Berlingske Business

Kunderne skal begejstres

03busnavneSørenHouman.jpg

Søren Houman er tiltrådt som adm. direktør for CBS Executive. Han har de seneste to år drevet selvstændig rådgivningsvirksomhed. Før da var han 30 år hos A.P. Møller - Mærsk gruppen – senest som Vice President med ansvar for Maersk Lines strategi- eksekvering. Han er uddannet INSTEAD og IMD og senest Executive MBA fra CBS.

§Hvilke forventninger har du til dit nye job?

Jeg ser meget frem til at arbejde i det interessante spændingsfelt, der på den ene side udgøres af Danmarks førende business academia og på den anden side landets store erhvervsvirksomheder og offentlige sektor. CBS Executive bygger jo bro imellem det akademiske og det praktiske – og jeg er fascineret af det meget høje internationale niveau i undervisningen.

SEC-CHINA/BIGFOUR

§Hvilke overvejelser har du gjort dig i forbindelse med dit skifte? Hvad bliver anderledes?

Springet fra container shipping og selvstændig firmarådgivning til uddannelsesprogrammer for topledere og bestyrelser kan umiddelbart forekomme betydeligt, og den tanke strejfede mig vel også momentant, da jeg fik tilbuddet – men det er jo netop spring som disse og den skiftende berøringsflade, som får det til at krible af nysgerrighed og energi i maven.

§Hvad har været den røde tråd i din karriere?

Fællesnævnerne har især været omskiftelighed, hurtig skabelse af overblik, stædig forretningsudvikling samt evnen til at kunne kommunikere klart med og til mine omgivelser. Mine knap 22 år som leder i udlandet har som udgangspunkt ikke været en bevidst rød tråd, men er blot blevet en dimension af min personlighed.

§Hvad er din uddannelse, og hvordan ser du sammenhængen mellem din uddannelses- baggrund og dit nye job?

Jeg er uddannet i Forsvaret og i A.P. Møller - Mærsk-gruppen, med formel efteruddannelse fra bl.a. INSEAD, IMD og CBS. Én sammenhæng kan siges at være min egen direkte kontakt gennem årene med førende business schools – mens en anden og endnu vigtigere vil være min praktiske uddannelse i at drive en sund og ekspanderende servicevirksomhed.

§Hvad ser du selv som de største udfordringer i din nye stilling?

Udfordringen er såmænd ikke anderledes end for andre i en tilsvarende rolle, nemlig at sikre, at vi til stadighed begejstrer vores kunder.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen