Berlingske Business

Morten Lund blottet for optimisme

Den tidligere ejer af Nyhedsavisen håber, at han kan få en aftale hjem med sine kreditorer.

Den tidligere ejer af Nyhedsavisen, konkursramte Morten Lund, får mere end vanskeligt ved at betale sin store gæld til kreditorerne. To af hans vigtige selskaber er nemlig i ekstrem dårlig økonomisk forfatning.

Selv om Morten Lund på sin hjemmeside annoncerer med, at han har fået et job »som i en 80 timers arbejdsuge«, er det absolut ikke en optimistisk Morten Lund, Berlingske Business fanger over telefonen.

- Jeg ser ikke optimistisk på det. Det kan man ikke i dette marked. Man kan godt være en jubeltosse, der prøver at lave lidt for store projekter og en avis, som er gratis. Men det er hårdt, når virkeligheden sætter ind. Det er stramt, det er mega stramt, siger Morten Lund, der i januar blev erklæret personlig konkurs.

Optimismen er væk

Der er ikke meget optimisme at spore i regnskaberne. Holdingselskabet Morten Lund 2 ApS er kommet ud af 2008 med et underskud på 2,2 mio. kr. Det giver en negativ egenkapital på 2,1 mio.

Selskabet er delejer af Lund 3 ApS, som Morten Lund ejer halvdelen af, og hvor den amerikanske venturekapitalist Tim Draper ejer den anden halvdel gennem bl.a. Draper Fischer Jurvetson Fund IX.

Selvsamme Tim Draper var manden, der i sin tid blev udråbt til Nyhedsavisens redningsmand. Det blev han aldrig. Og nu ser det ud til, at Draper igen forsøger at klare skærene for Morten Lund.

I hvert fald har Draper indskudt ansvarlig lånekapital i Lund 3 ApS for 36,1 mio. kr. i 2008, mens Lunds eget selskab Morten Lund 2 har skudt 5,4 mio. kr. i Lund 3 ApS.

Morten Lund oplyser, at det i sig selv er en bedrift, at regnskaberne er aflagt, og kan ikke svare på, hvordan han vil rejse virksomhederne igen.

- Det er fuldstændig umuligt at sige noget. Der er intet, der er noget værd, og alt sejler bare, siger Morten Lund.

Alvorlige påtegninger

Og Lund 3 ApS er i alvorlig krise. Selskabet er kommet ud af 2008 med et underskud på 16,5 mio. kr., hvilket betyder, at hele anpartskapitalen er tabt, og egenkapitalen blinker mørkerødt med 18,9 mio. kr. i minus.

Morten Lund forklarer underskuddet med, at man har investeret en masse penge i små selskaber, men at markedet gør, at små selskaber intet er værd nu. I ledelsesberetningen skrives det, at selskabet i løbet af 2009 vil forsøge at sælge ud af investeringerne for delvist at genetablere egenkapitalen.

I begge regnskaber er der anført alvorlige revisionspåtegninger, hvor selskabets revisor Info:Revision, der også reviderede Nyhedsavisens regnskaber, skriver:

- Det har ikke været muligt at skabe en tilstrækkelig overbevisning om værdiansættelsen af tilgodehavende med tilknyttede virksomheder, der i balancen er indregnet, lyder det, og hvor beløbene er på henholdsvis 3,4 mio. kr. Lund 3 ApS og 3,3 mio. kr. i Morten Lund 2 ApS.

Morten Lund selv kommenterer anmærkningerne således:

- Det er i det hele taget et mirakel, at der er lavet regnskaber, jeg har ingenting at rutte med. Der er en hel masse, der ligger og sejler, indtil vi enten må lukke, eller jeg kan finde en løsning med mine banker, som jeg arbejder hårdt på.

I forbindelse med turen ned sammen med Nyhedsavisen blev Morten Lund erklæret personlig konkurs. Det er advokat Claus Abildstrøm fra Danders & More, der er kurator i boet, og så snart sommerferien er overstået, vil han sætte et møde op med Morten Lund.

- Nu er regnskaberne aflagt, det var der tvivl om til sidste øjeblik, og Morten har som ledelsesmedlem aflagt regnskabet, og revisor påtegnet det. Når ferieperioden er overstået, skal jeg gennemgå tingene med Morten i lighed med de kreditorer, der er i selskaberne. Og så må vi se, om der kan findes en måde til at frembringe værdier til gavn for først og fremmest kreditorerne i Mortens personlige bo. Men forhåbentlig kan vi også finde en måde at fastholde værdier i de her holdingselskaber. Men jeg har endnu ikke overblik over det til, at jeg kan sige, om det kan lade sig gøre, siger Claus Abildstrøm.

Han fortæller, at det er positivt, at Morten Lund har været i stand til at sikre, at selskaberne kan køre videre, ellers havde det meget vel ført til flere negative konsekvenser for kreditorerne.

Indtil nu har Morten Lund blandt andet mistet sin bil til konkursboet, ligesom hans malerier er blevet solgt på auktion. Men det er stadig begrænset, hvor meget, der er hentet tilbage af det i alt tabte, der tidligere har været anført til en gæld på 120 mio. kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen