Berlingske Business

Måbende politikere vil ændre loven

Det kommer bag på partiernes retsordførere, at loven forhindrer politiet i at forfølge svindleres skjulte penge i udlandet, når der først er fældet dom i sagen.

Partiernes retsordførere er ved at tabe kæben og reagerer med noget, der mest af alt minder om måbende målløshed, når de får at vide, at politiet er nødt til at indstille jagten efter penge, som svindlere har skjult i udlandet, hvis der fældes dom i sagen.

Situationen er så grotesk, at politiet i princippet ikke må åbne døren til en lejlighed, selv om de ved, at der befinder sig et stort antal kufferter fyldt med store sedler fra en svindler inde bag døren, hvis der er faldet dom i en sag.

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, mener, det er helt forkert, at det forholder sig sådan:

»Når vi taler om politiets efterforskning af forsvundne penge i sager om økonomisk kriminalitet, kan vi godt se, at der er en gråzone. Derfor vil vi nu gå til justitsministeren for at høre, hvad han vil gøre for at sikre, at politiet kan fortsætte jagten på pengene, selv om der er faldet en dom vedrørende selve forseelsen, siger Marlene Harpsøe, der er medlem af Folketingets Retsudvalg for Dansk Folkeparti.

Hun understreger, at det fortsat må være sådan, at politiet skal lukke efterforskningen ned, når der er faldet en dom. En straf er en straf, og der skal ikke gås på kompromis med retssikkerheden. Men politiet bør få lov til at lede efter pengene.

Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup, siger hun vil arbejde benhårdt for at få ændret lovgivningen, så politiet får lov til at forfølge pengene, selv om der er fældet dom:

»Det giver jo ingen mening. Og jeg må indrømme, at det kommer bag på mig. Vi må sørge for, at politiet får mulighed for at følge efterforskningen til dørs, så pengene findes og bringes tilbage til rette ejermand,« siger Karen Hækkerup.

Ifølge kilder tæt på bagmandspolitiet har netop bagmandspolitiet rettet henvendelse til Rigsadvokaten for at få ændret loven. Og det er en henvendelse, som De Radikale glæder sig til at se svaret på:

»Vi er meget spændte på at se, hvad såvel Rigsadvokaten som justitsministeren siger til denne problemstilling. For hvis politiet er forhindret i at fuldbyrde dommen, må vi helt klart se på reglerne, siger partiets retsordfører, Morten Østergaard.

Venstres retsordfører har svært ved at forstå, at lovgivningen er skruet sådan sammen:

»Det er jeg uforstående over for. Men jeg bliver nødt til at dykke ned i problemstillingen, før jeg udtaler mig nærmere,« siger Kim Andersen, selv om Berlingske Tidende har fået situationen bekræftet af såvel Justitsministeriet, bagmandspolitiet og en juraekspert.

Regeringspartneren er ikke meget mere meddelsom:

»Det lyder umiddelbart mystisk. Det bliver jeg nødt til at vide noget mere om, før jeg udtaler mig, siger Det Konservative Folkepartis retsordfører, Tom Behnke.

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) er på ferie, og det var derfor ikke muligt at få svar på, om han ønsker at give politiet mulighed for at jagte svindleres skjulte penge, selv om der er fældet dom.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen