Berlingske Business

Iværksætter vil ikke kaldes forretningsmand

Thomas Madsen-Mygdal er kendt som business angel, men lægger mere vægt på at være menneske.
Foto: Michael Altschul / visuelmedie.dk

Han er kendt som business angel og har en stribe iværksættersucceser bag sig. Alligevel kalder han sig nødig forretningsmand.

- Jeg har sagt de seneste tre år, at jeg ikke længere vil stå i spidsen for 'Reboot'. Men nu står det i avisen, og så kan det jo være, at jeg kan holde mig væk til næste år.

Thomas Madsen-Mygdal og ErhvervsBladet.dk's udsendte sidder og nyder solen i to strandstole på et lille stykke græs foran Kedelhallen på Frederiksberg, hvor it-festivalen Reboot fandt sted torsdag i sidste uge.

For 11. gang var det Thomas Madsen-Mygdal, der holdt tråd i arrangementets mange deltagere og oplægsholdere fra ind- og udland. Men messen var jo også hans idé. Og så kan man ikke bare sådan lige give slip.

Selvlært

Thomas Madsen-Mygdal fylder 32 år til august. I en alder af 17 år tog han orlov fra handelsgymnasiet og stiftede landets første kommercielle internetvirksomhed, Mondo.

Og han har allerede flere andre forretninger og pionerprojekter bag sig som Winplanet, Macplanet og konsulentvirksomheden Radiator.

Men af hans helt egne »børn« er det i dag kun Reboot, der endnu ikke er fløjet fra reden. Og så naturligvis alle de virksomheder, som han siden er blevet medstifter af og investor i.

Mange bolde

- Jeg er aldrig koncentreret om kun én ting ad gangen. Der er altid mange bolde i luften. For et par år siden stod der »social iværksætter« på min hjemmeside. Nu er det fjernet – hvorfor ved jeg egentlig ikke. Men det er vel noget med den dannelsesrejse, man ser sig selv på.

Og lige nu fører rejsen Thomas Madsen-Mygdal omkring virksomheder, der har noget ekstraordinært at byde på. Iværksættere der bringer ham videre i den rigtige retning.

- Det er vel ligesom den gang, jeg spillede ishockey på ret højt plan. Jeg var den, der lagde afleveringen – men det var en anden, der scorede målet.

En blød bølge

Præcis hvor vejen fører hen, ved Thomas Madsen-Mygdal endnu ikke. Men den går i hvert fald ikke mod flere fu- sioner, uoverskuelige og enorme virksomhedsstrukturer eller stram fokus på kapital.

- Hele den centraliserings-tankegang, der i vid udstrækning har præget både samfund og forretningsverden i ti år, tror jeg vil vende 180 grader. Det er gået op for folk, at man drukner i de mange konglomerater.

For trods sin forretningsmæssige succes har Thomas Madsen-Mygdal kun sporadisk – og mest af nød – dyrket ræset på bestyrelsesgangene, konkurrencesamfundet og kapitalismen. Han arbejder fra hjertet – og det tror han vil sprede sig.

- Det holder overhovedet ikke at tage på arbejde om morgenen, være et dumt svin i ti timer og så bagefter tage hjem og være træner for knægtens miniputhold. Så folk siger op og bliver selvstændige – lønnen bliver måske nok lidt mindre, men der kommer mere nærvær og glæde i det, man fortager sig. Det bliver mere menneskeligt.

Men selv om Thomas Madsen-Mygdal bruger det meste af sin tid på at skabe bæredygtige forretningsmodeller i de iværksættervirksomheder, han har investeret i, er der stadig overskud til at kigge fremad. Helt ud i horisonten, hvor han før har været god til at se mulighederne og potentialet før andre.

Sjovt at støbe

- Jeg vil bruge nogle år på at grave mig ned i substansen. For hvad er det egentlig, der er spændende lige nu? Blogging og Facebook har nået bredden i dag, men ideen og tankerne var der allerede for ti år siden. Og det er klart sjovere at være med til at støbe fundamentet.

Og byggestenene til fremtidens internet vil i høj grad blive skabt af folk selv, mener Thomas Madsen-Mygdal.

Brugerdrevne skoler og institutioner. Endnu mere viden- og fildeling. Banker og forsikringsselskaber – i den gamle ånd med fokus på fællesskab. Og dem, der vil få held til at kapitalisere fremtidens internet, bliver dem, der kan huske Kennedy:

- Spørg ikke, hvad internettet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for internettet, lyder det fra iværksætteren.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen