Berlingske Business

Mænd opdrages til skattesnyd

Mænd opdrages til skattesnyd - 1
Foto:

Flere mænd end kvinder snyder i skat og laver fejl på skatteopgørelsen. De bliver opdraget til det, forklarer mandeforsker.

50 procent flere mænd end kvinder snyder og laver fejl i skatteopgørelsen, viser en undersøgelse fra Skat. Men faktisk starter mændenes flirten med grænser allerede fra barndommen.

"Det overrasker mig overhovedet ikke, at det mest er mænd, der snyder. Det er mere oplagt for mænd at tage chancer og gå over stregen. Hvis de kan spare nogen penge, prøver de oftere at gå den vej og tænker "går den, så går den", siger mandeforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet, RUC.

Kvinder bliver ikke på samme måde opdraget til at tage chancer som mænd samtidig med, at de tænker mere på samfundet, forklarer han.

Mænd er usolidariske
"Mænd er ikke lige så solidariske som kvinder og tænker ikke på, at skattesnyd skader resten af samfundet. På den måde er de mere umoralske. Penge betyder mere for mænd," siger Kenneth Reinicke.

Skats undersøgelse afslører, at 16 procent af alle mænd med såkaldte komplicerede skatteforhold som aktier og andre sideindtægter snyder eller laver fejl i skat, mens tallet for kvinderne ligger på 11 procent.

Ser man til gengæld isoleret på snyd, har dobbelt så mange mænd som kvinder svært ved at holde sig på dydens smalle vej. 1,7 procent af mændene snyder skattekassen, mens kun 0,9 procent af kvinderne løber om hjørner med skattefar.

Lettere ved at snyde
Chefkonsulent Martin B. Knudsen fra Skat forklarer, at mænd generelt har nemmere ved at snyde og lave fejl på grund af mere besværlige skatteforhold.

"Der er flere mænd, der for eksempel handler med værdipapirer eller står som ejer af et fælles sommerhus. De er altså i en situation, hvor der er flere muligheder for at snyde. Med simple skatteforhold, som mange kvinder har, er det svært at snyde," siger Martin B. Knudsen.

Og mændene får udnyttet hele skattepaletten. Skats opgørelse viser, at det særligt kniber med at indberette renter af pantebreve, anden kapitalindkomst, fortjeneste og tab på skibsprojekter, lejeindtægter på sommerhuse og anden aktieindkomst. Samlet blev der i 2006, hvor tallene er fra, forkert indberettet for 3,3 milliarder kroner.

I nogle tilfælde går den forkerte indberetning dog i den anden retning, hvor borgeren snyder sig selv for penge.

Svært at følge loven
Direktør Kim Valentin fra rådgivningsfirmaet Finanshuset forklarer, at reglerne i sig selv gør det svært at følge den slagne lovlige vej.

"Reglerne er komplicerede, så det kan være svært at finde ud af dem. Men det er rigtigt, at mænd ofte har flere ingredienser i økonomien, så de har flere muligheder for at snyde. De, der har muligheder, de søger måske efter at komme billigere ud af skatten end, hvad rigtigt er," siger Kim Valentin, der understreger, at han kun forklarer, hvordan reglerne er, og ikke hvordan de kan bøjes.

Straffen for skattesnyd spænder fra en bøde til fængselsstraf.

/Ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen