Berlingske Business

Indkøber for svenske penge

pix-KristianKrogh2
Som dansk chef for svenske Niam har Kristian Krogh netop købt ejendomme for 850 mio. kr. af Finansiel Stabilitet, men nøjes selv med små lokaler på et kontorhotel på Rådhuspladsen.

Den midtjyske bankmand Kristian Krogh er via byggebranchen og mæglerfirma havnet hos svenske Niam, som investerer milliarder i danske mursten.

På godt et par år har Kristian Krogh på vegne af investorer i det svenske selskab Niam købt danske ejendomme for over tre mia. kr., så han er en mand, branchen i stigende grad lægger mærke til. Interessen bliver næppe mindre efter købet af ejendomme for 850 mio. kr. fra Finansiel Stabilitet – se side 4-5.

Som mange andre ejendomsfolk begyndte Kristian Krogh i bankverdenen – efter studentereksamen fra Tørring Gymnasium tæt på hjembyen Give.

»Jeg kom i lære i Midtbank i Vejle og blev senere erhvervsrådgiver og investeringsrådgiver i Aarhus. Investeringssporet blev det helt rigtige for mig,« siger 46-årige Kristian Krogh.

Efter otte år i banken havde han lyst til at arbejde på den anden side af skranken og blev finanschef hos storentreprenøren Rasmussen & Schiøtz, der senere blev overtaget af svenske NCC. Først jonglerede han med regnearkene på regionskontoret i Kolding, siden rykkede han til hovedsædet i Birkerød.

Sideløbende med jobbet blev det til to HD-grader, den ene taget i Aarhus, den anden påbegyndt dér og afsluttet i hovedstaden.

I 2000 kom han til en anden svenskejet byggevirksomhed, Skanska, med ansvar for blandt andet offentlig-private partnerskaber (OPP).

»Det var spændende at arbejde med, og Skanska havde i udlandet en stærk position inden for OPP, men det var åbenbart for tidligt i Danmark,« ræsonnerer han.

Fra byggere til mæglere

I 2005 fik han for første gang foden inden for ejendomsbranchen; hos Colliers Hans Vestergaard skulle han rådgive danskere om ejendomsinvesteringer i udlandet og hjælpe udenlandske investorer til Danmark.

pix-fabrikFasanvej

»Her kunne jeg trække på min baggrund som investeringsrådgiver, og det var et godt frontlinjejob efter mange år i stabsfunktioner.«

Igen blev jobbet kombineret med ophold på skolebænken, og Kristian Krogh blev statsautoriseret ejendomsmægler.

I 2008 førte et opkald til ham til jobbet som investeringschef hos det britiskejede Aberdeen, der har en stor afdeling herhjemme.

Tre år senere ville svenske Niam etablere sig her i landet, og Kristian Krogh blev hyret som landechef for en lillebitte organisation, hvor alt er outsourcet trods en kæmpestor pengetank.

Hurtige handler

En gruppe store internationale investorer skyder løbende penge ind i Niam, som har mandat til at investere bredt i Norden, både hvad angår geografi og de forskellige kategorier af mursten.

»Hvis en stor pensionskasse i f.eks. Texas vil investere i Europa, så tænker den først Storbritannien, Tyskland og Frankrig og så måske en lille dråbe Norden. Vi har stabil økonomi og stabile politiske systemer, så de senere år har der været stor interesse.«

De åbne mandater giver mulighed for at plukke de bedste investeringer, og med ugentlige møder i Niams investeringskomité kan Kristian Krogh og de andre »indkøbere« slå til hurtigt.

»Det er noget af det gode ved jobbet: Vi kan træffe hurtige beslutninger og har et godt kapitalberedskab. Det er et drømmejob og en symbiose af alt det, jeg har lavet før.«

De første investeringer herhjemme skete i boligejendomme, men aftalen med Finansiel Stabilitet om især kontorbygninger varsler øget fokus på erhverv.

Cykelsko og ketsjer

Geografisk har det hidtil handlet om Storkøbenhavn, men måske kan andre af landets fem-syv største byer være interessante.

»Jeg kender en stor del af provinsen godt og har boet og arbejdet i både Aarhus, Kolding og Vejle,« siger Kristian Krogh.

I dag bor han i villa i Nærum nord for København sammen med hustruen gennem 18 år og parrets tre børn i skolealderen.

Med skolebørn og jævnlige rejser til Niam-hovedkontoret i Stockholm er fritiden ikke, hvad den har været, men Kristian Krogh cykler meget og forsøger også at få løbet og at svinge en tennisketsjer i ny og næ.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen