Berlingske Business
14:27Rederier: Vækstplan kan løfte dansk søfart med ti procent

Netkøb forsikres af ny netportal

Netkøb forsikres af ny netportal - 1

Forbrugerne skal have garantier, som udløser erstatning, hvis netbutikkerne ikke lever op til deres løfter. Sådan lyder konceptet for ny portal. Læs også ekspertens vurdering.

Tvivl. Og frygt. For aldrig at se de varer, man har klikket direkte ned i sin virtuelle indkøbskurv.

For at vælge den forkerte model og konstatere, at netbutikken ikke overholder de 14 dages returret.

Eller for at den går konkurs og ikke kan overholde sine forpligtelser i forbindelse med den lovpligtige toårige reklamationsret.

Den tvivl og frygt skal elimineres, lyder det fra den nye shoppingportal på internettet Fion.dk, der stiller garantier for op til 5.000 kr. for, at netbutikkerne faktisk lever op til deres løfter.

»At det endnu kun er seks procent af den samlede handel, som foregår via internettet, er et udtryk for, at der fortsat er en barriere, som holder forbrugerne tilbage. Potentialet er langt større, så det handler om at få brudt barriererne ned. Og vores erfaring er, at der fortsat er mange, der frygter, at de ikke får deres varer, og at de ikke vil kunne få dem repareret eller byttet, når de er købt på nettet,« lyder det fra Nicky Glaven, der står bag den nye shoppingportal.

Læs ekspertens vurdering

A-holdet på Fion.dk

Ideen med konceptet er at få skilt fårene fra bukkene - og samle a-holdet blandt netbutikkerne.

Derfor har Fion.dk siden august 2008 brugt mange ressourcer på at undersøge netbutikker, som ønsker at få deres varer udstillet i portalen.

- Vi aflægger et besøg hos alle netbutikker, der ønsker at være en del af portalen. Vi gennemgår deres regnskaber, undersøger hvor længe de har eksisteret, hvordan forretningen drives, og hvordan deres ratings generelt er blandt netbrugere. Det er nødvendigt for at kunne afgøre, om det er en netbutik, vi kan stille garanti for, forklarer Nicky Glaven.

De netbutikker, som kommer gennem nåleøjet, betaler et mindre beløb hver måned for at sælge varer gennem portalen, hvor Fion.dk stiller garanti over for forbrugerne for beløb mellem 1.000 og 5.000 kr., hvis de er oprettede som brugere af portalen og køber varen herigennem.

Portalen har pt. tilknyttet 600 netbutikker til portalen, som er nået op på en halv million besøgende per måned.

Hvem er konkurrenterne, og hvordan adskiller I jer fra dem?

- Det er andre shoppingportaler på nettet, men vi skiller os ud fra dem ved at tilbyde garanti. Andre shoppingportaler arbejder med forretningsbetingelser, der fralægger sig ansvaret for købet, fordi portalen udelukkende fungerer som formidler mellem netbutik og køber. Vi går derimod ind og stiller garanti.

Hvordan markedsfører I virksomheden?

- Vi har vist 1.500 tv-spots, som kørte i november og december på blandt andet TV2. Vi har haft annoncer i dagblade. Og så benytter vi naturligvis online-annoncering og har købt 358.000 Google Adwords. Det har også fået os op på en halv million besøgende om måneden.

Hvor stor kapital har I til at løbe forretningen i gang?

- Jeg har selv lagt et tocifret millionbeløb i virksomheden, og der er stadig lidt tilbage.

Hvornår budgetterer I med overskud?

- I løbet af 12 måneder.

Hvilke udfordringer står I over for netop nu?

- En af de største udfordringer lige nu er den verserende finanskrise. Den har fået forbrugerne til at holde lidt for meget på pengene, hvilket betyder, at der ikke kommer så mange handler på nettet, som man kunne have drømt om. Det er ikke afgørende for vores portal, men betyder, at netbutikkerne holder lidt igen. De tænker mere kortsigtet. En anden udfordring for os er at få øget kendskabet til portalen. Lige nu henter vi de fleste brugere gennem Google, hvilket betyder, at vi betaler for dem. Udfordringen er at få dem til at klikke sig direkte ind på Fion.dk.

Læs ekspertens vurdering

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen