial Exellence-projekt«.

Flere øl til danskerne
I august 2004 blev Tolstrup udnævnt til adm. direktør for Carlsberg Danmark, hvor hans opgave var at få vendt en skrantende forretning. Det lykkedes.

Da Tolstrup forlod jobbet ved udgangen af 2006 kunne Carlsberg Danmark for første gang i 20 år prale af at have solgt flere øl og øget markedsandelen på det vigtige danske hjemmemarked trods danskernes svindende tørst efter øl.

Den præstation gjorde indtryk på topledelsen.

»Tolstrup er en meget struktureret leder, der er hurtigt arbejdende og ambitiøs. Han er strategisk tænkende og klar og målrettet i sin tankegang. Og så er han god til at motivere sine medarbejdere til at nå fælles mål,« siger Carlsbergs adm. direktør Jørgen Buhl Rasmussen.

Andre betegner Jørn Tolstrup som ligefrem og direkte og en mand, der stiller store krav.

Det skal der formentlig også til, hvis Jørgen Buhl Rasmussens forventninger til Tolstrup skal indfries. Tolstrup overtager nemlig ansvaret for et nordeuropæisk marked, som ifølge analytikere er kendetegnet ved stort set ingen vækst. Og det skal der laves om på.

»Jeg forventer, at han fortsætter med initiativer, der kan øge vores indtjening og cash flow i den nordeuropæiske region. Det er fokus på effektivitet, men det er også Jørns opgave at få vækst i toplinjen. Vi skal ikke kun skære omkostningerne, men også investere i vores mærker,« siger Buhl Rasmussen.

Selv er Jørn Tolstrup Rohde, der som 16-årig startede sin karriere med at sælge akvariefisk hjemme hos sine forældre i Ringe, tilbageholdende med at komme med programerklæringer.

Der er sket meget de sidste to et halvt år hos Carlsberg. Så første udfordring bliver at få læst op på lektien. Og så glæder han sig til et gensyn med markeder som Norge, hvor han har været adm. direktør for Kims Norge AS, og de tre baltiske lande, hvor han i 1990’erne introducerede Merrild-kaffen.

De seneste to et halvt år har Jørn Tolstrup Rohde dog slået sine folder på hjemøen Fyn som adm. direktør for den fynske rigmand Niels Thorborgs holdingselskab 3C Groups.

Gammelt venskab
Selskabet er medejer af mere end 40 virksomheder, herunder L’Easy-kæden, Odense Sport & Entertainment, der står bag fodboldklubben OB, elektronikkæden DER, netbutikken Wupti.com og den kulsejlede investeringsbank Gudme Raaschou, der kostede 3C Groups et tab på knap en halv milliard kr.

At Tolstrup i 2007 valgte at skifte Carlsberg ud med et job som adm. direktør for iværksætteren Thorborgs selskaber, er ingen tilfældighed. Thorborg og Tolstrup har holdt sammen siden Tolstrup var vejleder på Thorborgs hovedopgave på HD-studiet ved Syddansk Universitet. Den handlede om en plan for ekspansion af Thorborgs daværende firma VaskRent. Opgaven blev aldrig afleveret, da Thorborg valgte at realisere ekspansionsplanen i stedet. Det resulterede i L’Easy.

Siden har Jørn Tolstrup fulgt Thorborg og hans forretninger tæt, og i 2000 indtrådte han L’Easys bestyrelse.

Et godt tilbud på øl
Når Tolstrup nu vender tilbage til Carlsberg, skyldes det hverken finanskrise eller problemer med makkerskabet med Thorborg. Tværtimod.

»Jeg har ikke været ude at søge nyt job, men fik en henvendelse fra Carlsberg, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg slipper ikke helt L’Easy. Jeg fortsætter i bestyrelsen,« siger Jørn Tolstrup.

Til gengæld må Jørn Tolstrup sætte sit engagement i udviklingen af fynsk erhvervsliv på vågeblus i de kommende år. De seneste godt to år har han været formand for Udviklingsforum Odense, en afløser for Odense Erhvervsråd. Men med den rejseaktivitet, Tolstrup, der bor i Bellinge ved Odense, fremover må lægge for dagen, slutter den opgave ved udgangen af året.

Til gengæld forventer Jørn Tolstrup, der er gift med TV-produktionsleder Helle Tolstrup Rohde og far til tre børn i alderen ni til 17 år, fortsat at få tid til at cykle, spille golf, stå på ski og dykke, ligesom han agter at blive ved med at ryste tryllekunster ud af ærmet ved festlige lejligheder.

Om han også får brug for sine evner ud i trylleriets kunst for at få gang i Carlsbergs nordeuropæiske forretning, må tiden vise.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen