Berlingske Business

Regnearket slår grillfesten

Glibstrup
Anders Glibstrup er blandt de 17 udvalgte af 1.100 ansøgninger. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Anders Glibstrup, 23 år, studerer matematik og økonomi på Københavns Universitet.

Da Berlingske møder Anders Glibstrup i et af Danske Banks store mødelokaler, er det et gammeldags trist vejr udenfor. En af den danske sommers kendingsdage. Sådan en dag er der ikke så meget øl og strand over den sommerferie, som de fleste studerende holder i disse dage. Det havde der nu alligevel ikke været for Anders Glibstrup, for han har investeret ti uger af sin ferie i Danske Banks sommerpraktik.

»Haha, jo, det kan du have ret i,« svarer Anders Glibstrup grinende, da Berlingske spørger ham, om ikke det var bedre at slappe lidt af i ferien.

»Det er da lidt mærkeligt at se vennerne tage til grillfest, mens jeg sidder og regner. Men nu er studiesommerferien meget lang, og så synes jeg trods alt, det er bedst for mig at bruge den herinde.«

Som en del af Danske Markets’ risk advisory-gruppe er det regneark og matematiske modeller, der sætter rammerne om arbejdet. Og som kandidatstuderende i matematik og økonomi er arbejdsdagen et perfekt match til teorien fra studiet, mener Anders Glibstrup.

»Jeg søgte primært pladsen for at blive klogere. Det er en stilling, der passer rigtig godt til min uddannelse, og jeg kan helt klart mærke, at det, jeg har læst på studiet, giver mening herinde. Desuden vil jeg også gerne blive klogere på, hvilken del af sektoren jeg gerne vil arbejde i,« siger den 23-årige økonomistuderende, der dog ikke lader det stige ham til hovedet, at han er blandt de 17 udvalgte af 1.100 ansøgninger.

»Det er helt sikkert en blåstempling. Og det er selvfølgelig lækkert at være blandt den ene procent, men jeg kommer fra Jylland, så jeg holder fødderne godt plantet i jorden. En ting er at komme igennem en ansøgningsproces, men man skal også vise, at man er det værd, når man kommer ind. Det er fint at få noget på CVet, men det hjælper ingenting, hvis ikke man viser, at man også kan arbejde igennem.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen