Berlingske Business

Hun skal toptune Zealand Pharma

16busPix-Britt Meelbye Jens.jpg
Britt Meelbye er typen, som presser sig selv og gerne tager nogle risici for at udvikle sig selv i sine job. Og rent privat er der ikke tid til meget andet end familie og venner. Foto: PR

Britt Meelby Jensen er netop begyndt som ny topchef i biotek-selskabet Zealand Pharma. Hun ser store fordele i at være adm. direktør i en mindre virksomhed.

Hun er ung og ambitiøs, og nu skal hun have sat endnu mere skub i biotekselskabet Zealand Pharma. Britt Meelby Jensen har netop sat sig i stolen som ny adm. direktør for Zealand Pharma. Hun afløser David Solomon, der har siddet seks år på posten.

Men Zealand Pharma er på vej ind i en ny udviklingsfase, og det kræver ifølge selskabet selv nye kræfter i toppen. For Britt Meelby Jensen er det den anden toppost, hun kommer til.

I halvandet år sad hun hos kræftdiagnostikvirksomheden Dako. Det var indtil oktober sidste efterår. Men trods sin korte tid hos Dako, mener Britt Meelby Jensen, at det var det helt perfekte tidspunkt at skifte.

»Dako blev købt af amerikanske Agilent, og min rolle var at lede selskabet gennem en strategisk vigtig relancering inden for kræftdiagnostik samt at være bindeled til ejerne. Da Dako var integreret i Agilent, var jobbet i Zealand Pharma et naturligt, næste skridt. En stilling som rigtig topchef med rapportering til en bestyrelse,« siger Britt Meelby Jensen, der fremhæver, at der er særlige muligheder ved at være i et mindre selskab.

»Der er kortere vej til beslutninger. Zealand har et produkt på markedet, der er i fase tre og nogle i tidligere faser. Der er tale om produkter, som selskabet selv har opfundet og udviklet. Det giver nogle rigtig gode muligheder, og jeg skal ind og hjælpe med, hvordan vi bedst får prioriteret og udviklet dem,« siger Britt Meelby Jensen.

Den hårde konsulentskole

Hun kommer oprindeligt fra Aarhus og begyndte med at læse på handelshøjskolen i den jyske hovedstad. Det blev senere til en MBA fra Bruxelles og en kandidat grad fra Copenhagen Business School, CBS. Hun siger selv, at det var lidt en tilfældighed, at hun gav sig i kast med økonomibøgerne, men karrieren endte med at gå den vej, og det har bragt hende meget langt.

Hun tilbragte to år i den hårde konsulentskole hos McKinsey & Company, men synes, at det er meget mere spændende selv at eksekvere forskellige forretningsstrategier i stedet for at anbefale dem til andre, som er den primære rolle for konsulenterne.

Turen gik videre til Novo Nordisk, hvor hun var i 11 år og sluttede med at have ansvaret for koncernens globale marketing-ledelse. Herefter havde hun lyst til at prøve sig selv i nogle andre rammer.

»Hvis man skal udvikle sig, er man nødt til at presse sig selv og tage nogle risici,« siger Britt Meelby Jensen, der fremhæver, at hun som chef godt kan lide at arbejde i lederteams og se, at medarbejderne lykkes.

Rent privat er der med lange arbejdsdage og mange rejser ikke tid til ret meget andet i fritiden end familien, vennerne og en enkelt løbetur en gang i mellem.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen