Berlingske Business
17:42

Lufthavnsboss er ny mand i spidsen for Rejsegarantifonden

05BUSKjeld-Zacho-Joergensen.jpg
Kjeld Zacho Jørgensen har haft mange kommunale ledelsesjob, før han blev rejsemand og chef for lufthavnen i Billund. Foto: Martin Dam Kristensen

Det er en mand med masser af kommunal erfaring, der bliver ny formand for Rejsegarantifonden. Billund Lufthavns direktør, Kjeld Zacho Jørgensen, afløser tidligere SAS-direktør Susanne Larsen, der har haft formandsposten siden 2009.

Det blev ikke fra katederet som gymnasielærer, at den nyudnævnte bestyrelsesformand for Rejsegarantifonden og Billund Lufthavns administrerende direktør, Kjeld Zacho Jørgensen, kom til at præge verden. Det var ellers ungdomsdrømmen, da han uddannede sig som cand. mag. i dansk og idræt. 1980ernes store arbejdsløshed blandt unge akademikere betød, at han søgte andre veje.

I første omgang slog han sine karrierefolder hos Nykøbing-Rørvig Kommune som fritidskonsulent og siden som kulturchef.

billund

Kjeld Zacho Jørgensen fik smag for ledelse, og det spor har han siden fulgt. Vejen til topposterne gik videre i kommunalt regi, hvor Kjeld Zacho Jørgensen i slutningen af 1980erne var uddannelseskonsulent i Haderslev. Efter et mellemspil som ledelseskonsulent hos konsulentfirmaet JHT blev han i 1992 social- og skoledirektør i Vamdrup Kommune. Fire år senere avancerede han til kommunaldirektør i Jelling Kommune.

Derefter skiftede han til Vejle Amt som udviklings- og personaledirektør, hvor han nåede at sidde som konstitueret amtsdirektør i nogle måneder, inden kommunalreformen nedlagde amterne.

Kjeld Zacho Jørgensen fulgte med over i den nye struktur som direktør for regional udvikling i Region Syddanmark, og året efter blev han administrerende direktør for regionen.

billund

Op at flyve

I 2010 fik han jobbet som administrerende direktør for Billund Lufthavn – i øvrigt som kun den anden direktør i lufthavnens historie.

Godt nok havde han ikke den store erfaring med at styre flytrafik. Udslaggivende var hans erfaring med at drive en offentligt ejet virksomhed og hans indblik og kontaktnet til centrale myndigheder.

Han er begejstret for at stå i spidsen for lufthavnen, som han anser for at være ikonet på drivkraften i området, og som rundt regnet betjener tre millioner passagerer om året.

q

Kjeld Zacho Jørgensens hidtil største udfordring i lufthavnen har uden tvivl været skærmydslerne om og med Ryanairs tilknytning til Billund. I sommeren 2015 var situationen højspændt, da Ryanair var under pres fra fagbevægelsen, der truede med at lamme Ryanairs flyvninger, hvis ikke der blev tegnet overenskomst for de ansatte. Selskabet truede med at nedlægge sin Billund-base.

Lufthavnsdirektøren frygtede, at »fem flade år« ventede forude. Helt så galt er det ikke gået.

asf

Lufthavnen har både fået nye ruter og flere flyvninger, som har opvejet Ryanairs neddrosling – i år er både Finnair og British Airways begyndt at flyve på Billund.

I Kjeld Zacho Jørgensens ledelsesmanual er formidling helt central. Givetvis en reminiscens fra pædagogikken. Han betegner sig da også gerne selv som den kommunikerende leder. Lyttende, retningsgivende og rummelig, har han tidligere sagt.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen