Berlingske Business

Til kamp for landets kloge hoveder

Ingrid Stage
Ingrid Stage regner med at fortsætte som formand for Dansk Magisterforening, når hendes midlertidige ansættelse hos Akademikerne slutter i december. Foto:

Det bliver den 64-årige Ingrid Stage, der skal tale akademikernes sag under efterårets arbejdsmarkedsreformer.

Hvad gør en god fagboss i Danmark anno 2013?

Lytter til medlemmerne, får dem til at blive enige på tværs af sektorer og tager sig i øvrigt god tid til personligt at besvare deres breve!

Lyder det banalt? Måske. Men det er i hvert fald Ingrid Stages erfaring, og hun ved om nogen, hvad hun taler om. Den snart 65-årige cand.mag. i engelsk er den længst siddende formand nogensinde for de 43.000 medlemmer i Dansk Magisterforening og er netop tiltrådt som formand for Akademikerne som afløser for Erik Jylling.

Frem til december skal hun derfor være talerør for landets 219.000 akademikere, når regeringen skal i gang med at se nærmere på både beskæftigelsessystemet, dagpenge- og barselslovgivningen samt den store tillidsreform i det offentlige. Alt sammen vigtige reformer for akademikerne, som kæmper med tårnhøj ungdomsledighed og står over for en stor udfordring med at omstille sig fra job i det offentlige til den private sektor. En opgave, som vil sætte den nye akademikerformands evner til at skabe enighed på tværs af interessegrupper på en stor prøve. Men hun tager den gerne op.

»Det med at få kompromiser på plads er noget, jeg har lært af at vokse op sammen med ti andre søskende. Man kunne ikke altid få sin vilje,« siger Ingrid Stage, der voksede op nær Viborg i, hvad vi i dag nok ville kalde en vaskeægte arbejderfamilie.

Faderen var graver, moderen hjemmegående, og det lykkes kun Ingrid Stage at få en studentereksamen, fordi hendes skolelærer pressede på og til sidst overbeviste hendes far om, at det ville være en direkte »ulykke for landet«, hvis ikke han gav hende lov.

»Han gav sig til sidst. Egentlig var begge mine forældre politisk optagede, de mente bare, at det var bedre for os at komme ud at tjene end at studere. Det havde alle mine andre søskende gjort,« forklarer hun og fortæller, at omgivelserne heller ikke kunne vænne sig til, at hun rykkede op blandt det bedre borgerskab.

»På mit skattekort stod der i flere år »husassistent«, selv om jeg aldrig har været det,« siger hun.

Chokeret over forskelle i arbejdsvilkår

Faderens lunkne holdning til de akademiske kredse forhindrede dog ikke Ingrid Stage i at blive opslugt af studierne. Hun flyttede efter et par års studier i Odense til København, hvor nogle af hendes søskende også boede. Allerede ved studiestart meldte hun sig ind i magistrenes fagforening.

»Det var dengang, hvor ingen satte spørgsmålstegn ved at være i fagforening. Det var en selvfølge,« siger hun.

Hun blev for alvor fagligt engageret i løbet af sine første år på arbejdsmarkedet. Før stress var blevet en folkesygdom, mærkede Ingrid Stage det nemlig på egen krop. Det var under hendes første job på den pakistanske ambassade i begyndelsen af 1980erne, hvor hendes opgaver blandt andet bestod i at oversætte dokumenter og lave politiske rapporter til den pakistanske ambassadør. Det gik i nogle år, indtil russerne invaderede Afghanistan. Så blev arbejdsbyrden for tung, og da ambassaden ikke måtte ansætte flere, blev hun nødt til at skifte jobbet ud med en stilling som timelærer på Handelshøjskolen i København.

»Jeg blev chokeret over, hvor store forskelle i arbejdsvilkårene der var for de timelønnede lærere og de fastansatte. Det var noget, jeg ville kæmpe for at ændre,« siger Ingrid Stage, der inden længe blev tillidsmand på skolen. Hun fortsatte det faglige arbejde op gennem 1990erne og fik stadig flere poster i Dansk Magisterforening. I 1999 blev hun næstformand, og to år senere vandt hun formandsvalget – som den første kvinde – med to ud af tre stemmer.

Med ærlighed skal forhandlinger bygges

Siden dengang er Ingrid Stage blevet genvalgt adskillige gange og har altså nu siddet i 13 år som formand for Dansk Magisterforening, hvilket hun har i sinde at fortsætte med, når hendes midlertidige post som formand for Akademikerne udløber til december – i hvert fald så længe medlemmerne ønsker det. For hun har stadig noget at bidrage med, når det gælder om at forsvare de højtuddannedes arbejdsvilkår, mener hun.

»Jeg har fået stor erfaring med overenskomstforhandlingerne, og dem tror jeg, at jeg vil have stor nytte af fremover,« siger Ingrid Stage, der af sine kollegaer i fagbevægelsen bliver omtalt som både »empatisk« og »lattermild«. Selv mener hun, at en god forhandler ud over empati først og fremmest skal være ærlig, også når budskabet er et kedeligt ét af slagsen. Det har været tilfældet ved de seneste to forhandlinger under krisen, hvor de offentligt ansatte fik en reallønsnedgang samtidig med at have oplevet store besparelser. Fremtiden byder da også på udfordringer for de offentligt ansatte, som skal vænne sig til færre penge og flere krav om effektivisering.

»Men så gælder det jo om at forklare medlemmerne, at det var gået endnu værre, hvis ikke vi havde været der,« siger Ingrid Stage.

Privat bor hun på en nedlagt landbrugsjendom nær Sorø, hvor hun ind­imellem samler sin store familie. Med 11 søskende inkluderer den blandt andre 33 nevøer og niecer ud over hendes egen søn og børnebørn.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen