Berlingske Business

Skibsvrag kan rumme værdier for over 20 mia kr

Skibsvrag kan rumme værdier for over 20 mia kr - 1
Skattejagere hævder at de har fundet et fragtskib ud for Venezuelas kyst, der rummer ædelmetal og diamanter for milliarder. Foto:

Skattejagere hævder at de har fundet et torpederet engelsk fragtskib fra 2. verdenskrig, der rummer diamanter, guld og platin til en værdi af mere end 20 milliarder kr.

Et amerikansk dykkerfirma hævder at have fundet et engelsk fragtskib, der angiveligt rummer værdier for 2,6 milliarder pund, eller 20,8 milliarder kr. Det skriver den engelske avis Daily Telegraph.

Skibet sejlede angiveligt fra en unavngiven europæisk havn i sommeren 1942, og blev torpederet 64 kilometer ud for Venezuelas kyst af den tyske ubåd U87. Det ikke-identificerede skib ligger på godt 240 meters dybde, og et grav for tre besætningsmedlemmer, der druknede.

Værdier for milliarder
Ifølge det amerikanske firma, Sub Sea Research, rummer skibet 10 tons guld, 70 tons platin, et halvt ton industridiamanter, 16 millioner karat diamanter i smykkekvalitet, flere tusinde ton zinc og nogle tusinde ton kobberbarrer.

Den rige last var angiveligt betaling til den amerikanske regering for "lend-lease" aftaler, hvor USA sendte krigsudstyr under 2. verdenskrig til primært Storbritanien og Sovietunionen.

Et stort dykkerskib ventes i næste uge at sejle til den hemmeligholdte vragposition.

Usikkerhed om ejerskab
Ifølge dykkerfirmaet ligger vraget i internationalt farvand. Hvis de store værdier rent faktisk findes og kan bjerges, er det dog ikke sikkert at Sub Sea Research kan holde dem for sig selv. De regeringer, der ejede værdierne, kan stadig gøre krav gældende.

I 2001fandt et andet dykkerfirma den engelske fregat HMS Sussex, der kæntrede i en storm ud for Gibraltar i 1694. Skibet rummer måske ti ton guldmønter til en værdi af 500 millioner dollar, eller 2,8 milliarder kr.

Dykkerfirmaet indgik i 2002 en aftale med den britiske regering, hvor dykkerfirmaet ville få mellem 40 og 80 procent af værdien af eventuelt guld, afhængig af hvor meget der blev bjerget.

Bjergningen er dog stadig ikke gået i gang, fordi de spanske myndigheder har modsat sig at et privat firma vil bjerge et historisk vrag.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen