Berlingske Business
17:42

Nu svarer Skype-stifter igen i dramaet med sangstjerne

30BUSJANUS-140853.jpg
Janus Friis og Aura Dione mødtes i efteråret 2011. De blev forelskede, Janus Friis friede, men forholdet gik i stykker, og i 2015 gik de fra hinanden. Nu slås de gennem deres advokater i retssale i USA og Danmark. Foto: Les Kaner (store foto) og Camilla Rønde (lille foto).

Beskyldningerne fyger i luften i det hårde juridiske slagsmål mellem Skype-stifter Janus Friis og hans ekskæreste, sangeren Aura Dione. Særligt en af beskyldningerne går Skype-stifteren på. Derfor tager den ellers pressesky iværksætter og milliardær nu bladet fra munden i et interview med Berlingske.

Janus Friis og Aura Dione fandt sammen i efteråret 2011. Iværksætteren og sangerinden med megahittet Geronimo blev kærester. De havde hver især fuld gang i karrieren, og undervejs i den stormende forelskelse lånte Janus Friis 15 mio. kr. til Aura Dione via selskabet Lismore på de britiske jomfruøer. Pengene lånte hun ifølge Janus Friis til brug for sin karriere.

Forelskelsen blev til kærlighed, og Janus Friis friede til Aura Dione. Men på et tidspunkt gik forholdet i stykker, og i 2015 gik de fra hinanden. Ingen af parterne har offentligt sagt hvorfor, men ifølge amerikanske edsvorne retsdokumenter, som Janus Friis har underskrevet, var Aura Dione Janus Friis utro, mens de var forlovede.

30BUSJANUS-140839.jpg

Ifølge retsdokumenterne fandt Janus Friis ud af, at hun havde kærester og holdt dyre fester på hans regning, mens hun boede i den ekstravagante Hollywood-bolig, han havde lejet til deres fælles brug. Samtidig med, at hun fandt på undskyldninger for, hvorfor han ikke skulle komme og besøge hende i Los Angeles.

Nu strides parterne i retten i både Danmark og USA om lånet på 15 mio. kr., mulig forfalskning af Aura Diones underskrift og tilbagelevering af gaver, som Janus Friis har foræret Aura Dione under deres forlovelse.

Dobbeltliv

Janus Friis fortæller her i et af sine sjældne interview om det juridiske slagsmål. At han stiller op, er der én altoverskyggende grund til, som vi vender tilbage til. Men først hans opsummering af, hvad der førte til bruddet.

»Vores liv var viklet sammen i et kærlighedsforhold. På et tidspunkt opdagede jeg, at jeg i virkeligheden var blevet udnyttet. Det handler om et dobbeltliv. Der var et mønster. Det kom til et brud, og det blev besluttet at tilbagekalde lånet,« siger Janus Friis, der ikke ønsker at uddybe yderligere.

Artiklen fortsætter under billedet
Skanderborg Festival. Koncert med Aura på Rytmehans kl 21.30.
Sanger og sangskriver Aura Dione blev særlig kendt med megahittet Geronimo. Foto : Camilla Rønde

Janus Friis ville ønske, at det aldrig var kommet til noget så dramatisk som retssager mellem ham og ekskæresten. Han ville hellere have løst det i mindelighed, men det eskalerede.

»Det var aldrig meningen, at det skulle være en offentlig proces. Det er en sag, som skulle have været forligt for længe siden. Men dette blev umuliggjort, da hendes advokat begyndte at forvrænge virkeligheden og komme med alle mulige beskyldninger,« siger Janus Friis.

Det afviser Aura Diones advokat, Bjarke Vejby fra advokatfirmaet Bech-Bruun, pure i et mailsvar til Berlingske.

»Det udsagn er urigtigt. For det første er virkeligheden veldokumenteret. For det andet har jeg siden juli 2015 bedt Janus Friis’ danske advokater om at få ham til at stoppe dette vanvid og indgå et forlig. I stedet har Janus Friis anlagt to sager til mod Aura, og for blot to uger siden blev der fremsat et forligstilbud i USA i sagen om ring og taske, som han blankt afviste. Det er derfor ikke mit indtryk, at Janus Friis ønsker et forlig,« skriver Bjarke Vejby, der mener, at Janus Friis er ude i en vendetta mod Aura.

Set med Janus Friis’ øjne var der imidlertid ikke anden udvej end at gå rettens vej, og det drejede sig trods alt om værdier og lån i millionstørrelsen. Men for Janus Friis handler det i virkeligheden om andet og mere end pengene. Og derfor fortryder han heller ikke, at han har anlagt retssagerne.

»Det handler helt fundamentalt om retfærdighed, og om at man ikke må udnytte et andet menneske, mens man kigger det i øjnene og siger jeg elsker dig,« siger Janus Friis.

I bagklogskabens lys havde det selvfølgelig været lettere, hvis Aura Dione havde lånt pengene i banken.

»Vi var i et kærlighedsforhold, og da der var tale om store millionbeløb, oprettede vi de helt sædvanlige lånedokumenter. Jeg havde dog ikke forestillet mig, at disse dokumenter nogensinde skulle komme i spil, og at vi ville ende her,« siger Janus Friis.

Krænkende

Sine private forhold værner han omhyggeligt om, og han havde selvfølgelig helst været fri for den fyldige dækning i medierne af de juridiske slagsmål.

Men når han alligevel stiller op til interview, skyldes det en af de beskyldninger, som han mener, at hans ekskæreste og hendes advokat har rettet mod ham under de verserende retssager. Nemlig, at der skulle være begået dokumentfalsk ved forfalskning af Aura Diones underskrift og tilbagedatering af lånedokumenter.

Den beskyldning er set med hans øjne så alvorlig og krænkende, at han ikke vil have den siddende på sig. Den skal ikke stå uimodsagt. Derfor har Janus Friis nu efter længere tids overvejelser helt undtagelsesvis besluttet at tage bladet fra munden. For hvis der er noget, Janus Friis ikke kunne drømme om, så er det at begå dokumentfalsk.

»Det er falske anklager. Jeg er iværksætter. Det er mit virke, og jeg opfører mig ordentligt. Det er fuldstændig utænkeligt, at jeg kunne finde på at forfalske underskrifter eller sørge for, at de blev forfalsket. Det er en grov beskyldning og slet ikke acceptabel. Især fordi påstanden er fremsat mod bedre vidende. Derfor er jeg nødt til at trække en streg i sandet,« siger Janus Friis på en telefon fra London.

Janus Friis.

Bjarke Vejby afviser imidlertid telefonisk over for Berlingske, at han har beskyldt Janus Friis for dokumentfalsk.

»Det har jeg ikke ultimativt gjort gældende. Men jeg har dokumenteret, at lånedokumentet er antedateret, og jeg ved, at min klient siger, at hun ikke har skrevet det under,« siger Bjarke Vejby.

Han har bragt spørgsmålet om mulig tilbagedatering og forfalskning op i forbindelse med retssagen, der kører ved Københavns Byret. Her kræver selskabet Lismore på vegne af Janus Friis et lån på 15 mio. kr. tilbage fra Aura Dione. Hans argumentation fremgår ligeledes af korrespondance med Erhvervsstyrelsen, som Ekstra Bladet har refereret. Erhvervsstyrelsen kom ind i sagen på grund af en strid om ledelsesforholdene i Aura Diones selskab No Hustlers Inc. Holding ApS, som Lismore tog pant i, da lånet på 15 mio. kr. blev givet.

»Min gennemgang af flere tusinde mails har ført til den konklusion, at låne- og pantsætningsdokumentet mest sandsynligt er antedateret (tilbagedateret, red.) og muligvis falsk,« skriver Bjarke Vejby ifølge Ekstra Bladet til styrelsen.

Vestas

Det bygger han på, at word-filen med lånedokumentet først blev oprettet 24. januar 2013, altså ti måneder efter, at låneaftalen ifølge Lismore trådte i kraft.

Lismore gør derimod gældende, at lånet blev oprettet i marts 2012 med trækningsret allerede fra det tidspunkt, men at det først i januar 2013 blev besluttet at formalisere lånet, blandt andet med en underskrift fra Aura Dione.

Selvmodsigelse?

Ifølge Bjarke Vejby mangler der dog dokumentation for dette, lige som han bestrider, at Aura Dione overhovedet har lånt penge af Lismore.

»Jeg har dokumenteret i byretten, at låne- og pantsætningsdokumentet er tilbagedateret. Desuden er der ingen vitterlighedsvidner på lånedokumentet og ingen dato på underskriftssiden. Og der er ingen andre papirer, der understøtter Janus Friis’ påstand, f.eks. et udkast til lånedokument. Aura bestrider, at hun skylder beløbet (de 15 mio. kr., red.),« siger Bjarke Vejby.

Der er dog en mulig selvmodsigelse i argumentationen om forfalskningen af Aura Diones underskrift. For ifølge Ekstra Bladet er der også strid om, hvorvidt Aura Dione overhovedet vidste, hvad hun skrev under på. Det er svært både at argumentere for, at man ikke har skrevet under og så samtidig sige, at man ikke ved, hvad man har skrevet under på.

Robot

Janus Friis afviser på det kraftigste, at lånedokumentet er tilbagedateret eller på anden måde forfalsket. Han har haft sine advokater til at gennemgå lånesagens dokumenter og gennemgå al korrespondance omkring underskrivelse af dokumenterne.

»Der er ingen tvivl om, at dokumenterne er underskrevet af Aura. Det vil blive bevist under retssagen, at beskyldningerne er falske,« siger Janus Friis.

Han tilføjer, at modparten har et stående tilbud om at komme og besigtige de originale dokumenter hos hans advokat, Peter Lambert, fra advokatfirmaet Lassen Ricard, samt lade Københavns Byret fortage en ægthedsundersøgelse af dokumenterne, men at modparten ikke har villet benytte sig af tilbuddet.

Bjarke Vejby oplyser over for Berlingske, at han er inde i en proces, hvor han efterfølgende vil besigtige de originale dokumenter.

Også i et andet tilfælde antyder Aura Diones advokat, at der kan være sket forfalskning. Ifølge Ekstra Bladet har Aura Dione underskrevet en tre sider lang tavshedserklæring, hvor hun blandt andet lovede, at deres privatliv forblev privat.

»Aura er sikker på, at hun ikke har skrevet under på sådan en tavshedserklæring,« sagde Bjarke Vejby i den forbindelse til Ekstra Bladet i oktober.

Vitterlighedsvidne

Det er Janus Friis imidlertid ikke i tvivl om, at hun har. Igen henviser han til sine advokaters granskning af de originale dokumenter og korrespondancen herom.

Janus Friis’ udsagn understøttes af Charlotte Hassing, som tidligere var personlig assistent for både Janus Friis og Aura Dione. Charlotte Hassing var vitterlighedsvidne, da Aura Dione skrev under på tavshedserklæringen, fortalte hun Ekstra Bladet i oktober 2015.

»Jeg så hende gøre det,« sagde Charlotte Hassing til Ekstra Bladet.

Bjarke Vejby mener dog, at Aura Dione under alle omstændigheder er afskåret fra at udtale sig, fordi Lismore, selskabet med tilknytning til Janus Friis, i byretten har nedlagt påstand om, at hun er bundet af fortrolighedsaftalen, men også at hun ikke må udtale sig pressen om Janus Friis eller om deres forhold.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen