Berlingske Business

Salget af diamanter rasler ned

Salget af diamanter rasler ned - 1
Diamanter varer måske evigt, men de er blevet langt billigere under den globale økonomiske nedtur, og det får regnskabet fra verdens største diamantselskab til at skinne langt mindre. Foto:

Salget af diamanter er nede i kulkælderen. Verdens suverænt største diamantfirma melder om en nedgang i salget af rådiamanter på 57 pct. i første halvår, og venter at diamantproduktionen i år vil blive halveret på grund af den globale økonomiske afmatning.

Det kan godt være at diamanter varer evigt, men det gør penge ikke. Og verdens klart største diamantfirma, De Beers, har for meget af det første og for lidt af det sidste for tiden.

De Beers, der står for salget af 40 pct. af verdens rådiamanter, oplyser at selskabets salg af rådiamanter i første halvdel af 2009 faldt med 57 pct. til 1,4 milliarder dollar, eller 7,4 milliarder kr. Bundlinjen styrtdykkede til et plus på 3 mio. dollar mod 316 mio. dollar i første halvdel af 2008.

Nedgangen skyldes et klippedrop i efterspørgslen, som både har ramt priserne og produktionen, da De Beers har skåret produktionen voldsomt for at undgå at bunden helt går ud af diamantmarkedet.

Produktionsdrop på 73 pct.
I årets første seks måneder hentede De Beers 6,6 mio. karat diamanter op fra undergrunden, eller 1320 kilo. Det var 73 pct. mindre end i første halvdel af 2008. De Beers skulle i øvrigt grave sig igenem 10,9 mio. ton sten for at udvinde diamantproduktionen.

De Beers skønner, at produktionen for hele 2009 vil ende på halvdelen af niveauet fra 2008, hvor selskabet hentede 48,1 mio. karat, eller 9.620 kg. diamanter op fra undergrunden.

Og den kraftigt faldende produktion og lavere priser gør ondt på De Beers, der er ejet af det gigantiske mineselskab Anglo American, diamantfamilien Oppenheimer og regeringen i Botswana.

Skal refinansiere gæld for 1,5 milliarder dollar
De Beers er i øjeblikket i gang med at forhandle med sine banker om refinansieringen af en gæld på 1,5 milliarder dollar, og det er ikke nemt for tiden, da brancheeksperter venter at salget af diamanter tidligst vil begynde at vende til julen 2010.

I februar lånte De Beers 500 mio. dollar fra sine ejere, men har stadig ikke løst problemet med refinansiere lånet på 1,5 milliarder dollar, som forfalder til marts næste år.

Analytiker Matthew McDonald fra ING i London vurderer over for nyhedsbureauet Bloomberg at det vil være svært for Anglo American at retfærdiggøre over for sine aktionærer at man skal skylde store beløb efter diamantselskabet, og det bliver ikke nemmere af at Anglo American, der er blandt verdens allerstørste mineselskaber, er under belejring af det schweiziske mineselskab Xstrata.

Tegn på bedring i diamantpriserne
I modsætning til eksempelvis guld, platin og sølv er der intet officielt marked for diamanter. De Beers har siden slutningen af 1800-tallet haft et de facto monopol på handel med rådiamanter, som er blevet solgt gennem selskabets Central Selling Organisation, CSO, i London.

På den måde kunne De Beers tilbageholde diamanter hvis priserne faldt, eller tage diamanter fra lagrene hvis priserne steg, men i det seneste tiår har CSO langsomt men sikkert mistet sit jerngreb om diamantmarkedet, fordi producenter i blandt andet Rusland, Canada og Australien er gået uden om CSO.

Iføge nyhedsbureauet Bloomberg faldt priserne på rådiamanter med 50 pct. mellem oktober 2008 og midten af marts i år, men siden er priserne steget med næsten 30 pct.

De Beers melder også om stigende efterspørgsel fra Indien og Kina, selv om det vigtige amerikanske marked stadig er underdrejet.

Tror på stigende efterspørgsel
De Beers har reduceret medarbejderstaben på ca. 20.000 med 23 pct. under diamantnedturen, og venter at det vare længe, før der igen bliver ledige job i diamantverdenen.

Alligevel forsøger De Beers at anslå en optimistisk tone.

"På mellemlang sigt har diamanter historisk klaret sig godt i perioder efter recessioner, med væsentlig prisvækst i næsten alle periode fra før 1970erne. På lang sigt er diamantindustrien fundamentalt stærk. Der er ikke fundet nye diamantforekomster i mere end et årti, og da de globale lagre er historisk lave, vil diamanter blive endnu mere sjældne. I takt med at efterspørgslen vokser fra udviklingslande er dt sandsynligt at salget vil vokse hurtigere end det forventede diamantudbud i de næste mange år," skriver De Beers i sit regnskab.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen