Berlingske Business
12:44Tyske plusser og fald til britisk forbrugsvaregigant

Pensionsryet skal støves af

Pensionsryet skal støves af - 1
Susanne Møller Foto:

Som leder af direktionsstaben i PFA vil Susanne Møller arbejde for at gøre pension nærværende for kunderne.

Hvilke opgaver har en chef for en direktionsstab?

»Jeg skal støtte op om ledelsens arbejde. En række opgaver udspringer direkte af arbejdet i direktionen og bestyrelsen; men direktionsstaben varetager også PFAs koncernjuridiske forhold og faciliterer bestyrelsesmøder og generalforsamlinger i koncernens selskaber. Opgaverne varierer meget og spænder lige fra at forberede og implementere projekter for direktionen til traditionelle advokatopgaver som at rådgive om konkrete juridiske forhold og udarbejde aftaledokumenter.«

Hvad tiltrak dig ved denne stilling?

»Udviklingsmulighederne og udfordringen med at kombinere mit juridiske fundament med forretningsmæssige opgaver og kommercielle forhold, der kræver en række andre kompetencer end dem, man lærer på jurastudiet. Og så kan jeg også godt lide, at der er en bred berøringsflade til resten af organisationen.«

Du har en baggrund i advokatbranchen. Er det sjovere at arbejde med pensioner?

»Det ved jeg ikke rigtigt, om man kan sammenligne på den måde. Der er masser af spændende opgaver både i et advokatfirma og i en virksomhed som PFA, der har fokus på udvikling. Jeg synes, det er både sjovt og spændende at få mulighed for at arbejde i dybden med virksomheden PFA. Man kan på en anden måde opleve og præge virksomheden som leder og medarbejder, end hvis man arbejder som konsulent.«

Bliver den interne stemning i PFA påvirket af finanskrisen?

»Nej, ikke i dagligdagen. Jeg synes, at stemningen er god. Vi var faktisk det eneste kommercielle pensionsselskab, som kom igennem 2008 med et positivt afkast på investeringerne. Det er meget godt gået. Vi reducerede organisationen i januar; men jeg oplever ikke, at der er krisestemning nu – tværtimod. Vi har skabt en ny organisation og etableret to nye selskaber i år og opkøbt et tredje. Vi er i fuld gang med udvikling af nye services inden for sundheds- og seniorområdet, og det er spændende at være en del af en virksomhed i udvikling.«

Hvilke erfaringer og værktøjer har du med fra tidligere job?

»Den vigtigste erfaring er nok, at tingene plejer at lykkes, når jeg stoler på min egen fornuft og dømmekraft. Samtidig er jeg ikke bange for at involvere andre og gøre brug af deres input. Fra advokatbranchen har jeg værdifulde værktøjer med; bl.a. fokus på at have en løsningsorienteret tilgang til alle sager, evnen til at kunne formidle et budskab og til at se på tingene fra en anden vinkel og vigtigheden af løbende opfølgning. I stort set alle sammenhænge bruger jeg desuden den analytiske indgangsvinkel fra juraen, hvor vi er trænet i hele tiden at analysere fakta, opdele problemstillinger i for og imod og på den baggrund nå frem til en vurdering og anbefaling.«

Hvad er dit personlige succeskriterium i jobbet?

»Jeg vil gerne være med til at støve det lidt kedelige ry af, som pension og pensionsselskaber generelt har. Et succeskriterium for mig i jobbet er, hvis jeg kan være med til at understøtte PFAs udvikling hen mod at være det pensionsselskab, der rent faktisk lykkes med at gøre pension relevant og nærværende for kunderne.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen