Berlingske Business

Møllers nye oliechef

Møllers nye oliechef - 1
Jakob Thomasen Alder: 47 år Uddannelse: Geolog, div. ledelses uddannelser Karriere: Mærsk Olie og Gas siden 1998.Har bl.a. været direktør i Maersk Qatar og siden februar 2009 leder af efterforskning og forretningsudvikling i Mærsk Olie og Gas. Privat: Gift og to børn

Han var kronprins uden at vide det. Nu er han chef for hele butikken og er manden, der skal give Mærsk bonus for de mange olieinvesteringer.

Han kaldes lyseblå på den moderne måde. En mand der har firmaets værdier inde under huden, på den gode måde. For nok er Mærsk Olie og Gas’ nye topchef, 47-årige Jakob Thomasen, formet af A.P. Møller-ånden. Hvordan kan man være andet, når man er kommet til virksomheden som nyuddannet geolog i 1988 – og lige siden har arbejdet sig op ad rangstigen i oliedelen af den store koncern.

Men samtidig med at det er en rigtig Møller-mand med styr på værdier, orden i forholdet til medarbejderne og stram fokus på at opnå de nødvendige resultater, så kaldes Jakob Thomasen også for venlig og lyttende, en person der måske nok har faste meninger, men som er klar til at lade sig overbevise af andre argumenter. Og svælgen i myterne om fortidens måder at gøre tingene på har han i hvert fald ikke tid til.

Man kan spørge, om en geolog har den tilstrækkelige management- og økonomibaggrund til at håndtere en milliardforretning som Mærsk Olie og Gas – og ikke mindst en forretning, som er helt afgørende for hele A.P. Møller Mærsk-koncernens indtjening. Udsigten til talgymnastik på et højt plan får dog ikke Jakob Thomasen til at ligge søvnløs.

»Det er efterhånden lang tid siden, at jeg bare var geolog. Jeg har jo lavet mange ting, siden jeg blev færdiguddannet og har været gennem en lang proces, hvor jeg har arbejdet med og lært management og økonomi. Jeg bliver ikke forskrækket over tal, faktisk kan jeg rigtig godt lide at arbejde med tallene, så det skal nok gå,« siger Jakob Thomasen.

Ingen skal tage fejl af, at der gemmer sig et konkurrencemenneske i Jakob Thomasen. Entusiasmen er nærmest til at føle, da han får lejlighed til at fortælle om fortiden som kapsejler og om den trimaran, som han fortsat sejler med stor iver, så snart tiden giver lejlighed til det.

I det hele taget er der passion bag kommentarerne fra Jakob Thomasen. Ingen fedt-spiller-kommentarer, men nærmere klar besked på spørgsmålene.

»Jeg havde ikke set det komme. Det er ikke noget, som jeg har tænkt på,« siger Jakob Thomasen selv som kommentar til udnævnelsen. Andre i hans omgangskreds kalder det dog ingen stor overraskelse, at han blev manden, der nu skal lede Mærsks oliesatsning.

En kilde i organisationen siger, at han er en person, som det er vanskeligt ikke at kunne lide. Den slags udtalelser kommer der godt nok altid mange af, når en ny chef tiltræder. Det er imidlertid et billede, der går igen omkring Jakob Thomasen, der kaldes let at tale med og god til at lytte og få en gruppe til at fungere.

Og netop det med gruppen er altafgørende for den nye Mærsk Olie og Gas-chef. Faktisk siger han selv, at der er få andre ting, der kan give ham kicket, som det at få en gruppe mennesker til at fungere – og sammen levere et godt resultat.

»Det er et af de ultimative kick for mig, når en gruppe mennesker mødes, og man på tværs af deres forskelligheder og deres mange kompetencer får skabt et fælles resultat, som er bedre, end det hver enkelt kunne skabe. Det er en meget stor ting for mig,« siger Jakob Thomasen.

Privat er Jakob Thomasen gift og har to børn. Han har nu tre gange oplevet at flytte fra sit hus i Danmark for at løse opgaver for Mærsk i udlandet. Og nu håber han, at der kan falde lidt ro på, og at han og familien får mulighed for at lande rigtigt i Danmark og bruge sine erfaringer fra tiden uden for hovedsædet i København.

»En af de ting, jeg har lært ude er, at et hovedsæde i en virksomhed skal gøre det, som hovedsædet er god til. Der er måske en tendens til, at et hovedsæde bliver lidt bureaukratisk, mens man i et datterselskab har kortere vej til beslutningerne. Den erfaring har jeg taget med fra mine opgaver i udlandet,« siger Jakob Thomasen – der samtidig håber, at der nu falder lidt ro på antallet af jobfunktioner.

»De to sidste arbejdsfunktioner jeg har haft, den i Qatar og mit seneste job i København, har jeg jo ikke fået gjort helt færdig. Nu håber jeg, at jeg kan få lov til at gøre tingene færdige her,« siger Jakob Thomasen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen