Berlingske Business

Iværksætter-succes med net-køkkener

Mens køkkenindustrien vånder sig, buldrer nordjysk iværksætter frem med salg af køkkener på nettet.

Mens den traditionelle køkkenindustri er stærkt på vej ned i gear, og iagttagere frygter et blodbad blandt de etablerede køkkenbutikker det næste halve år, buldrer den nordjyske iværksætter og internet-pioner Birk Aagaard frem med sit netbaserede salg af no-name køkkener fremstillet på fabrik i Langaa.

Under navne som Alt i Skabe.dk, Billigskabe.dk, NettoSkabe.dk, RealDesign.dk, SamlSelvSkabe.dk, Tordal.dk og SJDesign-shoppen.dk sælger forskellige danske forhandlere de samme køkkener og skabe fra deres netbutikker. De er i øvrigt alle samlet under paraplyen webkitchen.dk.

Den første norske netbutik er åbnet, men Birk Aagaard venter, at fem til seks nye netbutikker åbner i Norge i løbet af det næste år.

Det hele begyndte med Birk Aagaards egen netbutik, NettoSkabe.dk, der åbnede for halvandet år siden. Den udspringer af en rigtig, fysisk butik, Celebert, i Aalborg, der åbnede for fire år siden, og, som markedsfører præcis de samme produkter som alle de forskellige netbutikker.

Stort norsk marked

Birk Aagaards oprindelige vision var, at han og medarbejderne i Aalborg selv skulle stå for udrulningen af netsalget i hele landet, men han kom på andre tanker. I dag kalder han sine samarbejdspartnere i konceptet for licenslejere.

- Hvis vi skulle legitimere et salg af køkkener via internettet, måtte vi være flere. Vi kunne ikke løbe det hele i gang over hele landet herfra. Derfor søgte og søger vi stadig samarbejdspartnere, der vil være forhandler i Danmark. Jeg mener ikke, vi har nået noget mætningspunkt, siger Birk Aagaard.

Licenslejerne har vidt forskellige udgangspunkter. Én har været i den traditionelle del af branchen i en årrække. En anden er såmænd ejendomsmæglerkæden RealMæglerne, der via RealDesign.dk nu også kan tilbyde huskøberne et nyt køkken.

Mens andre med bæven imødeser 2009, venter Birk Aagaard, at året vil blive fantastisk for netkonceptet.

- Da jeg startede det hele for halvandet år siden, regnede jeg optimistisk med én handel om dagen. Alene i mandags gennemførte vi 12 ordrer. Den netbutik, der i øjeblikket har den største stigning i salget, er den første norske netbutik. Netop Norge har vi store forventninger til, fordi landet er så stort og mange nordmænd derfor har svært ved at tage hen til en butik, siger han.

Den nordjyske iværksætter regner ikke med, at Norge bliver sidste station for udrulningen af netkøkkener. Sverige og flere andre europæiske markeder er med i planerne.

Lave omkostninger

I takt med, at netsalg af køkkener bliver modnet, venter han, at vi kommer til at se en lignende udvikling her, som man har set i vvs-branchen, hvor flere butikker lukkes til fordel for mindre omkostningskrævende netbutikker.

Forventningerne til fremtiden bliver ikke mindre af, at krisen er over os. Køkkenerne fra Webkitchens netbutikker ligger i lavsegmentet, men Birk Aagaard fastholder stædigt, at betegnelsen lavsegment kun dækker prisen.

- Jamen, sådan er det. Tag nu komponenter som skuffer eller låger. De fremstilles på præcis de samme fabrikker, som de etablerede køkkenvirksomheder køber ind hos. Vi hedder ikke noget fint, men kan sælge til meget konkurrencedygtige priser, fordi vores omkostningsstruktur er en helt anden. En del kunder taler vi aldrig med, og endnu flere ser vi aldrig, siger han.

Birk Aagaard venter, at det netbaserede salg af køkkener og skabe vil føre til generelt lavere priser på nye køkkener, fordi forbrugerne, akkurat som det kendes fra andre produkter, får lettere ved at sammenligne priserne på nettet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen